Den klassiske vurdering af arkitektur

Parthenon
Photo: Kjeld de Fine Licht, Arkitekturbilleder.dk
 

Den romerske forfatter og arkitekt Vitruvius (ca. 80/70-25 f.Kr.) er den første arkitekturteoretiker, der for alvor sætter retningslinjer for arkitekturens design.

Vitruvius  

Parthenon i Athen (448-432 f. Kr.)

Vitruvius (ca. 80/70-25 f.Kr.) introducerer i sin arkitekturtraktat “De Architectura” en række begreber til at vurdere arkitektur. Kendt i slagordsform er hans visioner om, at arkitekturen skal tilfredsstille tre forskellige krav: Firmitas, Utilitas og Venustas, der på dansk er blevet oversat til holdbarhed, nytte og skønhed.

Disse tre krav er blevet brugt til at definere, hvad arkitektur helt grundlæggende er. Er arkitekturen ikke holdbar eller nyttig, har den ingen funktionel værdi og bliver til ren kunst. Uden en kunstnerisk værdi og skønhed går det heller ikke, så har man blot et byggeri. Forståelsen af arkitektur placerer sig på denne måde mellem byggeri og kunst som brugskunst.

De klassiske forbilleder

Konstantins Triumfbue i Rom (312-315 e.Kr.) og Tempio Malatestiano i Rimini (1449-1457) af Leon Battista Alberti (1404-1475)

Vitruvius’ traktat er den eneste overleverede traktat fra antikken, og den har derfor haft stor betydning for vurderingen af arkitektur. I en lang periode fra renæssancen og til 1800-tallet var antikkens arkitektur det absolutte forbillede, som man via Vitruvius forsøgte at forstå. Arkitekterne opmålte og efterlignede også de klassiske græske og romerske forbilleder.

Arkitekturens mål var, at opnå en guddommelig harmoni, enhed og balance. Man fulgte derfor helt faste regler for, hvordan arkitekturens forskellige dele skulle proportioneres, så relationen mellem værkets dele og helheden blev perfekt.

Vitruvius’ tanker blev gengivet og videreført i renæssancen af arkitekten Leon Battista Alberti (1404-1472), der bl.a. tilføjede, at god arkitektur er en perfekt afstemt og afrundet helhed, så ingenting kan lægges til, trækkes fra eller ændres, uden at helheden forringes.

Nye visioner

Frank Lloyd Wright (1867-1959): Guggenheim Museum (1956-59), New York

Først i 1900-tallet begyndte man for alvor, at frigøre sig fra de klassiske regler og sætte nye visioner for arkitektonisk kvalitet. Nu blev det vigtigt, at arkitekturen var et udtryk for tidsånden, og at arkitekturen var nytænkende og original.

Utallige slagord og visioner prægede det 20. århundrede. Form follows function! eller Form follows fantasy! Less is more! eller Less is a bore! De forskellige arkitekturretninger råbte i kor. Men de fleste holdt fast i Vitruvius’ grundantagelser.

I god arkitektur er der en opgave, der skal løses, så arkitekturen fungerer tilfredsstillende både ud fra en kunstnerisk og funktionel betragtning.