Byer og byplanlægning

800
Photo: Rasmus Hjortshøj

Her kan du læse om byplanlægningens muligheder, opgaver og betydninger. Hvad skaber en by? Er det veje, bygninger, pladser og parker? Eller er det mennesker og de ting, der foregår i byens rum mellem mennesker?

Dette overordnede spørgsmål er vigtigt, når man arbejder med byer og planlægning af byer. Det er nemlig af stor betydning for, hvordan man forbinder planlægningen af byen og de mennesker, der skal bo i den.

Kan byer planlægges?

Når man taler om byplanlægning, handler det om udarbejdelsen af planer for byer og byområder, der skal opfylde en række behov for et område.

Hvordan skal vejene fx lægges, hvor skal man bygge et nyt boligområde, hvor er det nødvendigt med parkeringspladser og parker?

Men er det muligt at planlægge en vellykket by og opbygge den ud af ingenting på kort tid? Det er vel let at regne ud, hvor mange huse, der skal være til et vist antal mennesker, og hvor mange skoler, butikker, veje osv. disse mennesker skal bruge. Eller er det? Hvordan tilgodeser man det fremtidige liv, der skal udspille sig i den planlagte by? Kan man planlægge bylivet?

To byer

Hvis vi ser på to helt forskellige byer, får vi måske et svar.

Den ene er London. En gammel by, grundlagt for mere end 1000 år siden. Den er ikke opstået af en overordnet plan, men består af en række gamle små landsbyer fra middelalderen, der efterhånden er vokset sammen. Alligevel er London en meget velfungerende by. Folk har af sig selv søgt til området i de 1000 år, den har eksisteret. Den voksende handel og industri, der er opstået, har fået flere til.

Den anden by er Brasilia, Brasiliens hovedstad. Den blev anlagt fra 1956 til 1960. Opførelsen tog 41 måneder. Brasilia er en planlagt by. Hovedplanlæggeren var Lucio Costa, og arkitekt for de fleste offentlige bygninger var Oscar Niemeyer. Den overordnede plan er baseret på Le Corbusiers ideer. Alt i byen var planlagt til at blive en fremtidsrettet, moderne storby.

Men i praksis er byen aldrig kommet til at fungere på den velfungerende måde, som den skulle ifølge ideerne og papirerne. Brasilia blev anlagt midt ude i ørkenen. Der boede ingen i forvejen, men det var i midten af landet, og det mente man var praktisk.

De moderne bygninger skulle være smarte og funktionelle, men folk fandt dem i stedet kolde. De to eksempler viser tydeligt, at man er nødt til at have byens omgivelser, historie og ikke mindst byens indbyggere med i tankerne, når man skal planlægge en by.

Mennesket og byen

En by er ikke bare en tom masse. Den opstår langsomt og udvider sig efter de behov, menneskene i byen har. Byer er noget, der er i konstant forandring. Derfor kan man ikke planlægge en by i ét greb. Byplanlægningens arbejde består i løbende at skabe rammer for det sociale liv i byerne.

Arkitekten Leon Battista Alberti fra renæssancen skrev, at “det er i byen, man lærer at blive borger”. Hermed mener han, at byen sætter præg på, hvordan man opfører sig. Det, at så mange mennesker bor sammen, skaber en ramme for liv og adfærdsformer. Man lever på en bestemt måde, man har bestemte normer, henvender sig på bestemte måder til de andre borgere i byen osv. Så mennesket former byen – men byen er også med til at forme mennesket.

Byplanlægning i dag

I dag har byplanlæggerne mange opgaver.

Byens enkelte dele, det vil sige bolig-, industri-, og forretningsområder og grønne arealer, skal placeres på en overskuelig og effektiv måde. Butikkerne skal fx helst ligge der, hvor der kommer flest mennesker i forvejen.

Vejnettet skal fungere, så folk lettest muligt kan komme derhen, hvor de skal. Fx skal vejnettet mellem boligområde og industriområde være effektivt, så folk hurtigt kan komme til og fra arbejde. Der skal også laves planer for, hvordan man kan bygge eller vedligeholde boliger, så alle i byen kan bo godt.

Desuden skal der være mulighed for uddannelse, fritidsbeskæftigelser og naturoplevelser. Miljøhensyn skal også indgå i planerne. Der skal tænkes på, hvordan byen kommer til at fremstå smukkest – både som helhed og i sine enkelte dele. Vandforsyning, kloakker og ledningsnet skal ligeledes inddrages i byplanlægningen.

Man kan kalde sig byplanlægger, hvis man fx er arkitekt, ingeniør, landskabsarkitekt, geograf, sociolog, jordbrugskandidat og økonom og beskæftiger sig med byplanlægning. Der er således mange forskellige indfaldsvinkler til, hvordan, man kan arbejde med byplanlægning.

Byens indretning

Store fabrikker ligger ikke inde i bykernen, og forretningsstrøget ligger ikke ude i den yderste ring af byen. Det skyldes, at det sted, et område ligger, afgør, hvad det bliver brugt til. Byplanlæggerne har en del af ansvaret for, at byens indretning er praktisk. Men meget formes af, hvordan byens områder ligger, og hvordan byens indbyggere bruger dem.

Forretningerne placeres, hvor der kommer flest mennesker og dermed flest kunder. Det betyder, at grundprisen og huslejen stiger i den indre by. En fabrik har ikke brug for at ligge centralt og søger i stedet en lavere husleje i byens randområder.

Store supermarkeder vil også blive placeret væk fra bykernen for, at undgå de høje grundpriser. Derfor bliver der flere og flere specialforretninger, banker eller større firmaers kontorer i den inderste by. De har råd til at betale de høje priser. De har også gavn af den prestige, der ligger i at have en central adresse. Lejligheder bliver indrettet til kontorer, fordi huslejen alligevel er for dyr, til at ret mange kan betale den.

I den indre by river man flere steder enten gamle boligkarreer ned eller sætter dem i stand for at indrette dem til nye boliger. Det kan betyde store ændringer for et kvarter. Fra at være gammelt og faldefærdigt, kan det pludselig blive attraktivt for mennesker med penge til en højere husleje.

Også blandt boligkvartererne er der særlige områder, hvor det er attraktivt og dyrt at bo. Her er husene og grundene dyrere end andre steder i byen. Det kan være områder i nærheden af skov eller vand.

På den måde udvikler der sig kvarterer i den voksende by – som små byer i byen.

København
Photo: Rasmus Hjortshøj

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.