LO-skolen

Med sine småhuse, torve og haver minder LO-skolen om en sydeuropæisk landsby.

I 1958 udskrev LO (Landsorganisationen i Danmark) en arkitektkonkurrence om en ny højskole for bevægelsens tillidsfolk. LO – landets største fagforening – ønskede en højskole, hvor eleverne havde medbestemmelse. Man satsede på korte kurser, debat og diskussion om aktuelle emner såsom demokrati og arbejdsplads. Skolen skulle ligge på en naturskøn, kuperet grund nord for Helsingør med udsigt over vandet.

Jørn Utzon vandt både 1. og 3. pladsen i konkurrencen, men på grund af operabyggeriet i Sydney måtte han trække sig. Herefter tilfaldt opgaven 2. præmietagerne Jarl Heger og Karen og Ebbe Clemmensen. De endte med at skabe en højskoleby med småhuse, torve, gyder og haver inspireret af middelalderlige og sydeuropæiske byer.

På et af grundens højeste punkter stod en gruppe gamle egetræer, og her omkring anbragtes den store hovedbygning med en atriumgård i midten. Dette atrium fungerer som anlæggets omdrejningspunkt. Hovedbygningen rummer undervisningslokaler, dagligstuer, restauranter og administration, mens elevboligerne ligger rundt om hovedbygningen i seks huse. Disse huse er næsten ens, men mellem husene skaber gadeliv og havemiljøer en labyrint, der er rig på oplevelser.

Bygningerne er opført i hvidmalet murværk, ru tømmerkonstruktioner og belægning med klinker såvel ude som inde. Tagdækningen er af brune teglsten. Skolen er rigt udsmykket af billedkunstneren Henning Damgård-Sørensen, der også har stået bag indgangens monumentalt rytmiske trappeanlæg.

På grund af skolens landsbystruktur har det været muligt at udvide skolen på en naturlig måde i årenes løb. Jarl Heger har stået for alle tilbygninger.