Assistens Kirkegård: Kierkegaard og H. C. Andersen er begravet her

Da man manglede plads til begravelser i København, anlagde man Assistens Kirkegård uden for bymurene. Den har siden udviklet sig til en kulturhistorisk lokalitet.

I dag er brokvartererne uden for Søerne nogle af de tættest bebyggede områder i København. Men sådan har det ikke altid været. De fleste af bygningerne stammer fra anden halvdel af 1800-tallet, og før dét var områderne åbne græsningsarealer til byens kreaturer.

Da man i mange større byer manglede plads til begravelser, var det normalt at anlægge såkaldte assistance kirkegårde uden for bymurene. Her var der plads til at begrave byens døde. Således også i København. I forbindelse med byfornyelsesplanerne i Frederiksstaden i 1750’erne besluttede man at anlægge en stor assistance kirkegård uden for byen.

Sådan gik det til, at Assistens Kirkegård i 1760 blev oprettet. Denne kirkegård svarer til afdeling A på vor tids Assistens Kirkegård. For i modsætning til andre af Københavns kirkegårde, der gennem tiden forsvandt under nyt byggeri, voksede Assistens Kirkegård sig gradvist større. I 1806 blev kirkegården udvidet mod nord langs Nørrebrogade indtil Jagtvej, og senere fulgte flere udvidelser i 1828, 1853 og 1861. Blandt disse udvidelser var afsnit med katolske og russisk-ortodokse gravsteder.

Kirkegården har et romantisk udtryk med store, sjældne træer, og den opdeles af en gennemgående allé af søjlepopler. På næsten alle sider omgives kirkegården af en mur.

Gennem tiden er kirkegården blevet hvilested for en lang række kendte danske personligheder. Her er blandt andre Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Niels Bohr begravet. Ligeså er der mange fine gravmæler, hvoraf 1.800 er fundet bevaringsværdige. En vandring gennem kirkegården er med andre ord en vandring gennem den danske kulturhistorie.

Kulturcentret Assistens, der ligger i kapellet, formidler i dag kirkegårdens historie og kultur.