Antikken

Antikken
 

Antikken er perioden fra ca. 750 f. Kr. til 400 e. Kr. Dens kendetegn er enkle former som søjler og trekantgavle. Desuden en stræben efter ideelle størrelsesforhold mellem bygningens dele, symmetri, balance og harmoni.

Den antikke arkitektur spiller en enestående rolle for vores arkitekturhistorie. Flere gange i løbet af historien er arkitekterne vendt tilbage til antikkens klassiske former. Endnu i dag ser vi de bygningsdele, der er hentet fra antikken, i vores bygninger.

Grækenland

I det gamle Grækenland var templet det vigtigste bygningsværk. Arkitekturen handlede i høj grad om at bygge det perfekte tempel. Alle templer blev opført med et indre rum til den gud, det var opført til ære for.

Templets vægge bestod af en krans af søjler, der bar taget. Søjlerne buede let ud på midten for at give indtryk af, at søjlen var elastisk og gav sig lidt under tagets vægt. Gavlen, der var formet som en trekant, var udsmykket med skulpturelle figurer.

Der var heller ikke brug for mure, for det indre rum havde ikke ret stor betydning. Ingen mennesker brugte det. Det var templets ydre, der var vigtigt. Her var den klarhed og perfekte balance mellem bygningens dele, som er særlig for den græske arkitektur.

Et af de mest betydningsfulde værker fra antikken er Parthenon-templet på Akropolis i Athen fra 447-438 f. Kr. Parthenon er kun en del af det anlæg, der lå på Akropolis.

Grækerne tog udgangspunkt i matematiske regler. Ud fra dem skabte de symmetriske proportioner og lige linjer i bygningerne. Menneskets krop blev brugt som udgangspunkt til at regne proportionerne ud. Det skyldtes, at menneskekroppen blev anset for et guddommeligt ideal, som naturen var indordnet efter. Så bygningens dele skulle forholde sig til hinanden på samme måde, som dele af menneskets krop forholdt sig til hinanden. Forholdet mellem ben og overkrop kunne f.eks. være udgangspunkt for forholdet mellem en bygnings mur og tag.

Grækerne brugte få, enkle former, der blev perfektioneret til det yderste. Symmetri, regelmæssighed, balance og harmoni er nøgleordene for de græske templer. Derfor virker den græske arkitektur så overbevisende og udtryksfuld. Og derfor har mange af begreberne og formerne fra den græske arkitektur overlevet til i dag. Grækernes regler for, hvordan byggeelementerne skulle sættes sammen, blev genoptaget både i renæssancen og klassicismen.

Andre storslåede græske bygningsværker er de ellipse-formede teatre. De var bygget op ad en bjergskråning, så alle tilskuere kunne se scenen. Desuden forstærkede den tragt, skråningen formede, lyden fra scenen, så alle kunne høre, hvad skuespillerne sagde.

Rom

Den antikke romerske arkitektur var kraftigt inspireret af den græske arkitektur. Romerne hentede søjle-motivet fra de græske templer og brugte det i deres eget byggeri. Men hos romerne skulle søjlerne ikke længere bære noget, som de bar taget i de græske templer. I stedet blev søjlerne brugt som dekoration på væggene.

Et verdensberømt eksempel på antik romersk arkitektur er Colosseum i Rom (72-80 e.Kr.). Dette teater kunne rumme 50.000 tilskuere, der bl.a. overværede gladiatorkampe.

Romerne havde langt flere typer af bygninger end grækerne. Det store romerske imperium skulle vise sin magt gennem byggeriet. Romerne byggede både paladser, teatre, kirker og kurbade. Og deres bygninger var meget større end grækernes.

Størrelsen skulle understrege romernes magt. Men når romerne byggede så stort, hang det også sammen med, at romerne fandt en særlig teknik til at bygge enorme rum med.
Denne teknik skyldtes et materiale, der dengang var helt nyt, og som minder om vore dages beton.
Denne blanding støbte de til de former, de skulle bruge i deres byggeri. Store vægflader og høje kirkekupler blev støbt på denne måde.

Romerne byggede også store triumfbuer. Dem opførte de, når de skulle fejre en romersk kejsers triumf. Når kejseren vendte hjem fra en krigssejr, red han og hans hær gennem triumfbuen.

Den romerske helligdom Pantheon er et andet eksempel. Dens form er enkel og cirkelformet. Kuplen, som er formet af travertin, har en åbning for oven. Herfra kommer lyset ned og oplyser det hellige rum.

I Danmark har vi ingen bygningsværker fra antikken. Men den antikke græske og romerske arkitektur har været inspirationskilde for adskillige stilretninger op gennem arkitekturhistorien. I Danmark især under klassicismen.