Feldballe Friskole: Tilbygning i halm, ålegræs og træ

På Djursland ligger Feldballe Friskole. Med en særlig tilbygning, der har halm i væggene, et tag af træ og materialer fri for kemi, bliver den kaldt et grønt eksperiment. Tilbygningen skal nemlig demonstrere, at arkitektur kan bygges af materialer, der er venlige ved klimaet.

Hovedbygningen på Feldballe Friskole er klassisk 1955 – røde mursten med hvide vinduesrammer. Den træbeklædte tilbygning stikker derfor ud. 250 ekstra kvadratmeter, der giver plads til en ny undervisningsfløj med et fysik- og kemilokale og et klasselokale for udskolingen. Men den giver også plads til nye metoder til at bygge med andre materialer, end vi er blevet vant til. Her er brugt halm, ålegræs og træ, som er mere klimavenlige end konventionelle byggematerialer.

Feldballes fem dogmer

Ønsket fra Feldballe Friskole var at få en tilbygning, der kunne lære eleverne noget om den grønne omstilling og såkaldte biogene materialer. Materialer, der er dannet af naturen selv – og som typisk har bundet kulstof i løbet af væksten. Bygningen skulle også have et sundt indeklima, et flot arkitektonisk udtryk og et klimapositivt aftryk. For at sikre, at der ikke blev gået på kompromis med ambitionerne, udstak holdet bag projektet fem dogmer til sig selv:

1. Brug af vedvarende, biobaserede materialer
2. Genbrug af lokalt producerede materialer
3. Anvendelse af giftfri materialer med minimal afgasning
4. Sikring af et sundt indeklima baseret på gode dagslysniveauer, naturlig ventilation og et lavt energiforbrug
5. Design til afmontering, hvilket gør det muligt at genbruge bygningskomponenter i andre værker i fremtiden

Bygget af klimapositive klodser

Det primære designelement er sammenpresset halm i trækassetter, som er sat sammen som store klodser. Når bygningen ikke længere skal stå, kan man skille dem ad og bygge dem op et andet sted i et nyt design. Fænomenet hedder Design for Disassembly og dækker dogme 5.

Halmpanelernes overflade er dækket af ler, og de er beklædt med lokalt produceret træ ind- og udvendigt. De er fri fra giftige kemikalier, brandsikre og gode fugtregulatorer, der isolerer bygningen. Halm er også et klimavenligt valg, fordi det er et hurtigvoksende restprodukt.

Fundamentet er stadig beton

Træerne vokser dog indtil videre ikke helt ind i himlen – eller i dette tilfælde, ned i jorden. Blandt andet på grund af budgettet står bygningen på et fundament, hvor der er brugt beton. Planen var egentlig et træfundament på skruer, men det blev for dyrt og gav også anledning til usikkerhed i forhold til løsningen hos entreprenøren.

Fra lille til stor skala

I ventilationen er der brugt ålegræs, som er en almindelig type tang, man kan finde langs kyster på den nordlige halvkugle. Som med halmen, er ålegræsset blevet presset ned i kassetter, der er placeret omkring vinduerne. Her fungerer de som et ventilationssystem, der skaber et velfungerende indeklima. Alle naturelementerne giver tilbygningen et varmt og indbydende udtryk, og da der ikke er behov for store ventilationssystemer eller nedhængte lofter, er lokalerne rummelige og højloftede.

Så på trods af et par beton-hår i suppen er projektet blevet set som et erfaringsgivende eksperiment, og tanken er, at både materialer og ideer fra projektet kan opskaleres til større projekter.