Den socialhistoriske metode

Den socialhistoriske metode lægger i særlig grad vægt på arkitekturens politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold. Arkitekturen sættes ind i en større sammenhæng og forstås i relation til den historiske kontekst. Hvilke tænkemåder og værdier illustrerer arkitekturen?

I en socialhistorisk analyse vil man stille spørgsmål som:

• Hvordan var det samfund, arkitekturen blev bygget i?

• Hvordan var de politiske forhold?
• Hvordan var økonomien?
• Hvad kan der fortælles om afsender/modtager forholdet?
• Hvad er arkitekturens funktion, hvilken ideologi og hvilket menneskesyn kan man læse ud fra arkitekturens former og udtryk?
• Hvilken livsstil lægger arkitekturen op til?

Periode

Hvordan var de samfundsmæssige forhold? Hvilken betydning har de samfundsmæssige forhold haft for arkitekturen?

Efter 2. verdenskrig var bolignøden stor. Der var alt for få bygninger og deres tilstand var dårlig, hvilket gav sygdomme og epidemier. Der manglede lys og luft i de små lejligheder, og offentlige parker og pladser fandtes stort set ikke. Flere arkitekter var socialt engagerede og ønskede at forbedre arbejderklassens levevilkår i byen. Der skulle være flere og samtidig billigere og bedre boliger, hvilket man ville opnå ved at rense formsproget og industrialisere byggeriet. Der skulle være lys, luft og grønne områder.

Byplanlægning

Beskriv byens historie.

• Hvad har haft indflydelse på dens struktur og indretning?
• Hvem tilgodeser byens enkelte dele?
• Hvilke ønsker skal en by opfylde?
• Er der interessekonflikter mellem dem, der bruger byen?

Afsender-modtager forhold

• Hvem er arkitekt?

• Hvem er bygherre?

• Hvem er brugere?
• Hvordan har magtbalancen mellem arkitekt, bygherre og brugere været?
• Hvilken rolle har arkitekten haft i forhold til bygherre?
• Hvilken indflydelse har brugerne haft på projektet?

Operaen i København er et eksempel på et byggeri, hvor der var store interne problemer mellem arkitekt, bygherre, brugere og politikerne.

Hvem skulle bestemme bygningens form? Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der skænkede gaven til det danske folk? Politikerne og borgerne, der siden skulle varetage dets drift?

Debatten var voldsom og arkitekt og bygherre var uenige om bygningens front. Operaen i Sydney af den danske arkitekt Jørn Utzon (f.1918) gav også anledning til stort postyr under dens opførelse. I 1966 forlod Utzon byggeriet pga. politiske konflikter om byggeriets økonomi. En gruppe australske arkitekter overtog byggeriet og ændrede på planerne for bygningens interiør. Men i 1998 blev det besluttet at færdiggøre interiøret efter Utzons planer.

Placering

• Hvor er bygningen placeret?
• Passer den ind i omgivelserne?
• Har der været indsigelser mod placeringen?
• Hvilke fordele og ulemper har placeringen?

Type

Hvad er det for en type bygning? Hvilken livsstil lægger denne bygningstype op til?

I 1970’erne blev bofællesskaber et billede på en ny form for samfund, hvor man havde et praktisk og socialt fællesskab. Boligerne blev samlet om et fælleshus som alle havde andel i. Bofællesskaberne blev ofte bygget i nær kontakt med naturen og med tanke på miljøet. Flere steder eksperimenterede man med sol- og vindenergi.

Udtryk

Hvilken virkning har arkitekturen? Er byggeriet udtryk for en magtdemonstration eller et demokratisk byggeri?

Hitler brugte kunst og i særdeleshed arkitektur som en politisk manifestation og til at demonstrere magt. Han ønskede at efterlade sig synlige spor fra sin tid ved magten. Arkitekturen skulle tale til de kommende tyske generationer.

Hitler havde gigantiske byggeplaner for Berlin. Planer, der ville betyde at hele gader skulle rives ned. En Nord-syd akse skulle føre fra verdens største banegård gennem en triumfbue som Hitler selv havde tegnet og videre til en kæmpemæssig Volkshalle på hvis kuppel den nazistiske ørn skulle trone i 190 meters højde med verdensglobussen i sine klør.

Funktion

• Hvad er arkitekturens funktion?
• Hvilke aktiviteter foregår i bygningen?
• Er bygningen velfungerende?
• Er der fx taget højde for kørestolsbrugere (ramper, brede døre, elevatorer etc.)?

Hvordan har modtagelsen af byggeriet været?

• Har der været debat om bygningen?

• Har debatten haft indflydelse på bygningens udformning?

• Er brugernes ønsker opfyldt?

Hvordan arkitekturen modtages ved offentlige høringer kan få stor betydning.

I 1996 vandt den norske arkitekt Sverre Fehn (f.1924) fx en arkitekturkonkurrence om et nyt skuespilhus ved Det Kongelige Teater. Men efter utallige protester og høringer måtte projektet i 1998 opgives igen, da Københavns Kommune nægtede at foretage de nødvendige ændringer i lokalplanerne for området. En ny international arkitektkonkurrence om et skuespilhus blev siden vundet af arkitektfirmaet Boje Lundgaard og Lene Tranberg. Dette projekt er ved Kvæsthusbroen tæt ved Nyhavn.

I 2003 vandt den hollandske arkitekt Erik van Egeratt et projekt for et nyt boligområde på Krøyers Plads. Men projektet blev ligesom “Teaterfuglen” nedstemt af Københavns borgerrepræsentation.

Projektet bestod af seks glastårne, der skulle være en moderne fortolkning af de mange tårne og spir i København. 140 lejligheder blev fordelt i de seks tårne, der var op til 14 etager. Projektet havde et meget skulpturelt, moderne og også monumentalt udtryk.

Borgerrepræsentationen frygtede, at bygningernes skala ville ødelægge områdets karakter.