Foto: Büro Jantzen, CMC

Fem påskeaktiviteter til dig, der elsker arkitektur

Kontakt og yderligere information

 

Head of Marketing and Communications
Mia Heil Rasmussen
+45 4016 3332
mhr@dac.dk

 


Er du vild med arkitektur og design? Dansk Arkitektur Center (DAC) guider til 5 ting, du kan lave i påskeferien. Bliv klogere på hvorfor dansk arkitektur er så anerkendt internationalt, lyt til spændende podcasts om arkitektur og få tips til nye inspirerende steder i byen med vores spritnye Vesterbroguide. God fornøjelse!

1) 10 dejlige steder på Vesterbro, som du troede du kendte

Tag en tur igennem et af Københavns mest forandrede kvarterer, hvor industri- og arbejderkultur er blevet afløst af et sprudlende byliv. Vores helt nye guide tager dig med bag om 10 inspirerende steder fra historiske Humleby, Carlsberg Byen og hipsterparadiset i Kødbyen til kosmopolitiske Kihoskh og Vesterbros hjerte på Enghave Plads. Læs guiden og få adgang til den og 21 andre guides samt 300 spændende arkitekturcases i Dansk Arkitektur Centers app.

 

2) Made in Denmark

I filmen Den danske model kan du blive klogere på, hvordan arkitekturen former vores livsstil. Få højdepunkterne i dansk arkitekturs udvikling og indblik i, hvordan danske arkitekter skaber rammerne for vores liv. Helt tilbage fra dengang det handlede om sundhed og overlevelse for arbejderne i industrisamfundets beskidte byer til i dag, hvor det handler om bæredygtighed og overlevelse for kloden. Filmen varer 10 minutter.

Se filmen

3) Bliv klogere (mens du venter)

Har du helt tjek på din arkitekturhistorie? Hvis nej, så hop ind og besøg Dansk Arkitektur Centers store vidensdatabase, hvor vi har samlet masser af spændende cases fra hele landet, dybdegående artikler, arkitekturhistorie og personlige guides til byens rum fra stjernearkitekterne. 

Fire udvalgte artikler og cases

  1. Se Dorthe Mandrups Vadehavstriologi 
  2. Test dig selv med DACs BIG-quiz: Hvor godt kender du Bjarke Ingels og BIG
  3. Case: Ku.Be: Kultur og Bevægelseshus på Frederiksberg
  4. Camp Adventure: Når natur og arkitektur kobles

4) Fik du set BIG’s populære udstilling?

Du kan gå på opdagelse i den anmelderroste Bjarke Ingels udstilling ‘Formgiving’ i Virtual Reality på Dansk Arkitektur Centers website. Med mere end 70 BIG-projekter fra hele verden, oplever du BIGs grænseløse kreativitet, og hvordan tegnestuen lige nu giver form til din fremtid.

Udforsk BIG’s Virtuelle udstilling

5) Vi sætter lyd på arkitekturen

Hvorfor ser byen ud, som den gør, og hvem bestemmer det egentlig? Kan man skabe ånd i nye bydele? Vi prikker hul på debatterne og rusker i de emner, der fylder på dagsordenen. DAC udgiver fire forskellige podcast-formater: Building the future, Byens ånd, Let’s Talk Architecture og MorgenDAC LIVE. I vores podcasts giver vi plads til refleksion, ny viden og spændende gæster med noget på hjertet.

Hent podcasts

×