Barokken

Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk
 

Barokken er perioden fra ca. 1600 til 1730. Dens kendetegn er overdådig udsmykning, bevægelse, buede linjer, enorme bygninger, søjler over flere etager, kontraster, illusioner og en dramatisk brug af lyset.

Ordet barok stammer fra portugisisk, og betyder “en uregelmæssig formet perle”. Barokken opstod i Italien.

I barokken er udviklingen i arkitekturen knyttet til to store institutioner: den katolske kirke og den franske solkonges enevælde. Fælles for dem er, at arkitekturen og kunsten skal bruges til at overbevise og overvælde.

At forføre med arkitektur

Barokkens arkitektur er dramatisk, farverig og fuld af bevægelse. De plane flader og lige linjer fra renæssancens bygninger forsvinder. I stedet får bygningerne buede, bevægede linjer og flader samt fremspringende og tilbagetrukne bygningsdele. Søjlerne strækker sig nu over flere etager, og får desuden mere fylde. De står fx frit som helsøjler i stedet for at være en del af muren som halvsøjler. På den måde inddrager bygningen mere af rummet. Store og dekorative volutter smykker overgangene mellem fx søjler og tagudspring. Modsat renæssancens regelmæssige, symmetriske opbygning, samler bygningen sig nu om midten, hvor den er særligt overdådigt udsmykket.

Der er dog stadig symmetri i opbygningen, men symmetrien er ofte fuld af overraskende kontraster og modsætninger. Er der f.eks. et indhug i muren til den ene side, bevæger muren sig ud i rummet til den anden side. Bygningen bliver en slags skulptur. Den begrænser sig ikke til en flad mur, men har former både ind i og ud fra muren.

Flere bygninger fra barokken kan betegnes som totalkunstværker, hvor arkitektur, møbelkunst, skulptur og maleri går op i en højere enhed. Lyset bruges dramatisk og virkningsfuldt. Et dunkelt rum kan f.eks. lyses brat op af lyset fra et vindue. Eller fremspringende og tilbagetrukne former i muren veksler med hinanden, hvilket får muren til skiftevis at ligge i lys eller skygge. Kunne man ikke bygge en høj kuppel, malede man den på det flade loft. Ved hjælp af perspektivets teknikker kunne man nemlig få det til at se ud, som om kuplen strakte sig opad. Denne form for illusionstricks var meget anvendt i barokken. Gennem dette sansebombardement af former, farver og overraskende konstruktioner skulle den barokke arkitektur forføre og overbevise sit publikum.

Rom – pavens højborg

I løbet af 1500-tallet kom reformationen til alle europæiske lande. Reformationen gjorde op med den katolske kirke og ville sætte protestantismen i stedet. Man mente, at den katolske kirke havde drejet kristendommen væk fra det, den handlede om: nemlig den enkeltes forhold til Gud.

Protestantismen vandt hurtigt frem. Det katolske overhoved, paven, og hans gejstlige, blev bange. De frygtede, at de var på vej til at miste deres magt. Derfor holdte de en lang række møder, hvor de diskuterede, hvordan man skulle generobre den katolske kirkes position. Her fandt de bl.a. frem til, at de ville bruge kunsten som middel til at overbevise folk om, at det var i den katolske kirke, man fandt Guds sandhed.

Prægtige kirker og pladser skulle imponere med deres storslåethed. På den måde ville den katolske kirke vise sin magt og styrke. Peterskirken, Roms hovedkirke, og Peterspladsen foran den er enestående eksempler på den romerske barok. Pladsens søjlerækker fanger som store arme de besøgende ind i kirkens rum.

Den romerske barok havde også sin særlige form for byplanlægning. Der blev især anlagt mange pladser. De skulle virke som kæmpemæssige scener for det teater, man anså livet for at være. Der blev desuden lavet brede boulevarder, der ledte folk i en bestemt retning – som regel mod kirken. Byplanlægningen spillede, ligesom arkitekturen, på modsætninger og overraskelser. Det kunne fx være den overraskelse, der lå i at komme fra en smal gyde og lige ud på en stor, åben plads.

Enevælden

I løbet af 1600-tallet blev enevælden indført i forskellige lande i Europa. I det enevældige styre er al magt overladt til kongen. Under enevælden blev arkitekturen brugt til at iscenesætte kongens magt. Det var især i Frankrig, at enorme slotte blev opført. Solkongen Ludvig d. 14.’s pompøse og overdådige slot Versailles blev bygget for at understrege kongens rolle som samfundets sol.

Alle akser og linjer i slottet endte i kongens soveværelse. Selv solens første stråler lyste om morgenen ind ad soveværelsets vinduer. Akserne i det ligeså enorme og storslåede haveanlæg rettede sig også ind efter soveværelset. Til den anden side strakte akserne fra haven sig langt ud i horisonten for at vise, at kongens magt var uden grænser. De bygningsværker, der blev opført ved den franske solkongens hof, blev forbilleder for mange andre barokslotte i Europa.

I Danmark var barokken tæt knyttet til den danske enevælde. Stilen blev dog aldrig så voldsom som i det sydlige Europa. Et eksempel på et barokt bygningsværk i Danmark er Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i København.

Den danske barok

I perioden ca. 1660 – 1754.

Perioden kort

Som i resten af Europa, var det indførslen af enevælden i 1660, der kom til at spille den helt afgørende rolle for udviklingen af den dansk barokke arkitektur. Som med renæssancen tog det lidt tid, inden den barokke stil fra Italien begyndte at påvirke dansk arkitektur. Den arkitektur som vi i dag kender som barok i Danmark, ser meget anderledes ud end den barokke arkitektur, man kan se i specielt Rom og i resten af Italien.

Enevældens betydning

Enevælden fik så stor betydning for udviklingen af arkitekturen, fordi al offentligt byggeri og planlægning blev samlet under ét i modsætning til tidligere perioder. Det betød, at man gik meget op i at uddanne de unge arkitekter.

Det gjorde man f.eks. ved at sende dem til udlandet. Det betød også, at de udenlandske impulser og ideer hurtigere kom til Danmark end i tidligere perioder, f.eks. i middelalderen eller renæssancen.

De store omvæltninger i arkitekturen skete først i København. Det var her de enevældige konger boede, og det satte naturligvis sit præg på byen. Den samme udvikling kan man se i f.eks. Paris og i Rom, hvor den katolske kirkes overhoved, paven, boede (bor). For alle magthavere, om de så var konger, fyrster eller paver betød det utrolig meget, hvordan deres residensby så ud. Arkitekturen og byen afspejlede og symboliserede deres magt.

Byggeadministrationen blev henlagt under et generalbygmesterembede, der forvaltede både de praktiske og kunstneriske anliggender på kongens vegne. Den første generalbygmester i Danmark var hollænderen Lambert van Haven, udnævnt i 1671 og samtidig hofmaler. Blandt de allerførste eksempler på den nye arkitektur er det firefløjede palæ, Charlottenborg på Kgs. Nytorv (opført i 1670’erne). Generalbygmesteren leverede selv tegning til et andet af den tidlige enevældes arkitektoniske hovedværker, nemlig Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.

Hollandske impulser

Som i renæssancen var det fra Holland, man fik de nyeste impulser. Det blev derfor også den hollandske barok, der primært kom til at præge udviklingen i Danmark. Det var også først med barokken, at man endelig fik brudt med middelalderens måde at se arkitektur på. Med barokken kom den italienske renæssances idealer endelig til Danmark, og det kan man f.eks. se på Charlottenborg i København.

Karakteristiske træk

Stilperioden er en videreudvikling af renæssancens antikke former, forstærket med perspektiveffekter og stærkt følelsesbetonede virkemidler. Stilen er overdådig, pompøs og undertiden overlæsset.

Stilen er i Italien kendetegnet ved gennemgående pilastre, kraftige gesimser, afvalmede tage og mønstermurværk. Barokken opstod i Italien (Michelangelo) og den udviklede sig efterfølgende forskelligt i Europas lande.

I Danmark er barokken “behersket”. Eksempler er Charlottenborg Slot (1672-83), Operahuset i Kbh. nu Østre Landsret (1701-02), Staldmestergården på Slotsholmen (1703-06), Vor Frelsers Kirke på Christianshavn (1682-96), Ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot (1733-45).

I barokken begyndte man at fremhæve enkelte dele af arkitekturen, det kan f.eks. være vinduer, gesimser eller dele af murene. For at skabe bevægelse i bygningen formede man murfladerne i konvekse og konkave former. Kontrasten mellem forskellige former og mellem lys og skygge spillede en stor rolle, når man byggede. De barokke arkitekturs former stammede, ligesom renæssancens, altså også fra antikken. De to perioders arkitektur blev alligevel ret forskellige.

Det vigtigste for en arkitekt fra renæssancen var at skabe ro og klarhed i en bygning, men for en arkitekt fra barokken var målet at skabe en arkitektur, der var urolig, og virkede som om den var i bevægelse.

Dansk barok arkitektur fra  1660 – ca. 1754

Charlottenborg
En af de første barokbygninger, der blev bygget i Danmark, er Charlottenborg på Kongens Nytorv i København. Den blev opført i årene 1672-83 for Ulrik Frederik Gyldenløve, der var statholder i Norge og i øvrigt kongens uægte søn.

Bygningen er opbygget strengt symmetrisk med en akse i midten. I hver side af bygningen er der fremspring på murene. Hvor man i middelalderen havde haft tradition for gavle og stejle tage, er taget på Charlottenborg fladt.

Charlottenborg er bygget over en regelmæssig plan i fire dele, der omkranser en central gård. Man gik meget op i, hvor de enkelte rum skulle placeres. Hvert rum havde en funktion, status og dermed en betydning. De vigtigste rum er placeret ud mod gaden, og det kan ses i facaden.

På facaden mod gaden kan man se nogle meget store pilastre, der ikke kun fylder en etage, men strækker sig over flere. Bag vinduerne gemmer festsalen sig, det største og fineste rum i hele bygningen. Charlottenborg kom til at spille en stor rolle for byggeriet af en række større palæer og herregårde i hele Danmark.

I dag undervises unge kunstnere fra Det Kongelige Kunstakademi på Charlottenborg. Charlottenborg Udstillingsbygning findes bag palæet i direkte forlængelse af midteraksen. Fra 1883 har det centrale københavnske kunstliv udfoldet sig her i de høje og lyse rum.

Barokke herregårde og slotte

Herregårdene, der blev bygget i denne periode, var meget anderledes end dem fra renæssancen. Over hele landet var man tydeligvis inspireret af de tendenser, man så i arkitekturen i København. Rummene på herregårdene blev nu meget større og lysere, fordi man placerede store vinduer i murene.

Man tænkte ikke så meget på forsvarsforanstaltninger mere, selvom der ganske ofte var gamle voldgrave omkring bygningerne. Grunden til, at man ikke fjernede voldene helt, var først og fremmest fordi man gerne ville markere, at der var afstand mellem herskabet og folket, men også fordi man ønskede at skabe en kunstnerisk helhed mellem bolig, landskab og have. Et godt eksempel på en barok herregård er Nysø på Sydsjælland, og et eksempel på et slot er Fredensborg.

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot består af et anlæg med flere bygninger, der er tilføjet den oprindelige bygning i løbet af 1700-tallet. Slottet er meget inspireret af den franske barok, og det betyder, at helheden mellem slottet og den omkringliggende have er meget vigtig og betydningsfuld. Slottet består primært af en central bygning med en høj kuppel på midten. Ud fra hovedbygningen er der bygget lave bygninger, der fungerer som fløje.

Slotshaven, der hører til Fredensborg, er en af Danmarks største historiske haveanlæg. Der udgår lange lige alléer fra slottet i en stjerneform, som tydeligvis er et træk fra havens oprindelige franske pompøse barokstil, som vi i dag kender den fra Versailles ved Paris.

Vor Frelsers Kirke

Kirkebyggeriet ændrede sig også. Der blev dog ikke bygget så mange kirker i den barokke periode. En af de mest markante er Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.

Da bydelen blev anlagt, gjorde man plads til to kirker, men da arbejdet med at bygge dem skulle i gang, havde kongen ikke flere penge. Kirken stod først færdig i slutningen af 1600-tallet, og den blev den enevældige kong Christian 5.s kirke. Den var symbolet på hans magt og forbindelse med Gud. Derfor kan man overalt i kirken se f.eks. kongens monogrammer.

I modsætning til de fleste andre kirker i Danmark er kirken formet som et græsk kors med et kvadratisk kirkeskib og fire kvadratiske korsarme. Kirken er også lidt utraditionelt placeret i retningen sydvest-nordøst. Kirkerummet er let og lyst, fordi man har lavet store, høje vinduer, der er rundbuede og har sprosseværk af jern.

Et af de mest kendte træk ved kirken er spiret. Det er tegnet af den danske arkitekt Laurids de Thurah. Arkitekten var meget inspireret af spiret på en italiensk barokkirke – Borrominis snegleformede stenlanterne på jesuitterkirken Sant’Ivo alla Sapienza i Rom.

Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og som derfra løber hele vejen op. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter. Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen.

I dag kan man besøge Vor Frelsers Kirke og tårn. Se mere om åbningstider på www.vorfrelserskirke.dk

Ildebrandshuse

Det var ikke kun i det monumentale byggeri, at barokken kom til at sætte sit præg, også de almindelige huse ændrede sig. Københavns brand i 1728 kom til at spille en afgørende rolle for udviklingen i hovedstaden.

Man begyndte efter branden at bygge de nedbrændte kvarterer op igen. Resultatet blev bl.a. de såkaldte “ildebrandshuse” i København.

I dag er der meget få huse tilbage, fordi København brændte igen i slutningen af det 18. århundrede og i starten af det 19. århundrede. Ildebrandshusene er blevet kendte for deres meget karakteristiske gavlkviste. I nogle tilfælde var husene så små, at selve gavlen kom til at fylde hele husets bredde.

Gadefacaderne skulle af hensyn til brandfaren være grundmurede, mens bagfacader og sidehuse kunne være af bindingsværk. Kravene blev senere lempet, fordi folk ikke havde råd til at opfylde dem.

Reglerne for ildebrandshusene betød, at de nye borgerhuse i en periode efter branden fik et ret homogent præg med regulære gadefacader. Maleren Jens Møller-Jensen tog i 1904 initiativ til, at husenes facader blev malet i de oprindelige, kraftige kulører, som siden er fastholdt. I dag kan man bl.a. se ildebrandshuse på Gråbrødre Torv i centrum af København.

Kilder

Engquist, Hans Henrik : “Dansk Stilhistorie”,Thaning og Appel
Faber, Tobias: “Dansk Arkitektur”, Arkitektens Forlag
Sestoft, Jørgen; Christiansen, Jørgen Hegner: “Guide 1 til Dansk Arkitektur, 1000-1960“, Arkitektens Forlag

Østre Landsret
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk