Design og dekoration

Når man skal vurdere en bygnings alder, kan man ofte få hjælp ved at se på dekorationen. Dette skyldes, at idealerne for brug af udsmykning og dekoration har vekslet gennem historien. Nogle dekorationsformer har man valgt at genbruge i senere perioder, men så indgår de ofte i nye sammenhænge og med andre funktioner.

I 1900-tallet var der et markant opgør med dekoration. Arkitekten Adolf Loos førte an i sin stræben efter et renset formsprog. Han ønskede at se byernes gader skinne som hvide mure. I moderne arkitektur er dekoration ikke noget man sætter på sine bygninger. Dekoration indgår i arkitekturen som en særlig fremhævelse af arkitekturens grundelementer.

Dekoration som pynt og overskud

I perioder som for eksempel barokken i 1600-tallet, rokokoen i 1700-tallet og 1800-tallets historicisme havde udsmykninger en særlig fremtrædende plads. Her blev dekoration brugt som pynt, der skulle fryde øjet, iscenesætte bygningen i en fortælling og vise bygherrens rigdom og overskud.

Marmorkirken i København (1874-94) af arkitekt Ferdinand Meldahl (1827-1908).
Marmorkirken i København er udsmykket med et væld af detaljer og dekorationsformer fra arkitekturhistorien. På facaden er der eksempelvis både brugt søjler og halvsøjler. Søjler kendes fra de klassiske græske templer, hvor de havde en bærende funktion. Ved marmorkirken er søjlerne først og fremmest dekoration, hvor halvsøjlerne er sat uden på væggen.

Tempelfronten ved bygningens indgang er også en udsmykning, man har hentet fra den klassiske græske arkitektur. Denne monumentale indgang har arkitekten kombineret med et klassisk romersk træk. De tre indgange med buer over dørene er inspireret af de romerske triumfbuer og giver her kirken en fortælling om sejr og triumf. Samlet udstråler bygningens dekorationer en rigdom og eksklusivitet samtidig med, at de mange skulpturer og relieffer med bibelske motiver giver beskuerne en række historier.

Dekoration som markering

Radiohuset i København (1937-45) af Wilhelm Lauritzen (1894-1984).
Siden modernismen er dekoration først og fremmest blevet brugt som en ekstra markering af arkitekturens grundelementer. En dekorativ virkning kan man få frem ved en eksklusiv behandling af bygningens materialer som eksempelvis den fine behandling af de gule teglsten i Grundtvigs Kirke på Bispebjerg eller brugen af ahorntræ i interiøret i Radiohuset i København.

Århus Universitet (1932-42) af arkitekterne Kay Fisker (1893-1965), C.F. Møller (1898-1988), Poul Stegmann (1888-1944), C.Th. Sørensen (1893-1979).
Det kan også være en særlig forståelse for spillet mellem murflader og åbninger som på Århus Universitet, hvor vinduer, balkoner, døre og trapper er placeret på en unik, varieret og rytmisk måde i forhold til murmassen.

Friluftskolen (1937) af arkitekt Kaj Gottlob (1887-1976), Amager, København.
Arkitekten Kaj Gottlob har fået en særlig dekorativ virkning frem, ved at bruge smukke geometriske grundformer til sine rum. Dette ses ved den ovale aula på skolen ved sundet eller de ottekantede rum ved Friluftsskolen.

Operaen, Holmen, København (2001-2005) af arkitekt Henning Larsen (f. 1925).
Man kan også fremhæve en dekoration ved at forstærke et målestoksforhold som fx ved taget på Operaen i København, der giver en markant monumental virkning.

Hus i Gentofte fra 1954 af arkitekt Erik Christian Sørensen (f. 1922).
Man kan også vælge at markere konstruktionen som et æstetisk virkemiddel. Det kan man se i Erik Christian Sørensens eget hus i Gentofte fra 1954. Her vises konstruktionen med dets enkle spil mellem vandrette og lodrette spær og stolper. Konstruktionen er tydeliggjort med sort maling, hvorved et grafisk og geometrisk udtryk markeres. De sorte stolper bliver bygningens ledemotiv, der både kan ses ude og inde og dermed samler bygningen til en enhed.

Dekoration og fortælling

Fantasifulde skorstene på Århus Toldkammer (1895-97) af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920).
Nogle arkitekter har en særlig sans for at få fortællinger frem i deres bygninger. I dansk arkitektur er Hack Kampmann særlig interessant. I mange år arbejdede han i Århus, hvor han har krydret sine bygninger med unikke detaljer, der også viser arkitekten som en stor humorist.

Den lille djævel på Århus Teater (1898-1900).
På toppen af Århus Teater (1898-1900) sidder eksempelvis en lille djævel og smiler skælmsk mod domkirkens spir – som kulturens modspil til kirken. Hver byggeopgave fra Kampmanns hånd har fået en meget personlig fortolkning, hvor gennemgående motiver samler bygningerne fra den overordnede disponering og til de fantasifulde detaljer.