Bygningens virkning

800

Oplevelsen af hele bygningen er af stor betydning, når du skal beskrive bygningens virkning. Når du skal sammenfatte, hvordan du oplever en bygning, og hvilken virkning det har på dig, skal du inddrage dine iagttagelser omkring form, funktion, materialer, lyd, lys, udsmykning, forhold til omgivelserne og rummet.Derfor skal du bevæge dig i forhold til en bygning. Både udvendigt og indvendigt, så du kan få en samlet oplevelse af bygning.

Når du skal se nærmere på, hvordan en bygnings virkning er, skal du altså sammenfatte dine iagttagelser omkring

  • Form
  • Funktion
  • Materialer
  • Lys
  • Lyd
  • Udsmykning
  • Rum
  • Omgivelser

 

Du kan også forholde dig til disse spørgsmål:

  • Hvordan virker bygningen på dig?
  • Er bygningen fx dominerende eller tilbagetrukket i forhold til omgivelserne?
  • Åben eller indelukket?
  • I balance eller ubalance?
  • Imødekommende eller respektindgydende?
  • Overvældende eller intim?
  • Hvordan hænger bygningens virkning sammen med dens materiale, former og placering?
  • Hvordan har bygningen virket på den tid, den blev opført?
  • Hvorfor virker den, som det gør?
Virkning

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.