Kødbyen: Postindustriel kulturbombe

Kødbyen er mange ting. Den er både hvid, grå og brun, og så er den fuld af natteliv, kunst, gastronomi og industrihistorie.

Som mange andre storbyer har København de seneste årtier oplevet en vild transformation. Væk er beskidt og larmende industri, ind er kommet fritidslivet i alle sine former. Det unikke kulturmiljø, der kan opleves i fortidens industrianlæg, er under pres, men i Kødbyen kan man stadig få lidt af det hele i en rå og pulserende atmosfære.

I dag bor der stadig slagtere i Kødbyen, men de har fået selskab af kunstnere, designere, fotografer, filmfolk og restaurantfolk, som har sat sig på de ledige lejemål, hvor der før i tiden blev svunget slebne slagterknive. De tidligere aflåste porte står flere steder åbne for natten, og Kødbyen er i dag et epicenter for det Københavnske natteliv.

Slagter og gallerist under ét og samme tag

Kreative frizoner er ikke statiske, og Kødbyens status som det nye, hippe og friske sted i København er i dag overtaget af for eksempel Refshaleøen. Men Kødbyen tilbyder stadig en unik kombination af industri og kultur, som ikke findes andre steder i byen.

Galleriejer Bo Bjerggaard udtrykte det således:
“Om fem år er jeg her stadig. Men kun hvis slagterne også er her. Kunst og kultur er ingen ting uden hverdagslivet rundt om os.” Galleriet ligger der stadig, og det samme gør slagterierne.

Fakta:

• Den Brune Kødby fra 1879, tættest på Hovedbanegården, er den ældste del af området. Bygningerne stammer fra en tid, hvor folkesundhed var i fokus pga. øget befolkningstæthed og koleraepidemier. I 1888 blev der indført slagtetvang, hvilket betød at alt privat slagteri blev flyttet til de nye offentlige slagtehuse i Kødbyen. Øksnehallen fra 1901 blev bygget som kvægtorv til 1.600 stykker kvæg. I dag kan den smukke hal rumme 3.500 gæster til udstillinger og events, dog primært 2-benede gæster. 
• Den Hvide Kødby fra 1930’erne regnes som et hovedværk i funktionalistisk arkitektur. Rent æstetisk rummer stedet et utal af flotte detaljer, som også gør området til det bærende i Københavnernes bevidsthed om Kødbyen. I 2007 blev både den hvide og brune kødby fredet som industriminder.
• Der findes dog en tredje kødby, som stadig kæmper lidt af en identitetskamp. Den Grå Kødby skulle egentlig være åbnet op ligesom den hvide del i 2009, men håndteringen et gammelt ammoniakanlæg udskød åbningen med fem år. I dag kan en gåtur ned ad Slagtehusgade faktisk anbefales som den mest autentiske tur igennem Kødbyen. Her kan du stadig få en suppe for 45 kr., mens du kigger på en sjakbajs, der koster rundt med europaller og kødvarer.

I nærheden af Kødbyen

Ud over at søge hen mod de små baggårde og smutveje i Kødbyen, kan det også varmt anbefales at besøge en af de mange restauranter og barer, der ligger spredt ud over området. For eksempel ÅBEN, på Slagtehusgade 15, som ligger i en tidligere slagterihal. Steder omfavner den særlige industri-æstetik i et minimalistisk og alligevel spraglet og råt indre.