FABRIKKEN
for Kunst og Design

Sted

Sundholmsvej 46, 2300 København S

Gå fra hoveddøren på nordsiden om på sydsiden, hvor der er indgang gennem porten.

Åbent

Lørdag  kl. 10-17

Tilgængelighed

  • Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
  • Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
  • Niveaufri adgang til udearealer
  • Elevator
  • Handicaptoilet
  • Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
  • Stole eller bænke man kan hvile sig på
  • Mulighed for at spise/drikke
  • Handicapparkering
  • Teleslynge
  • Medlem af Solsikkesnoren
  • Medlem af God Adgang

Kom med inden for i FABRIKKEN på Sundholm – Danmarks største atelierbygning for professionelle billedkunstnere og designere. Her kan du opleve den store, gamle vaskerihal med det takkede tag og det fine ovenlys og endda komme ind i de private atelier.

Man forstår godt, hvorfor kunstnerne kunne se muligheder i det gamle centralvaskeri på Sundholm. Alting ved den emmer af en cool fabriksbygning. Der er da også tale om en arkitekttegnet bygning af den tidligere stadsarkitekt Poul Holsøe i 1939. Og den er et godt eksempel på funkisstilen fra den periode.

Vasketøj fra hospitaler

Helt indtil midten af 70’erne fungerede bygningen som vaskeri. Her arbejdede omkring 100 mænd og kvinder med at vaske sengetøj til hospitaler i København. Sundholm, som stedet er en del af, var en anstalt for samfundets udstødte – som kriminelle, hjemløse og prostituerede. De blev anbragt på anstalten og tvunget til at arbejde på Sundholms mange værksteder og mindre industrier. Centralvaskeriet var et af dem.

Kunstnerne indtager bygningen

I dag rummer FABRIKKEN 51 atelierer beboet af 70 professionelle kunstnere og designere samt en hal på 1000 kvadratmeter, der bruges til udstillinger og events. Hallen har et imponerende takket loft, der består af høje trekanter med vinduer på den ene side. Det giver et specielt og stemningsfuldt lysindfald. Man har fundet frem til den oprindelige vægfarve – en lys gråblå farve, som passer perfekt ind i funkisstilen. Blandt de kunstnere, som har atelier her er bl.a. møbeldesigner Kasper Kyster, kunstner og fotograf Trine Søndergaard og billedkunstner Joachim Koester.

Til Open House kan du opleve den fine funkisbygning og få et sneak peak ind i den kunstneriske proces, når kunstnerne og designerne åbner op for deres atelier.