Forårsguide: 10 parker og pladser i København
Af Asta Melchior Jelsing
21. marts 2024
Når solen begynder at varme, er det bare om at komme ud i arkitekturen. Byens mange parker inviterer til børneleg, lange gåture og nydning i årets første solstriber. Her er vores guide til ti friske forårsfavoritter i København.
1. Superkilen og Nørrebroparken
– Visuel mangfoldighed
Tag cyklen og tril gennem Superkilen og Nørrebroparken. Langs den asfalterede sti vil du møde en mangfoldighed af mennesker, der tager ophold i parken. Overalt er der legemuligheder for børnene, og har I lyst til mere, så smut også forbi Mimersparken, som ikke ligger langt derfra.
2. Landbohøjskolens Have
– Fredfyldt tidslomme
Trænger du til at se naturen blomstre i rolige omgivelser, er Landbohøjskolens Have stedet for dig. Her kan du nyde en park fri for hunde, cykler og bolde. Du kan også sidde udenfor ved Cafe Væksthuset, der ligger i Sommerblomsthaven, og nyde forårssolen.
3. Enghaveparken og Enghave Plads
– Plads til aktivitet
For enden af Istedgade finder du Enghave Plads. Her er der røde bænke, cafeer og en skaterbane, hvor du ikke bliver set skævt til, hvis du ankommer på løbehjul. Ved siden af ligger Enghaveparken med dens basketball-baner og hyggelige opholdssteder, hvorfra du kan gå en tur i det hyggelige Vesterbro.
4. Operaparken
– En have i havnen
Som en park midt i Københavns havn ligger Operaparken og indbyder til ophold med udsigt. Besøg også parkens pavillon med tilhørende café og Operaen, som parken støder op til. Herfra kan du, hvis du er klar på en gåtur, lade turen gå videre mod Refshaleøen.
5. Israels Plads
– Skolegård for hele byen
Tag et smut forbi Torvehallerne og nyd årets første is på Israels Plads, mens børnene suser forbi dig på løbehjul eller rulleskøjter. Bagefter kan I gå en tur i det grønne i Ørstedparken, Botanisk Have eller Kongens Have.
6. Karens Minde Aksen
– Dyr, natur og legepladser
I Sydhavnen ligger Karens Minde Aksen. På tørre dage kan du gå på hele stisystemet i parken, og på våde dage kan du opleve skybrudssikring på helt nært hold. Besøg også Karens Minde Kulturhus og Børnenes Dyremark, hvor der er aktiviteter for store og små.
7. Bispebjerg Kirkegård
– Oplev kirsebærtræerne springe ud
I april måned kan du gå rundt i en lyserød verden på Bispebjerg Kirkegård, når kirsebærtræerne springer ud. Her skriver Bispebjerg sig ind i en række af kirkegårde, der fungerer rigtig godt som grønne åndehuller – et fænomen vi er særligt glade for i Danmark. På Bispebjerg kan du også smutte forbi den smukke Grundtvigs Kirke eller det højtidelige Bispebjerg Krematorium.
8. Remiseparken
– Bemandet legepark
Tag børnene under armen og besøg Remiseparken på Amager. Her er der både dyr, en skatepark og to store legepladser, Bonderen og Byggeren. Har du brug for endnu mere natur, ligger Amager Fælled lige i nærheden.
9. Sankt Hans Torv
– Kirke, kaffe og kant
Med hyggelige spisesteder, cafeer og en kirke lige i nærheden er Sankt Hans Torv et dejligt sted at opholde sig og et godt udgangspunkt for en gåtur på Indre Nørrebro. Herfra kan du besøge den travle Nørrebrogade eller den mere rolige Assistens Kirkegård.
10. Fælledparken
– Østerbros grønne lunge
Gå en tur og nyd de lysegrønne skud på træerne i Fælledparken. Lad børnene lege på Tårnlegepladsen eller ved Fælledparkens Skatepark og sæt dig på en bænk med en kop kaffe og nyd dem i forårssolen.
Klik på markørerne for at læse beskrivelserne af de enkelte steder.
Superkilen
Superkilen
Superkilen, Nørrebrogade 210, 2200 København, Danmark
Nørrebroparken
Nørrebroparken
Hørsholmsgade 1, 2200 København, Danmark
Mimersparken
Mimersparken
Borgmestervangen 51, 2200 København N, Danmark
Landbohøjskolens have
Landbohøjskolens have
Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg, Danmark
Enghave Plads
Enghave Plads
Enghave Pl., 1670 København, Danmark
Enghaveparken
Enghaveparken
Enghavevej 52, 1670 København, Danmark
Operaparken
Operaparken
Ekvipagemestervej 18, 1438 København K, Danmark
Operaen
Operaen
Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København, Danmark
Israels Plads
Israels Plads
Linnésgade 3, 1361 København, Danmark
Torvehallerne
Torvehallerne
Frederiksborggade 21, 1360 København, Danmark
Karens Minde Aksen
Karens Minde Aksen
Bibliotekshaven, Wagnersvej, 2450 København, Danmark
Grundtvigs Kirke
Grundtvigs Kirke
På Bjerget 14B, 2400 København, Danmark
Bispebjerg Krematorium
Bispebjerg Krematorium
Frederiksborgvej 125, 2400 København, Danmark
Remiseparken
Remiseparken
Amager Børnegaard, Peder Lykkes Vej 71, 2300 København, Danmark
Sankt Hans Torv
Sankt Hans Torv
kl, Sankt Hans Torv 30, 2200 København, Danmark
Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård
Kapelvej 2, 2200 København, Danmark
Tårnlegepladsen
Tårnlegepladsen
Frederik V's Vej 4, 2100 København, Danmark
Fælledparkens Skatepark
Fælledparkens Skatepark
Edel Sauntes Allé 3, 2100 København, Danmark
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.