Sundholmskvarteret

Byrum

800
Photo: GHB Landskabsarkitekter
 

Det nedslidte bykvarter omkring Sundholmsvej får ny identitet baseret på bæredygtighed og byliv

Sundholmskvarteret har sit navn fra den over 100 år gamle institution Sundholm.

Oprindelig husede bygningerne en arbejds anstalt for fattige og hjemløse, men i dag fungerer stedet som herbergscenter og plejekollektiv for psykisk syge og misbrugere. Som en selvstændig enklave i områdets vestlige spids har institutionen i høj grad satsit præg på området og givet det et dårligt omdømme.

Kvarteret skæres desuden igennem fra øst til vest af Sundholmsvej, der i myldretiden fungerer som en relativt trafikeret aflastning for Amagerbrogade. Ikke de ideelle forhold for et mangfoldigt byliv.

Nye tider

Sundholmskvarterets dårlige image skal nu forsøges ændret med et områdeløft.

Området er plaget af meget kriminalitet og uro og mangler sammenhold og fælles identitet. Der er få foreninger og aktiviteter, en nedslidt boligmasse og dårlige forbindelser på tværs af området.

Kvarteret skal revitaliseres med omdannelse af ubrugte byrum og understøttende aktiviteter, der kan skabe byliv i kvarteret.

Den grimme ælling

Sundholmkvarteret grænser op til Øresundsvej kvarteret, som ligeledes har gennemgået et områdeløft. Her bygges inden for de næste par år et musiktorv og et børnekulturhus. Mod vest grænser kvarteret op til Ørestad Nord med DR Byen, kollegieboliger og universitets byggerier. Mod nord ligger Holmbladsgade kvarteret, som også er et kvarterløfts projekt med institutioner som kvarterhuset, kultur- og idræts huset Prismen og Det Maritime ungdomshus ved Amager Strand. Sundholmskvarteret er på den måde kommet til at ligge som den grimme ælling i midten, der ikke har fået nok omsorg i tidens løb. Det skal der ændres på nu.

De to B’er

Sundholmskvarterets strategi har fokus på bæredygtighed og byliv. Nogle projekter vil styrke klimaet i det store perspektiv, da det vil fremme miljøvenlig transport med bedre tilgængelighed, bedre forhold for cykler, cykelvogne og delebiler. Andre projekter styrker biodiversiteten med beplantning og træer, mens andre igen vil styrke klimaet ved materialevalg og regnvandsopsamling.

Men bæredygtigt liv handler ikke kun om miljø og forbrug .Sundholmskvarteret definerer bæredygtighed ud fra tre dimensioner:den miljømæssige, den økonomiske og den sociale dimension. Der skal etableres gode mødesteder i byrummene, der skal skabes tryghed ved en bevidst belysnings strategi, og kvarteret skal understøtte den eksisterende mangfoldighed.

Forbindelser

Der skal skabes gode forbindelser til og fra kvarteret, der viser vej og skaber sammenhæng. Ved at skabe nye, attraktive ruter skal beboerne få indtryk af, at der ikke er særlig langt fra Vesterbro, over Bryggebroen, via Ørestad Nord, gennem Sundholmskvarteret, ad Øresundsvej og ned til Amager Strand.

Der skal etableres en ‘tidselrute’, hvor man ledes rundt til kvarterets mange historiske og sociokulturelle fikspunkter – en hyggelig omvej, som de lokale kan være stolte af. Der skaletableres alternative ruter for bløde trafikanter og ruter, der viser kvarteret frem – fra byggeforeningshuse, over gavle, til nyere boligkarreer, kreative miljøer og skoler. Hensigten er på den måde at skabe en sammenhængende fortælling om kvarterets mangfoldighed.

WIMBY

En måde at komme mangfoldigheden i møde på er WIMBY – Welcome inmy backyard (til forskel fra NIMBY: Not in my backyard). En såkaldt Pixihaveby (små levende grønne anlæg) kan være et socialt bæredygtighedsgreb i kvarteret, hvor der er planer om at etablere et boligområde med over 250 lejligheder og et væld af haver og grønne mødesteder.

Idéen med pixi haverne er at trække ressourcestærke borgere med grønne fingre til en lidt udfordret del af byen, hvor de kommer til at dele nyttehaver med beboere fra de tilstødende områder. Mellemhaverne skal lejligheder rejse sig i varierende højder og boligformer – såvel andels- som ejerboliger og almen nyttigt byggeri. Alle stueetager skal kunne bruges som butikker, og visionerne for Sundholm Syd sigter også mod masser af byøkologi med jordvarme, drivhusaltaner og taghaver, der kan opsamle regnvand.