Omvisning: Bygningen BLOX
Omvisning
Foto: Kontraframe
Privat gruppetur
Pris
1.800,- kr. for op til 10 personer.
3.600,- kr. for op til 20 personer.
(Turen er momsfritaget)
Prisen inkluderer adgang til DAC for deltagerne på omvisningen.
Varighed
60 min
På omvisningen rundt i DAC i BLOX kommer du bag facaden på et af Københavns meget omdiskuterede bygninger ved havnefronten. Du får indblik i de mange funktioner som BLOX huser, du hører om selve byggeriet af BLOX, og du får fortællingen om, hvorfor det var så vigtigt for arkitekten, at der ligger et fitnesscenter i bygningen og lejligheder på toppen.
Som al arkitektur er BLOX åbent døgnet rundt. Det er én af grundene til de mange funktioner, der er placeret rundt i bygningens klodser. I vores hverdag omgiver vi os også hele tiden med arkitektur. Det er ikke muligt ikke at forholde sig til arkitektur, da det omgiver os 24/7.
Derfor er vi i Dansk Arkitektur Center også så glade for at bo i netop BLOX, da BLOX har alt det i sig, som en god diskussion kræver og som gør, at vi netop forholder os.
På turen rundt i DAC i BLOX vil vi fortælle om materialerne, bygningens form, de mange funktioner, om arkitekten bag, og om hvordan det tilbage i midt 00’erne blev besluttet, at der skulle bygges på grunden.
BLOX er ikke kun en bygning, men et byudviklingsprojekt. BLOX rummer, udover Dansk Arkitektur Center, boliger, café, P-anlæg, kontorer og et fitnesscenter, også en bro til Christianshavn, en underjordisk passage der forbinder havn med by og en trafikregulering i den sidestødende Vester Voldgade.
Et gigantisk projekt med stort potentiale og med mulighed for at forholde sig til sin by.
Lige meget om I er et fødselsdagsselskab, en familieudflugt eller et firmaarrangement, så kan en omvisning i bygningen BLOX bidrage til gode diskussioner om byen og arkitekturen, og til en forståelse for, hvad der skal til for at bygge by. BLOX er en by i byen.
Det praktiske
- Mødested: I Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K, i Passagen ved DACs reception
- Omvisningen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt
- Varighed: 60 minutter
- DACs guider er fagligt funderede, kompetente og engagerede professionelle – typisk studerende inden for arkitektur, design og byudvikling, og som selv er en del af byens liv
- Efter turen er der rig mulighed for at gå rundt i DAC og i de aktuelle udstillinger på egen hånd indenfor DACs normale åbningstider.
- Omvisningen i BLOX tager dig alene rundt til DACs arealer
Hvis du kunne tænke dig at kombinere omvisningen med et besøg i DACs Café, så husk at reservere bord.
Det oplever du undervejs
- Lille Langebro
- Bryghuspladsen
- P-anlægget
- DACs Passage
- DACs tre udstillingsgallerier: Guldgalleriet, Forum og Trappegalleriet
- DAC Workspace
- DAC Café
Lille Langebro
Lille Langebro
Christians Brygge 31, 1219 København, Danmark
Bryghuspladsen
Bryghuspladsen
Bryghusgade 10, 1473 København, Danmark