Christiania

Fristaden har udviklet sig fra hippiekoloni til fast bopæl for 1.000 mennesker. Christiania har siden 70’erne været et alternativt landsbysamfund midt i København.

Christiania er et 32 hektar stort landområde på den nordlige del af Christianshavn. Området dækker cirka halvdelen af Christianshavns Vold, som er en del af Københavns gamle fæstningsanlæg.

Fristaden strækker sig fra en bymæssig del med brostensbelagte gader og gamle militærbygninger til det landlige, naturskønne voldanlæg. Landsbysamfundet midt i København er i dag beboet af cirka 1.000 mennesker.

Det startede som et socialt eksperiment

Christiania blev grundlagt, da en gruppe unge christianshavnere brød igennem plankeværket til den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne. De slog sig ned, og inden længe fulgte slumstormere, hippier, kunstnere og hjemløse trop. Her ville de realisere drømmen om et liv baseret på frihed og fællesskab.

Regeringen besluttede at give Christiania en chance som et ‘socialt eksperiment’. Trods skiftende regeringers forsøg på at afvikle og normalisere Christiania, har det nu overlevet siden 1971. Det skyldes til dels, at etableringen af Christiania var del af en bred, venstreorienteret bevægelse i såvel Danmark som Vesteuropa. En bevægelse, hvor ‘rebellerne’ gradvist er blevet en del af det normale samfund, selvom de stadig holder fast i nogle af deres ungdomsvisioner.

Kun fantasien sætter grænser

Området indeholder en del gamle militærbygninger fra 1600-tallet. Derudover har beboerne gennem tiden bygget og ombygget en række huse. Gemt i det grønne ligger således en okkult træhytte beregnet til yoga og meditation. Et andet hus er Pagoden, hvis dobbeltkrumme tagform minder om en fugls vingefang.

Her er også et ufolignende hus bygget på pæle i voldanlæggets vand af en ung fantasifuld arkitektstuderende i 1980’erne. Samt et tolvkantet bindingsværkshus inspireret af hobbitternes boliger i ‘Ringenes Herre’.

De mange opfindsomme byggerier har skabt en særegen arkitektur karakteristisk for området. En arkitektur, hvis eneste gennemgående træk er ønsket om at anvende genbrugsmaterialer.

Beboerne betaler ikke husleje. Alle christianitter betaler dog en månedlig brugsleje til fælleskassen, der dækker udgifter til vand, el og ejendomsskatter.

Fællesskabet vinder altid

Som et barn af 1960’ernes ungdomsoprør og hippiebevægelse er Christiania stadig et alternativt samfund. Her er ingen leder, og alt er styret og organiseret i fællesskab. Fællesskabet dyrkes med blandt andet fællesbad, energiværksted, sundhedshus, børnehus og bøssehus. Desuden rummer fristaden spisesteder, spillesteder, børneteater, hestestald og cykelværksted, hvor de berømte Christiania-cykler bliver produceret.