Siden 1960’erne har Jan Gehl forsket i mennesker og ikke i mursten. I modernismens susende betonjungle blev han kaldt en hippie og udskammet blandt sine fagfæller. I dag, hvor livet i byen er på alles læber, er han blevet urbanisternes ubestridte guru. Her er Jan Gehls guide til vinter i hovedstaden.

I Skandinavien elsker vi solen, og især om vinteren fungerer de små solpletter nærmest terapeutisk for os. Det danske klima er præget af passager af lavtryk fra vest, hvilket betyder, at selvom vi deler breddegrader med Alaska og Sibirien, så har vi et mildt, men blæsende vinterklima.

Arkitekturens betydning for en behagelig vinterby er stor, ikke mindst fordi arkitekturen påvirker sol- og vindforhold meget direkte. Oplevelsen af at stå i Dragørs tætte gader og blandt Ørestads modernistiske højhuse er meget forskellig. Lige så forskellig som oplevelsen af at opholde sig i henholdsvis München og Oslo. Det kan lyde vildt, men læ for vinden og sollyset kan ifølge Jan Gehl flytte lokalklimaet over 1300 kilometer.

Foto: Astrid Maria Rasmussen og Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center

”Som arkitekt må du ikke lave noget, der gør klimaet værre, end det er i forvejen”, siger Jan Gehl.

Han er kendt som en skarp kritiker af de mange nye højhuse i København, som han mener fører til både mere vind og mindre sol. Det kan godt lade sig gøre at bygge højt uden at skade lokalklimaet, mener Jan Gehl, men det lykkes for sjældent. Han hæfter sig ved, at mens Københavns stadsarkitekt har heddet Camilla van Deurs er der indtil videre ikke godkendt et eneste højhus.

“Men hun arbejdede jo også i 11 år hos Gehl Architects,” bemærker han et glimt i øjet.

Vinterlivet hænger uomtvisteligt sammen med vejret. Hvilket i øvrigt ses allermest tydeligt på den der første forårsdag. Byen eksploderer af liv, når man pludselig kan være udenfor uden overtøj.

Jan Gehls anbefalinger og advarsler til København

Foto: Mathias Lysgaard Møller

Om vinteren er det faktisk dejligt at gå rundt i den indre by. Ikke på Strøget og Strædet og så alligevel hellere i Strædet end på Strøget, vil jeg sige. Men især på de andre gader, hvor der næsten ikke er noget trafik, fordi folk står midt på gaden og snakker.

Der er sådan en utrolig ro over det hele. Der sker også mere om vinteren nu end før. Rygeloven har f.eks. skubbet folk ud i gaden, også om vinteren. Cappuccino-kulturen er kommet, og caféerne opdagede, at et simpelt tæppe kan gøre, at vi sætter os ned udenfor.

Foto: Martin Heiberg, CMC

Tivoli om vinteren kan let gå over gevind. Det bliver simpelthen så komprimeret med gløgg, brændte mandler og julestads. Det vender sig næsten lidt inde i mig. Der er ikke noget ydmygt over det, og det bliver for meget Coney Island.

Især om vinteren, hvor den får en ekstra skrue, for nu skal der lokkes husarer ind. Det handler også om turisme. Efter bilinvasionen i byerne, som vi nu arbejder på at få reduceret, så får vi nu i stedet en turistinvasion, og det er fuldstændig ødelæggende for byerne, også for København.

Noget af det gode ved vinteren er, at der har vi ikke så mange turister. Det vil være vældig fint, hvis vi får sprængt krydstogskajen i stykker og lagt miner ud i farvandet.

En rigtig dejlig ting om vinteren er at gå en tur rundt om Damhussøen, som jeg bor tæt på. Der er sådan en sti rundt, og der altid nogen på den. Sådan en vinterlørdag eller -søndag med let vind og solskin efter to uger med rusk og slud, så må alle ud og gå en tur.

Sådan nogle dage er det fantastisk at opleve, at hele livet fra Strøget er flyttet ud til steder som Damhussøen, Frederiksberg Have eller et andet sted, hvor det er dejligt at gå. Når den dag kommer, så vil man have et godt sted at være med nogle træer, is på vandet, fuglefløjt og sol.