Mærsk Tårnet: Bløde former åbner brutalistiske Panum op

Det 74 meter høje kobbertårn samler de medicinske videnskaber i topmoderne rammer, der vil styrke forskningen. Mærsk Tårnets facade med de 3300 kobberplader gemmer på flere funktioner, end man ser med det blotte øje.

Brutalismens danske højborg, Panum Instituttet, har fået en elegant og udadvendt tilbygning i form af Mærsk Tårnet. Her har forskningen førsteklasses rammer, der skal skærpe konkurrencedygtigheden og fremme dansk forskning.
Der går mange vittige historier om, hvor dygtigt arkitekterne bag Panum instituttet fik gemt indgangen. Og det er unægteligt en lille bedrift at finde frem til den gamle hovedindgang, der putter sig i gården mod Nørre Allé. Med Mærsk Tårnet er Panums kolossale udtryk lukket op, og det samlede areal er blevet øget med 35.000 nye kvadratmeter til forskning og undervisning. Den nye hovedindgang ligger ud til Blegdamsvej, hvor en forplads integrerer bygningen i gadebilledet og trækker liv til sig.

Åben og inviterende tilbygning liver kolossale Panum op

Set fra luften tegner Mærsk Tårnet sig som en uregelmæssig stjerne, der udgår fra det eksisterende Panum. Fire lave bygninger er opført på den nye grund og fungerer som base for et højhus i 15 etager. Den høje bygning har form som en trekant med rundede hjørner og afspejler retningen på de omkringliggende veje.
Facaden er holdt i varme røde nuancer, der matcher Panum og skaber en visuel overgang mellem de to bygninger. Her ender ensartetheden også. Hvor Panum kan synes mørkt og tillukket, fremstår Mærsk Tårnet lyst og åbent. Facaden er let og transparent med masser af glas og inviterer indenfor gennem den nye hovedindgang, der er udformet som et stort campustorv. På 15. etage er der delvis offentlig adgang, så man kan få lov til at nyde udsigten. Arkitekturen afspejler en klar tendens i nutiden, hvor forskning skal være synlig og interagerende med omverden.

Tiltrængte kvadratmeter til forskning og undervisning

Pladsmangel og nedslidte utidssvarende forhold har længe været et benspænd på Panum. Moderne undervisnings- og forskningsfaciliteter er derfor nødvendige, hvis Københavns Universitet fortsat skal tiltrække de bedste forskere og studerende fra hele verden og udføre forskning på højt internationalt niveau.
De nye kvadratmetre bliver brugt til undervisningslokaler og auditorier samt forskningslaboratorier. Her skal seks af det Sundhedsvidenskabelige Fakultets institutter udføre frontlinjeforskning inden for områder som kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Der er desuden blevet bygget en ny kantine, cykelkælder og ny hovedindgang. Tilbygningen er opkaldt efter sin mæcen Mærsk, der gennem A. P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, har doneret 750 mio kr. til byggeriet svarende til næsten halvdelen af budgettet.

SUND Naturpark

Mærsk Tårnet kommer til at rumme mange studerende, der længe har manglet et egentligt campusmiljø på Blegdamsvej. Det får de nu i et nyt landskab tegnet af SLA, der er navngivet SUND Naturpark. Her ligger blandt andet Københavns længste gangbro som zig-zagger sig gennem landskabet, der er inspireret af blomsterenge og vilde skove. Et by-vildnis der fungerer som tilflugtssted for de mange studerende i både Mærsk Tårnet og det gamle Panum