KØN: Museum om krop og kønskultur

Nøgne kroppe, kondomer, gamle videoer med seksualundervisning, rødstrømper og søstersolidaritet. På museet KØN, tidligere Kvindemuseet, diskuteres, udforskes og udstilles emner som kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet.

De kraftige dobbeltdøre i træ er centralt placeret i den symmetriske bygning, der er rig på arkitektoniske detaljer. Gavlene er svungne, og facaden er dekoreret med grå elementer, der bryder de røde mursten, så bygningen fremstår stribet og markerer sig i gadebilledet – også selvom den ligger og putter sig bag Aarhus Domkirke.

Bastion for Gestapo

Bygningens historie begynder ikke med feminisme og kønsdebat. Den begynder med magt, politi og en vigtig rolle under 2. Verdenskrig.

I 1857 blev bygningen opført som råd-, dom-, og arresthus. Knap 50 år senere blev der tilføjet en arrestbygning, og hele bygningen blev moderniseret og udsmykket indvendigt i den karakteristiske skønvirkestil, der stadig kendetegner bygningen. Blomster og sirlige mønstre blev malet med limfarve på vægge og lofter.

I samme periode blev bygningens funktion ændret til ting- og arresthus, og de naturudsmykkede lokaler blev delt mellem politi og byråd/amtsråd. Da Aarhus Rådhus stod færdigt i 1941, flyttede byrådet/amtsrådet til det nye rådhus, mens politiet blev.

Et par år senere, under 2. Verdenskrig, beslaglagde det tyske sikkerhedspoliti Gestapo bygningen og gjorde den til sit hovedkvarter. Med pigtråd om murerne og skodder for vinduerne blev bygningen en bastion for Gestapos undertrykkelse af dansk modstand i Jylland i årene 1944 til 1945.

Efter krigen rykkede politiet tilbage i bygningen indtil 1983. Foreninger uden fast adresse benyttede derefter lokalerne, indtil Kvindemuseet flyttede ind året efter. Senere blev Mathilde Fibigers Have anlagt ved siden af museet, og i 1996 blev bygningen totalfredet.

Fra kvindemuseum til KØN

Da græsrodsbevægelsen Kvindemuseet flyttede ind, var det i første omgang i selskab med Mødrehjælpen. Aarhus Kommune tillod det midlertidigt for at undgå, at bygningen skulle stå tom under 80’ernes bz-bevægelse. Imens lagde kommunen planer om et bymuseum, som dog aldrig blev realiseret, og Kvindemuseet fik lov at blive.

Siden 1984 har museet arbejdet på at udbrede og dokumentere kvindehistorien, og det gør de stadig. I dag sker det i relation til andre køn, og fokusset er rykket fra kun at handle om kvindehistorie til at omfatte kønshistorie. Som et naturligt resultat af fokusskiftet, skiftede museet i 2021 navn til det mere rummelige KØN. Over hovedindgangen står ordet ’Kvindemuseet’ dog stadig som et symbol på museets ånd.