Er fremtidens bolig lavet af halm?

Er fremtidens bolig bygget af halm?
Photo: DR Friland
 

Siden 1980’erne er der kommet mere og mere fokus på bæredygtigt byggeri. Her kan du læse om, hvorfor der er behov for at tænke i bæredygtighed, og du kan se eksempler på bæredygtigt byggeri.

I 1960’erne og 1970’erne var der med “hippiebølgen” nogle mindre grupper af mennesker, der begyndte at bygge boliger af genbrugs- og naturvenlige materialer.

Senere blev der et mere bredt fokus på bæredygtigt byggeri i samfundet. I dag stilles der fra politisk side stadig større krav til byggeriets materialer og bæredygtighed i det hele taget.

Forskellige arkitektkonkurrencer samt medierelaterede projekter med fokus på bæredygtighed er med til at øge interessen for bæredygtighed blandt befolkningen.

Udviklingen i bæredygtigt byggeri

I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne startede der med hippiebevægelsen en reaktion mod den industrielle udvikling og forbrugersamfundet. På landet blev der opført bofællesskaber og kollektiver i miljøvenlige materialer. Fællesskaberne var baseret på solidaritet og ansvar, og idealet var at være selvforsynende.

I samme periode bosatte en gruppe unge aktivister sig i de gamle kasernebygninger i det område, der senere blev kendt som Christiania. Aktivisterne begyndte at bygge boliger af de materialer, der fandtes på området. Opbygningen af Fristaden Christiania foregik som en reaktion mod det moderne etablerede samfund. Fælles for græsrødderne i kollektiverne og aktivisterne på Christiania var et ønske om at vende ryggen til nutiden og fremtiden og søge lykken i en før-moderne kultur.

De tog afstand fra det moderne samfunds normer og værdier, der i deres øjne handlede om status og økonomisk gevinst fremfor omsorg og ansvar. Så når aktivisterne brugte genbrugs-materialer, plantede træer og dyrkede deres egne grøntsager, var det mere som en protest mod det etablerede samfund, end det var ud fra en egentlig økologisk tankegang. Først i starten af 1980’erne blev ordet byøkologi brugt blandt arkitekter og byplanlæggere i en målrettet indsats for at inddrage miljøbevidsthed i byggeriet.

Siden 1980’erne er begrebet byøkologisk byggeri blevet mere og mere udbredt. I dag, hvor der er en vis status og identitet forbundet med måden, vi bor på, er arkitekter og byplanlæggere klar over, at hvis interessen for økologiske boformer skal opleves som attraktivt for andre end de særligt miljøbevidste befolkningsgrupper, er det nødvendigt at byggeriet udformes i et smukt og spændende design.

I de moderne økohuse ser vi derfor en rig variation af boliger, der skaber et samspil mellem æstetik, design, funktionalitet, holdbarhed og miljø, og som dermed udvider grænserne for den moderne bolig. I dette samspil brydes grænsen mellem natur og kultur ned, således at grænsen mellem det ydre rum og arkitektens indre rum åbnes. Man er i dag opmærksom på, at byggeriet skal tage hensyn til mange faktorer på én gang; æstetiske, funktionelle, sundheds- og miljømæssige og endeligt de økonomiske faktorer.

Så selvom den industrielle udvikling er årsagen til miljøproblemer og overforbrug, kan industrien og designere også gå sammen om at udvikle nye, miljøvenlige produkter. I et bæredygtigt byggeri er materialerne miljøvenlige, og desuden skal energiforbruget holdes lavt. Det gøres bl.a. ved i en vis grad at erstatte fossile brændstoffer – som olie, kul og naturgas – med udnyttelse af vedvarende energi, som solenergi og vindenergi.

Eksempelvis kan man på flere og flere bygninger se store flader dækket med solceller.

Der bygges efterhånden flere og flere bæredygtige byggerier, både i form af enkelthuse og i form af fællesskaber, som fx Andelssamfundet i Hjortshøj eller økosamfundet Dyssekilde i Torup ved Hundested.

Hvorfor bæredygtigt byggeri?

I takt med teknologiens udvikling er verdens energiforbrug vokset voldsomt de sidste 100 år.

Det har medført store miljøproblemer. CO2-udslippet er fordoblet tusinde gange, og det menes at være den primære årsag til drivhuseffekten, sur nedbør og til luftforurening i byerne.

Brundtland-rapporten udkom i 1987, og her blev der for første gang sat fokus på global bæredygtighed. Rapporten anbefaler, at de industrialiserede lande halverer deres energiforbrug over en periode på 40-50 år. Senere er flere rapporter med fokus på bæredygtighed fulgt i kølvandet.

Ca. 50 % af Danmarks samlede energiforbrug bruges i byggeriet, til opførelse, drift og vedligeholdelse. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan der kan skabes bæredygtigt byggeri. Begrebet bæredygtighed vil sige, at alle indgreb i naturens økosystem skal foretages på en måde, så det ikke skader fremtidige generationers livsgrundlag.

Der er i dag politisk fokus på, at byggeri generelt skal være miljøvenligt.

Det Økologiske Råd har fremsat 10 grundprincipper for bæredygtigt byggeri:

  1. Energiforbruget skal holdes lavt.
  2. Vandforbruget skal holdes lavt.
  3. Bygninger skal planlægges og placeres, så transportbehov minimeres.
  4. Bygninger skal placeres, så bæredygtige transportmidler favoriseres – gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik.
  5. Der må ikke anvendes skadelige kemikalier.
  6. Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode, sociale muligheder.
  7. Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved produktion og brug, og afpasses så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes.
  8. Bygninger skal konstrueres korrekt, være fleksible og være lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde.
  9. Byplanlægningen skal sikre opretholdelse af naturoplevelse og biodiversitet.
  • Lysforholdene i bygninger skal være gode, både for at spare elektricitet og for at give gode indeklimaforhold.

Kilde: www.ecocouncil.dk

DR Friland

Ligesom der fra politisk side er fokus på bæredygtighed, medvirker medierne også til en stigende interesse herfor. Et eksempel er DR Friland. I 2002 startede projektet “DR Friland”, med det formål at opbygge et ideelt økologisk samfund. En udvalgt gruppe mennesker bygger deres egne boliger primært af ubearbejdede naturmaterialer, som fx halm, træ og ler.

Ved at bygge boligerne selv, er der minimal gæld forbundet med byggeriet, og indflytterne har derved større økonomisk frihed. Det er et krav, at indflytterne starter egen virksomhed i boligerne, dels så der skabes liv i det lille samfund, og dels så der ikke er transport – og dermed miljøforurening og forbrug af brændstof – til arbejdet.

Øko-arkitektkonkurrencer

Konkurrencer er ligeledes medvirkende til at øge folks interesse for bæredygtighed. Med jævne mellemrum udbydes der arkitektkonkurrencer med særligt fokus på bæredygtighed.

Én af disse var en international konkurrence med titlen “Arkitektur og Bæredygtighed i Dansk Boligbyggeri”. Den blev udskrevet i 2002 af Boligforeningen Ringgården i samarbejde med deres rådgivere Dansk Center for Byøkologi og Carl Bro A/S og med støtte af Fonden Realdania. Konkurrencen indebar design og opførelse af 130 bæredygtige boliger, beliggende i Lystrup, nord for Århus. Der blev stillet præcise maksimumskrav til driftsenergiforbruget.

Vinderen af konkurrencen blev Tegnestuen Schmidt, Hammer og Lassen med Birch og Krogboe / Arup, og husene forventes opført i 2006.

Lystrup-projektet indgår i et EU-støttet projekt, kaldet SHE (Sustainable Housing in Europe). Projektets målsætning er at gøre det bæredygtige boligbyggeri til det almindelige boligbyggeri.
Generelt om bæredygtigt byggeri kan man sige, at hvor det i starten kun var små bestemte grupper i samfundet, der interesserede sig for øko-byggeriet, er det i dag noget, der tænkes ind i meget bredere sammenhænge.

Politisk stilles der store krav til byggeri og materialer, og det bæredygtige byggeri er det, der overalt arbejdes hen imod.

Arkitektkonkurrencer og mediernes fokus på det bæredygtige byggeri kan så medvirke til at øge interessen og motivationen for det bæredygtige byggeri.