Den formanalytiske metode

533
Photo: Mogens Breyen, Arkitekturbilleder.dk

Den formanalytiske metode lægger, som navnet antyder, vægt på arkitekturens former. Det er arkitekturen i sig selv, man vil analysere. Arkitekturen betragtes løsrevet fra den sociale, religiøse eller kulturelle kontekst og uafhængig af indhold og symboler.

I en klassisk formanalyse vil man tage udgangspunkt i et studie af arkitekturens grundelementer og stille spørgsmål som:

  • Hvordan spiller arkitekturen sammen med sine omgivelser?
  • Hvilken funktion har arkitekturen?
  • Hvordan arbejdes der med lyset og med lyd og farver?
  • Hvilke materialer er anvendt, og hvilke konstruktionsteknikker har man benyttet sig af?
  • Hvilken stil og periode tilhører arkitekturen?

Omgivelser

Når man skal studere arkitekturens forhold til stedet, kan man undersøge:

  • Hvordan er grunden, terrænet, lyset og vindforholdene?
  • Hvilke linjer og farver har omgivelserne?
  • Ligger bygningen alene i landskabet, eller spiller den sammen med andre?
  • Hvis bygningen er placeret i et byrum, må man studere arkitekturens forhold til de andre huses former, farver, materialer og proportioner.
  • Spiller arkitekturen og omgivelserne sammen, eller står de i kontrast til hinanden?
  • Fremhæver de hinandens kvaliteter, eller overskygger de hinanden?

I den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wrights hus Fallingwater fra 1935-39 harmonerer bygningen perfekt med landskabet.

Husets vandrette linjer gentager klippernes struktur, og huset er bygget i materialer, der passer til naturens farver.

Kirken Notre-Dame-du-Haut fra 1950-55 ligger i et bjerglandskab i Rochamp.

Den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier har ikke givet kirken én plan flade, men i stedet ladet bygningen følge landskabets bølgede form og bevægede rytme.

Funktion

Arkitektur er ikke blot kunst, der skal nydes, den skal også bruges. Arkitekten er derfor nødt til, at tage hensyn til bygningens funktion.

I antikken skrev den romerske arkitekt Vitruvius (ca. 80-70 f. kr.), at arkitekturens værdi skulle afhænge af bygningens holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Disse tre normer gælder også i dag. Bygningens form og funktion skal spille sammen.

  • Hvad er det for en type bygning – fx bolig, rådhus, kirke?
  • Hvad skal bygningen bruges til?
  • Hvilke krav stiller bygningens funktion til arkitekturen?
  • Er bygningen velfungerende?
  • Er bygningens plan økonomisk, så der ikke er unødvendige rum eller gangarealer?
  • Hvordan er adgangsforholdene til bygningen?
  • En bolig skal også opfylde forskellige funktioner alt efter, hvor i verden man bor.
  • Skal bygningen værne mod kulde, vind og regn eller skærme mod sol og varme?

Form – rum eller legeme?

Arkitekten har ofte udformet sin bygning efter en overordnet ide. I arkitekturen taler man om krop og rum. Bygningens krop er murmassen. Rummet er det tomrum, murene omkranser.

Har arkitekten taget udgangspunkt i bygningens krop eller rum? Er bygningens rum bestemt af den ydre form? Eller er det rummenes form, der har bestemt bygningens krop?

Politigården i København (1918-25) af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920) er et eksempel på, at man har lagt vægt på bygningens rum. Den cirkulære gård har været bestemmende for bygningens krop. Bygningens krop former sig efter rummet.

Hvordan er adskillelsen mellem ude og inde?

I mange moderne bygninger er den klare adskillelse mellem rum og krop forsvundet. Et markant eksempel på dette er Phillip Johnsons Glass House fra 1949. Her er alle ydervægge af glas, hvorved den massive adskillelse mellem ude og inde er forsvundet. Husets eneste lukkede rum er badeværelset.

Grundplan – Dynamisk eller rolig?

Arkitekturhistorien har været præget af forskellige stilperioder. I nogle perioder har arkitekterne søgt en dynamisk form og lagt vægt på bygningens spil og bevægelse. I andre perioder har man stræbt efter et roligt og enkelt udtryk.

I renæssancen i 1500-tallet tegnede man grundplaner over geometriske former som kvadratet, ottekanten og cirklen. Man søgte den fuldendte form, der hvilede i sig selv. Bygningerne skulle være harmoniske, afsluttede og afbalancerede. I grundplanen for renæssancebygningen Villa Rotonda kan man se, hvorledes cirklen og kvadratet er brugt i en symmetrisk og afbalanceret konstruktion. Hele bygningen er formet som et græsk kors.

I barokken i 1600-tallet ønskede man, at få bevægelse og dynamik i arkitekturen. Man brugte mere dynamiske rumformer som eksempelvis ovalen, der kan opleves i den romerske kirke Sant’Andrea al Quirinale (1658-70) af den berømte arkitekt Gian Lorenzo Bernini (1598-1680).

  • Er grundplanen tegnet ud fra geometriske former (cirkel, kvadrat, sekskant, ottekant) eller med en mere fri streg?
  • Er grundplanen evt. baseret på det græske eller latinske kors?
  • Er grundplanen dynamisk eller rolig?

Rumforløb – forbundet eller forskudt?

Størrelsen på et rum har stor betydning for ens oplevelse af bygningen. Stor betydning har også rummenes placering i forhold til hinanden.

  • Hvordan er rummene forbundet med hinanden?
  • Er de forskudte eller forbundet via en lang midterakse?
  • Arbejdes der med menneskelige målestoksforhold eller monumentalmål?
  • Er rummene hensigtsmæssigt placeret?
  • Hvordan er rummene indrettet?
  • Hvordan er rummenes ganglinjer?

I slotsarkitekturen i barokken bandt man ofte rum sammen ved en lang midterakse.

På denne måde fik man fremhævet rummenes længde. Denne ruminddeling giver en monumental effekt. Når man går gennem rummene på denne måde, bliver ens blik ledt mod det fjerneste punkt. I dag arbejder man oftest med forskudte rum, hvor væggene skyder sig ind og ud mellem hinanden.

Her ledes man rundt i rummet, man bevæger sig ikke blot frem i en lige linje, men oplever hvert enkelt rum for sig.

Facade

Facaden er den del af en bygning, som vender ud mod gaden. Bygningens facade spejler ofte bygningens funktion.

  • Hvordan ser facaden ud?
  • Er facaden åben og indbydende?
  • Hvordan tiltrækker facaden sig folks opmærksomhed?
  • Hvor mange etager er der? (horisontale linjer)
  • Typisk vil et fag gå fra vindue til vindue (vertikale linjer) Hvor mange fag er der?
  • Er værket bygget op omkring en midterakse?
  • Hvordan fremstår etagerne? Er de forskellige eller ens i deres udtryk? Er udtrykket lyst eller mørkt? Dynamisk eller roligt? Symmetrisk eller asymmetrisk?
  • Er facaden dekoreret?
  • Kan man finde geometriske former som trekant, firkant, kvadrat og cirkel i facadens opbygning?
  • Er der fremhævet en tyngde eller lethed?
  • Er der lagt vægt på lige linjer og rette vinkler eller et spil ml. konkave former (som buer indad) og konvekse former (som buer udad)?
  • Hvordan forholder facaden sig til gaderummet? Danner den hulrum, eller laver den fremspring?
  • Hvordan er facadens hjørner? Skarpe eller afrundede?
  • Hvordan virker taget i forhold til facaden?
  • Hvordan hænger de forskellige dele af facaden sammen?

I facaden på kirken Il Gesù i Rom har arkitekten arbejdet med, at få et dynamisk spil mellem de forskellige dekorationer.

Trekantsgavlene peger fx opad mod himlen, mens gavlene med halvcirkelform trækker nedad sammen med facadens volutter (de to kruseduller på facadens sider). Det skaber en dynamik i facadens linjer. Facaden på barokkirken Santa Maria della Paces arbejder med konvekse og konkave former, hvilket ligeledes giver et dynamisk udtryk. Den næsten skulpturelle facade har en rig variation af lys og skygge virkninger. Den rette vinkel og lige linje er næsten fraværende i facaden på Casa Milá af den spanske arkitekt Antoni Gaudi (1852-1926).

Rytme

Hvilken rytme har facaden?

Ordet rytme er hentet fra musikken, der har et tidsmæssigt forløb. Arkitekturen har ingen tidsdimension. Man kan få en rytmisk oplevelse, når man tilegner sig arkitekturen. Når man følger en bygnings linjer med øjnene, bruger man tid. Hvis bygningens linjer bugter sig i et fast mønster kan man få fornemmelse af at opleve en rytmisk struktur.

På en bygningsfacade ser man ofte en regelmæssig gentagelse af de samme elementer fx. vindue-vindue-vindue-vindue. Læser man bygningens facade fra venstre mod højre kan man opleve det som takt 1-1-1-1. Veksles vinduerne i en anden facade med døre bliver takten 1-2-1-2 og en hel valsetakt opleves på facader, der veksler mellem vindue, karnap, dør 1-2-3-1-2-3-1-2-3.

På Palazzo Spada ses en facade, hvor der arbejdes med tre forskellige rytmiske forløb. Et forløb med vinduerne, et forløb med trekantsgavlene og et med dekorationen (festonerne). Facaden fremstår på denne måde dynamisk.

Dekoration

Er bygningen dekoreret og udsmykket?
Hvilke udsmykninger er anvendt?
Fortæller dekorationerne en historie, eller er de der alene for skønhedens skyld?

Københavns Rådhus er fuld af fortællinger og eventyrlige skikkelser.

Materialer

Materialerne skal passe til bygningens idé og konstruktion.

Materialerne taler direkte til sanserne og er i høj grad med til at give bygningen karakter. Materialernes holdbarhed, brugbarhed og skønhed har stor betydning. Materialernes overflade skal understrege bygningens karakter.

  • Passer materialerne ind i omgivelserne?
  • Har man brugt de forhåndenværende materialer?
  • Er der sammenhæng mellem materialet og bygningens form og udtryk?
  • Ønsker man at få bygningen til at fremstå tung eller let?
  • Hvordan er materialernes overflade – ru, glat, blank, mat, grov eller fin?
  • Hvilket udtryk har materialerne – blødt, naturligt, skrøbeligt, solidt, hårdt eller koldt?
  • Hvilken betydning har valget af materialer for den måde, lyset falder på bygningen?
  • Hvordan er bygningens overgang mellem forskellige materialer?
  • Fremhæves materialernes struktur og mønster, eller skjules de eksempelvis med en pudset facade?
  • Hvordan ældes materialerne? Påvirkes de af vejr og vind?

Konstruktion og teknik

Valget af konstruktionsmåde har konsekvenser for husets overflader, for akustikken og indeklimaet.

  • Hvilken teknik er brugt? Er bygningen fx muret op med mursten, samlet af færdige betonelementer eller tømret op i træ?
  • Er konstruktionen synliggjort eller skjult?

Pompidou-centret i Paris har synliggjort sin konstruktion og installationer. Bygningens bærende del og adgangen til den er lagt udenpå.

Lys

Lyset er et vigtigt virkemiddel i arkitekturen både på grund af æstetik og funktionalitet.

Lyset er afgørende for vores opfattelse af rum. Det er med til, at forklare og forme rummet. Lyset giver os en fornemmelse af rummenes form og stof. Ved at ændre lyset i et rum kan man skabe meget forskellige oplevelser.

  • Hvor er lyskilderne?
  • Passer lyset til de funktioner, rummet skal bruges til?
  • Bliver dagslyset udnyttet?
  • Hvorledes er bygningen orienteret i forhold til solen? I hvilke rum vil man have morgensol og i hvilke aftensol?
  • Er der tilføjet kunstigt lys?

Dagslyset forandrer sig hele tiden. Mens de andre elementer i arkitekturen er fastlagte, ændrer lyset sig fra morgen til aften og gennem årstiderne. Det ændrer sig både i styrke og farve.

Gravmælet Taj Mahal i Indien er et eksempel på, hvorledes lys ændrer arkitektur. Dagslyset ændrer marmorets farve, så dagsrytmen ses og bliver et symbol på livsrytmen.

Det kølige morgenlys giver marmoret et svagt blåligt skær. Senere på dagen bliver lyset varmere, og marmorets skær ændres langsomt til rød- gyldent, der fremhæves ved solnedgangen.

Farver

Farver på bygninger kan understrege arkitekturens karakter, fremhæve formen og give et rum stemning:

Hvilken virkning har farverne på rummet eller bygningen? Får farverne bygningen til at virke let eller tung, kølig eller varm, stor eller lille?

Farver kan bruges til at fremhæve arkitekturens leddeling og form, hvilket ses på Paladsteateret i København. Bygningen er fra 1918 og oprindelig hvid, men blev udsmykket af Poul Gernes (1925-96) i 1988. De klassiske marmortempler i Grækenland har engang været mangefarvede.

Lyd

Akustikken har også stor indflydelse på ens oplevelse af rum. Den tilbagekastede lyd giver os indtryk af vores omgivelser. Den kan fortælle om rummets form og størrelse og hvilke materialer, der er anvendt. Et rum med bløde overflader dæmper lyden, et rum med hårde overflader kaster lyden tilbage. Det er vigtigt, at de akustiske forhold passer til rummenes funktion. Akustikken er særlig betydningsfuld, når man bygger teatre, koncertsale og kirker.

Er lyden hård eller blød? Er der genlyd eller absorberes den?

I Romerriget blev der bygget utallige amfiteatre. Dengang havde man ingen højtalere, men man byggede tilskuerpladserne omkring scenen, så lyden bedst muligt kunne nå tilhørerne.

Stil

  • Hvordan er bygningens stil?
  • Har arkitekten en særegen stil?
  • Hvordan er bygningens forhold til den nationale stil?
  • Hvordan er bygningen i forhold til den internationale stil?

Er du interesseret i at vide mere? Så kan du læse om vores undervisningforløb “Arkitekturens funktioner/indre by” lige her:

Arkitekturens funktioner/indre by

Notre Dame du Haut
Photo: Mogens Breyen, Arkitekturbilleder.dk

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.