Kampsportens Hus: Lysende lanterne midt i virvar og hverdagsliv

Institution

800
© Jens M. Lindhe

Kampsportens Hus er som en kinesisk lanterne, der er landet i København. Her lyser huset op og indgyder ro midt i den pulserende storby.

Med Kampsportens Hus har København fået et samlingssted for asiatisk kampsport. Midt i Nørrebros multikulturelle virvar og hverdagsliv lyser huset op og inviterer indenfor til taekwondo, karate og thaiboksning.

Bygningen er tegnet af arkitektvirksomheden Entasis. Den er nøjsomt tilpasset til dets omgivelser – dets proportioner er en spejling af naboejendommen, en gammel transformerstation. Og med en terrasseret bagside udviser bygningen hensyn til den bagvedliggende beboelsesejendom. Men Kampsportens Hus har også en klar arkitektonisk identitet og egenart, der tilføjer et helt nyt lag til det sammensatte gadebillede på Nørrebro. 

Rum til balance, fokus og ro

Inspirationen til det markante bygningsværk har Entasis fundet i kampsportens østasiatiske hjemlande. Facadens taktfaste opdeling i sprosser og sort-hvide farvespil mimer de traditionelle, japanske rispapirdøre. Og når huset oplyses indefra, kan de minde lidt om en stor, kantet rispapirlampe. 

Husets måske stærkeste fortælling finder man i fortolkningen af den koncentration og det nærvær, de asiatiske kampsportsteknikker kræver. Når man træder man indenfor – på strømpesokker, naturligvis – mærker man, at her hænger krop og sind sammen. Bygningens indre er et stilrent univers i beton og træ med høje foldedøre og punktvise detaljer i rødt. Seks kampsale – eller dojos – med indbyggede skabe og udsigt til byen danner ramme om kampsportens træning af styrke, balance og fokus. Pludselig indgydes der til ro midt i den pulserende storby.

Sted

København, Nordvest

Arkitekt

Entasis

Ingeniør

Henry Jensen

Entreprenør

Einar Kornerup A/S

Bygherre

Københavns Kommune

Opført

2022

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
×