Metroen: Fra Minimetro til Metropol

Infrastruktur

Metroen
Photo: Jules Gassot
 

New York, Hongkong, Moskva, London og Washington. Der er mange byer som har mere Metro end København. Men den københavnske er flere gange kåret til verdens bedste.

Helt tilbage i 1991 blev der talt om at indføre en slags mini-metro i København. Den første etape åbnede i 2002 og med tilføjelsen af Cityringen i 2019 er Københavns Metro vokset til rigtig metropol-størrelse. I 2002 kunne man fra Nørreport køre mod Lergravsparken eller en ‘tur på landet’ til Vestamager. I dag er de tomme marker på Amager blevet til bydelen Ørestad, og de 11 originale stationer er blevet til 37 med åbningen af M3 Cityringen.

At en by som København vælger metro fremfor letbane handler i høj grad om hvor højt vi værdsætter vores pladser, stræder og byrum. I en lav og tæt by som København er pladsen mellem husene en mangelvare. Det betyder at der især på brokvarterene og i indre by skal balanceres mellem byliv, byrum og by-funktioner som en metro. Hvor København tilbage i 1960’erne valgte den ‘billige’ løsning med cykelstier i stedet for motorveje, så er den nye metro absolut ikke den ‘billige’ løsning.  Bare den seneste etape, Cityringen, har kostet op mod 25 mia. kr. og er det dyreste anlægsprojekt i Danmark nogenside. 

Designet af de første metrolinjer M1 og M2 er blevet beskrevet som tidløst, rendyrket skandinavisk minimalisme. KHR Arkitekter AS, som står bag metro-designet, har fokuseret på, at den rejsende kommer hurtigt og sikkert frem til sin destination. Der er lagt op til kortvarigt ophold på perronerne, som ryddes for mennesker hvert 2. eller 4. minut, når metroen glider forbi. Stationsrummenes lige linjer, glatte flader og lyse grå farver har ingen oplagte hjørner og skjulte kroge for potentielle forbrydere og harmløse gademusikanter, som må holde sig over jorden.

‘Det er fantastisk vigtigt, at man som passager allerede på vej ned har overblik over, hvem man vil undgå nede på perronen eller eventuelt gerne køre i metro med’, forklarede arkitekten Nille Juul-Sørensen fra KHR Arkitekter, da Metroen åbnede.

De 17 nye metrostationer er placeret i 35 meters dybde. Metroen kører i gennemsnit 40 kilometer i timen inklusive stop på stationerne. Den længste strækning er turen fra København H til Skjolds Plads. Den tur tager 12 minutter. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. En tur fra Trianglen til Rådhuspladsen vil tage 7 minutter, mens det tager 4 minutter at komme fra Frederiksberg til Rådhuspladsen. Der anlægges to parallelle tunneller.

Metro i mange etaper

At bygge en metro er tidskrævende, dyrt og meget besværligt i en historisk by som København. Det betyder, at når der endelig gives lov til at grave ned i de historiske lag, så gøres det efter stramt anlagte planer og etaper. Åbningen af Cityringen markerer den største enkelte etape af Metro udvidelsen. 

1. etape – “Ørestadsbanen” går fra Nørreport via Christianshavn til henholdsvis Lergravsparken og Vestamager.

2. etape – “Frederiksbergbanen” løber mellem Nørreport over Frederiksberg til Vanløse. Første del går fra Nørreport til Forum og anden del fra Forum til Vanløse.

3. etape – “Østamagerbanen” åbnede i september 2007 og etablerede forbindelse mellem Københavns Lufthavn og resten af metronettet via Lergravsparken.

4. Etape – “Cityringen” åbnede den 29. September 2019 og har for alvor koblet især Nørrebro og Østerbro sammen med resten af København. 

5. Etape – “Nordhavnsmetroen” er sat til at åbne i starten af 2020 med en station ved indkørslen til Aarhusgadekvarteret og ved Orientkajen.

6. Etape –  “Sydhavnsmetroen” er sat til at åbne i 2024 med stationer ved Fisketorvet, Engholmene, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. 

Lokalt forankret design

Den nye metro blev anlagt efter de samme principper som den eksisterende metro, men der sker også fornyelser. Blandt andet har Cityringen fortsat et åbent, underjordisk stationsrum med ovenlys og reflekterende origami lofter. Ligesom fundamentale kvalitetstræk som let adgang fra terræn til platform og fornemmelsen af at være i et trygt, åbent og overskueligt stationsrum.

De nye stationer har dog fået et mere individuelt udtryk, end det kendes fra den eksisterende metros nærmest identiske stationer. Der er forskellige farver og materialer på stationerne. Detaljer som udover det æstetiske aspekt fungerer som en visuel identitet for hver enkelt station og som storskala wayfinding element for passagerene.

F.eks. har metrostationerne med direkte forbindelse til S-tog et rødt udtryk. Andre stationer lader sig inspirere at sine omgivelser. Eksempelvis har stationen på Frederiksberg Allé i grønne nuancer inspireret af lindetræerne langs Frederiksberg Allé.

Med Cityringen har hovedstaden også fået 17 nye byrum, når stationsforpladserne bliver en del af byens forskellige kvarterer. Byrummene vil variere i deres udformning alt efter omgivelserne og disses særlige karakteristika og stemning. Det historiske anlægsprojekt har kostet ca. 25 milliarder kroner. Anlæggelsen af Cityringen er det største anlægsprojekt i hovedstaden siden Christian d. 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet.

Fremtiden

I fremtiden skal Cityringen forbindes med 2 ekstra ’fingre’ til to af Københavns største byudviklingsprojekter i henholdsvis Nordhavnen og Sydhavnen. Lige nu ligner det at 2020 bliver året, hvor Nordhavn rigtig integreres i resten af byen, først med 2 stationer og senere med yderligere 4. Sydhavnen ser ud til at måtte vente nu vente indtil 2024, før bydelen kommer på metrokortet.

I fremtiden vil Københavns metro fortsætte sit vokseværk i takt med at byen vokser. Netop nu disktures følgende strækninger:

  • Forlængelse af Sydhavnsmetroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre
  • Forlængelse af Sydhavnsmetroen fra Ny Ellebjerg til Bispebjerg Hospital
  • Mulig forbindelse mellem Brønshøj og Refshaleøen forbi Hovedbanegården. 
  • Mulig forbindelse mellem Bispebjerg Hospital og Amagerbro forbi Refshaleøen. 
  • En Metro Havnering fra Hovedbanegården, henover Islands Brygge, Amagerbro, Refshaleøen og tilbage forbi indre Østerbro og Nørrebro forbi Forum og tilbage. 
  • Forlængelse af metroen under Saltholm til Malmø. 

Samtidig diskuteres der:

  • Letbane fra Glostrup til Lufthavnen. 
  • Letbane fra Nørrebro Station til Gladsaxe
     

Ingen af de overstående ruter er endelig besluttet, men især Havneringen og letbaneprojektet på Frederiksundsvej nævnes blandt de mest realistiske. 

I september 2o19 meldte Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen sig for alvor meldte på banen, som fortaler for forlængelsen af Sydhavnsmetroen forbi Københavns Zoo og hele vejen til Bispebjerg Hospital. 

I løbet af 2020 forventes de næste etaper mere præcist udlagt.