Den betydningsanalytiske metode

Versailles
Photo: Anthony Choren, Unsplash
 

Symbolerne er i centrum i den betydningsanalytiske metode. Her lægges vægt på de elementer i arkitekturen, der i særlig grad kan tilskrives en historie, og udsmykninger, lys og farver studeres derfor med særlig interesse.

Den betydningsanalytiske metode er en indholdsanalyse. Arkitekturen læses som betydningsbærende, og som et billede eller et symbol på forskellige virkelighedsforståelser. Arkitekturen betragtes som et udsagn og en fortælling. Man lægger vægt på de elementer i arkitekturen, der i særlig grad kan tilskrives en historie, og udsmykninger, lys og farver studeres derfor med særlig interesse. For at kunne analysere arkitekturens fortællinger er det vigtigt, at man ved, hvorledes forskellige symboler skulle opfattes, da arkitekturen blev bygget.

Den betydningsanalytiske metode forudsætter ofte, at man har en litterær eller mytologisk viden og et kendskab til det miljø eller den tid, arkitekturen blev bygget i. I en betydningsanalyse vil man stille spørgsmål som: Hvilken overordnet fortælling giver arkitekturen os? Hvad er den bagvedliggende mening med arkitekturens former? Hvordan er arkitekturens udtryk?

Et symbolsk program

Har arkitekturen et symbolsk program, den følger, og som ligger bag valget af formelementer?

Kongeslottet Versailles i Frankrig er et eksempel på, at en bagvedliggende fortælling dominerer arkitekturen. Her viser alle skulpturer og malerier kongen Ludvig d. 14’s storhed og bedrifter, og viser ham i den græske solgud Apollos skikkelse. Fortællingen om Ludvig d. 14 (1638-1715) som solkonge markeres i haven og byen Versailles. Længdeakser fører fra slottet i en vifteform ud i landskabet og byen, og de ligner solens stråler. Også rumindretningen vidner om, at slottet skal opleves som solkongens rige. Eksempelvis opførte man et 75 meter langt galleri på slottet, hvor den ene væg er beklædt med spejle som sollyset og lysskæret fra utallige store lysekroner og lysestager kunne reflekteres i.

Form

Har arkitekten valgt en fortællende form?

Til tider kan hele bygninger tage form af en fortælling som arkitektens Frank Gehrys (f.1929) fiskerestaurant i Kobe i Japan (1986-89), hvor fiskeformen viser bygningens funktion. Operahuset i Sydney giver associationer til vindfyldte sejl. Den er en af verdens mest berømte bygninger og er blevet et vartegn for Australien.

Grundplan

Fortæller valget af grundplan en historie?

Grundplanen til Det Jødiske Museum i Berlin symboliserer en brudt Davidsstjerne og ikke blot udstillinger i bygningen, men også arkitekturen skal fortælle jødernes historie. Et tomrum løber eksempelvis gennem hele bygningen. Et tomrum man kun kan kikke ind i via sprækker og hvor navne på de mange, der døde i kz-lejre står nævnt.

Den første grundplan til Peterskirken er tegnet i 1506 af den berømte renæssancearkitekt Donato Bramante (1444-1514). Den er kendetegnet ved, at være en fuldendt geometrisk form bestående af cirkler og kvadrater. I renæssancen var det arkitektens opgave, at skabe en fuldendt bygning, der kunne sammenlignes med Guds skaberværk. Brugen af cirkelformer var et symbol på det himmelske og kvadraterne det jordiske, der dannede en enhed i kirken. Grundplanen skulle illustrere kirkens universelle betydning.

Rumforløb

Fortæller den måde, rummene er knyttet sammen på, noget om den virkning man ønsker, arkitekturen skal have?

I 1939 tegnede Hitlers arkitekt Albert Speer (1905-1981) et nyt rigskancelli. Her var en række monumentale rum placeret på en længdeakse, der skulle signalere det tyske riges størrelse og storhed. Man skulle fx gennem et 146 meter langt marmorgalleri, før man stod ved Hitlers kontor.

Proportioner

Hvorledes er bygningen proportioneret i forhold til en menneskelig målestok? Er bygningen monumental eller intim?

Hvilken virkning har proportioneringen – højtidelig, magtfuld, harmonisk?

I den periode man kalder renæssancen, stræbte man efter den perfekte orden i arkitekturen. Arkitekturen skulle følge de samme proportioner som i Guds skaberværk. I menneskekroppen var et guddommeligt målestoksforhold. Harmonien mellem de enkelte dele i menneskekroppen blev derfor et ideal, som man forsøgte at efterligne i bygningsværkerne. Det gyldne snit blev anset for at have en særlig skønhed.

En linje er delt efter det gyldne snit, når linjen er inddelt i to ulige store stykker, hvor det mindste forholder sig til det største, som det største forholder sig til hele linjestykket. Kan udtrykkes i rækken 3-5-8-13 osv., hvor tallene er summen af de to foregående tal. 3 og 5 giver 8, 5 og 8 giver 13. Pantheon i Rom er bygget efter kuglens idealform. Pantheons halvkuglekuppel kan indskrives som en kugle, der nøjagtigt rammer gulvets flade. Bygningens indvendige diameter måler det samme som hele rummets højde.

Dekoration og udsmykning

I en betydningsanalyse betyder bygningens dekorationer og udsmykninger meget i en samlet forståelse af arkitekturens udsagn og udtryk.

Hvorledes er bygningen udsmykket (fx søjler, tempelgavle, buer, skulpturer)?
Hvad fortæller udsmykningen?
Er udsmykningen inspireret af andre bygninger?
Kan man genkende motiver fra mytologi, litteratur, historie eller lignende?

Antikkens triumfbuer blev opført for at fejre sejre på slagmarken. Et berømt eksempel er Konstantinbuen i Paris, der blev opført for at mindes Kejser Kontantins triumfer. I renæssancen lod man sig inspirere af antikkens formsprog og førte elementer som søjler, trekantsgavle og triumfbuer tilbage til arkitekturen.

Ved eksempelvis at bruge buemotivet kunne man give sin bygning et udtryk af triumf og sejr som i denne kirke af den berømte renæssancearkitekt Leon Battista Alberti (1404-72). Her er det den kristne kirkes triumf, der fejres.

Den klassiske trekantsgavl fra de græske templer blev også en del af det klassiske formsprog, der kom til at præge arkitekturen i flere århundreder. Hvor de klassiske trekantsgavle viste de græske guder, blev det nu de nye tiders ikoner, der blev præsenteret. På Århus Teater er det en scene fra Ludvig Holbergs komedier, der vises. Scenen er tegnet af maleren Hans Tegner, og den er udført i keramik, der som mosaik er lagt på den pudsede flade.

Søjlerne kom i renæssancen til at stå med forskellig symbolværdi og blev tilknyttet forskellige typer af bygninger. Den toskanske søjle udtrykte eksempelvis styrke og var derfor velegnet til fæstninger og fængsler, den doriske orden skulle benyttes til kirker for mandlige helgener og den ioniske til kirker for kvindelige helgener. Den korintiske og kompositte orden blev regnet for de fineste og kunne derfor bruges til at fremhæve den fornemmeste etage på en bygning.

Romerne brugte mange træk fra den græske arkitektur. I den græske arkitektur bar søjlerne taget. Romerne anbragte søjlerne i forbindelse med en mur. De brugte halvsøjler som udsmykning og lod muren overtage den bærende funktion.

Det ses eksempelvis på et af Romerrigets mest berømte bygninger – Colosseum i Rom. På Colosseum er der brugt forskellige søjleordner til de forskellige etager. Søjlerne har en forskellig udsmykning. På den nederste etage ses en dorisk halvsøjle. Her er søjlen enkel og ren og næsten uden udsmykning på den øverste del, der kaldes kapitælen. Dernæst følger en ionisk halvsøjle, der øverst er udsmykket med volutter.

På den tredje etage står så den korintiske søjleorden, der er udsmykket med akantusblade. At sætte tre forskellige søjleordner oven på hinanden blev efter Colosseum kaldt for teatermotivet. Dette motiv blev ofte anvendt på renæssancens fyrsteboliger.

Konstruktion

Kan man se bygningskonstruktionen? Har konstruktionen en symbolsk betydning?

De gotiske katedraler fra 1200-tallet kendes ved meget høje konstruktioner. Alle linjer i gotikkens byggeri skulle stræbe mod himlen og fremhæve det guddommelige. Formerne strækker sig op mod himlen, hvilket er med til at fremhæve kirken som et guddommeligt rum. Den opadstræbende bevægelse betones ved kirkespirene i Sankt Elisabeth Kirken i Marburg. I det gotiske kirkerum blev konstruktionen fremhævet, og konstruktionens linjer fører én frem mod alteret.

Kirkens linjer samles perspektivisk dér. Samtidig bliver ens blik ledt opad, blikket føres op med de smalle søjler og spidse buer. Blikket føres op mod kirkens hvælv. Kuplen er et symbol for himmelrummet. At komme ind i en kirke skal give en fornemmelse af det himmelske. Michelangelos og della Portas kuppel til Peterskirken i Rom kan ses over hele byen.

Lys

Hvilken stemning giver lyset i rummet?

Lyset er en vigtig del af de gotiske katedraler. Lyset skulle filtreres gennem farvede glasmosaikker, der illustrerede de bibelske fortællinger. Lyset blev symbol på det himmelske lys.

Kirkerummet fremstår umiddelbart mørkt og dunkelt. Men kirkevæggen er gennembrudt af mange lysåbninger i varieret størrelse. I facaden viser de sig kun som små huller. Men inde i kirkerummet åbner de sig som hvide lysninger, der giver et rigt reflekslys i det dunkle rum. I nogle af vinduerne er der glas med farvede ornamenter eller inskriptioner. Lyset skaber en meditativ ro i rummet.

Det kongelige Bibliotek i København har fået tilnavnet Den sorte Diamant. Dette navn peger på et væsentligt træk ved bygningens udtryk. Bygningens sorte glasfacade funkler som en diamant i lyset. Lyset giver den sorte flade et vibrerende liv, når vandet, himlen og de omkringliggende bygninger spejler sig. Det funklende lys kommer til, at stå som et symbol på den viden, biblioteket rummer. Et funklende sort skatkammer.