Nikolaj Kunsthal: Kunsthallen i kirken, der aldrig har været kirke

Nikolaj Kunsthal ligger mellem Christiansborg Slot og Kongens Nytorv. Her er godt 800 års historie indlejret i en atmosfærefyldt kirke, der bortset fra tårnet er nyere, end den ser ud.

Kirkerummet i Nikolaj Kirke i det tætte indre København er guddommeligt smukt med sine kalkede vægge og hvælvinger, den enorme loftshøjde og lyset, der flyder ind gennem de store nybarokke vinduespartier. Her kan man nemt forestille sig, hvordan kirkegængere har fundet ro, før kirken blev til kunsthal. Der er bare det ved det, at rummene i kirken aldrig har fungeret som kirke. Den blev bygget i årene omkring 1910 som et slags offentligt og levende monument over en kirke, der engang var. Arkitekten var Hans Christian Amberg, der snarere var restaureringsarkitekt, end han var trendy, og det var måske det helt rigtige valg til netop denne opgave. For kirkens historie er både håndværksmæssigt og arkitektonisk dybt indlejret i dens karakteristika. Det er en helt særlig disciplin at kunne genskabe ånd.

Historien genskabt

Af allerstørst kulturhistorisk værdi er tårnet med det irgrønne kobberspir, der ses over byens lave huse, som havde det været der i mange hundrede år. Det har det nu kun i hukommelsen, i hvert fald siden 1700-tallet. Det var nemlig her en af Københavns mange brande tog livet af både bygning og det oprindelige 90 meter høje renæssancespir fra Christian 4.s tid, idet det styrtede ned og borede sig gennem jordens overflade, hvor det blev fundet hundreder af år efter. Branden i 1775 efterlod kun selve det murede tårn, der bar spiret, men det blev til gengæld stående på pladsen – i en del år som brandtårn, hvorfra der blev holdt øje med ildebrande.

Donationen, der gav byen et tårn tilbage

Det var Carlsbergs grundlægger Carl Jacobsen, der i starten af 1900-tallet donerede penge, så det gamle tårn kunne blive genopført. Han brugte store dele af sin formue på at støtte kunsten, videnskaben og kulturværdier, men det er nu alligevel specielt at investere i kirkebyggeri, vel vidende at det ikke var en menighed, der skulle drive den. Men det kan være, at han har kunnet se den tomme plads over byen, der var blevet skabt med tårnets fald godt 200 år tidligere. I dag ville spiret helt sikkert mangle, hvis det, gud forbyde det, skulle forgå.

Fra kunsten til maven

Nikolaj Kirke ligger på en ganske lille plads, der har noget sjældent intimt over sig med et leben, der er præget af de mange besøgende i den moderne Nikolaj Kunsthal og af restaurantgæster i restauranten, der er indrettet i stueetagen med åbne døre til pladsen om sommeren. Da der endnu kun var resterne af kirketårnet på pladsen, prægede slagterforretninger i en lang periode området, i folkemunde kaldet ”Maven”. Så det er selvfølgelig derfra den nuværende restaurant har sit navn.

I nærheden af Nikolaj Kunsthal

I gåafstand fra Nikolaj Kunsthal ligger en hel perlerække af kulturtilbud, for eksempel Gammel Strand, Thorvaldsens Museum, Teatermuseet ved Hofteatret, Krigsmuseet og Den Sorte Diamant. Disse er, ligesom Nikolaj Kunsthal, en del af de i alt 17 kulturinstitutioner, der udgør Københavns Kulturkvarter.

Hvis man er til tårne, er det oplagt at bevæge sig videre til Christiansborg Slot, hvis tårn faktisk kun er godt 10 år ældre end tårnet på Nikolaj Kunsthal.