VM Bjerget: Komprimeret forstadsfølelse midt i byen
Bolig
Arkitektur-
tidslinje
Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.
Se tidslinjeBygningsværket er som navnet antyder, formgivet med inspiration fra en bjergby, hvor små huse ligger side om siden ned langs skråningen. Den enes tag er den andens have.
Bjerget er et moderne boligbyggeri på 10 etager med 80 lejligheder og tilhørende tagterrasser, der slænger sig ned ad bjerget som små haver. Bjerget har to funktioner: bolig og parkeringshus med 80 lejligheder på mellem 80 og 150 kvadratmeter
I Bjergets indre er der plads til 650 biler, og dermed kan Bjergets beboere gå tørskoet fra bilen direkte ind i lejlighederne.
Forstaden som inspirationskilde
Det er tegnestuen BIG, som har tegnet Bjerget. I oplægget til projektet spurgte de sig selv, hvordan den afslappende atmosfære fra forstadens baghaver kan forenes med den sociale intensitet i storbyens tæthed af bebyggelse og liv?
Forstaden og det klassiske villakvarter er en meget tydelig inspirationskilde til Bjerget, hvilket BIG på ingen måder lægger skjul på:
“Alle boliger har solbeskinnede taghaver, fantastisk udsigt og parkering lige ved døren. “Bjerget” vil synes som et villakvarter, der flyder ned over en 10 etagers bygning. Bjerget skyder op af jorden som en forstad fuld af gårdhaver, der spreder sig ud overden 10 etager høje bygning. Forstads liv og urban tæthed i ét.”
Udsigt til villaområder
Forstadsstilen bliver yderligere understreget ved bygningens placering på grunden, som bevirker, at alle terrasser vender ud mod det gamle villaområde på Vestamager. Udsigten fra Bjerget er altså baghaver, gør-det-selv tilbygninger og dannebrogsflag.
På den modsatte side af Bjerget er forstadsstilen brat erstattet af et næsten fremtidsagtigt by scenarie med metroens højbane og nye moderne beboelsesejendomme i Ørestad City. På den måde placerer Bjerget sig i grænseområdet mellem by og land, og giver dermed dets beboere lidt fra begge verdener.
Arkitektur-
tidslinje
Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.
Se tidslinjeUdforsk byen
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.