Form

Vitra Design Museum
Photo: Frank Gehry
 

Her kan du læse om, hvad der er vigtigt at lægge mærke til omkring formen i en bygning.

En vigtig del af en bygning er dens form.

Formen dannes af murene og taget. Det er formen, der er det grundlæggende i bygningen, og det er den, man som beskuer står over for.

Når du skal lægge særligt mærke til formerne i et arkitekturværk, kan du fx se på disse ting:

  • Hvordan er grundformen?
  • Hvordan er facadens rytme?
  • Er formen bygget op omkring geometriske former?
  • Hvordan er facadens forhold til gaden?
  • Hvordan er facadens tag?
  • Hvor mange etager og fag er der?
  • Er bygningen bygget op omkring en midterakse?
  • Er etagerne ens eller forskellige? Hvordan er de evt. forskellige?
  • Hvordan er helheden i bygningens form?

Grundform

En bygnings grundform har som regel udgangspunkt i en geometrisk form. Det kan fx være en cirkel, et kvadrat, et rektangel eller en trekant.

Grundformen er med til at præge, hvordan man oplever bygningen. Det er fx helt anderledes at træde ind i en bygning med en aflang, smal grundform, end det er at træde ind i en bygning med en rund grundform. Det aflange rum vil betyde, at man bevæger sig frem mod endevæggen, mens man i et rundt rum vil finde ro i midten af rummet.

Grundformen hænger ofte sammen med, hvad en bygning skal bruges til. Et aflangt rum er velegnet til optog og processioner og bruges derfor ofte i kirker og slotte. Cirkelformede rum giver et rum en særlig ophøjet stemning, fordi alt samles i midten. Firkantede rum giver gode forhold til forskellige former for ophold og samvær mellem mennesker. Fra store balsale til små stuer. Det hænger sammen med, at de fire hjørner giver forskellige retninger i rummet, som gør, at man kan samles forskellige steder, og ikke drives i én retning.

I gamle dage var de geometriske former meget vigtige for arkitekterne. Man mente, at de hver især havde en guddommelig betydning. Cirklen var fx symbol på det himmelske, mens kvadratet var symbol på det jordiske.

Proportioner

En bygnings proportioner er forholdet mellem de enkelte deles størrelse. Det kan fx være forholdet mellem højde og bredde. Det kan også være forholdet mellem vinduernes eller dørens størrelse i forhold til resten af facaden.

Når du skal se på en bygnings proportioner, kan du kigge efter disse ting:

  • Er der balance i forholdet mellem højde og bredde? De skal ikke nødvendigvis være lige store, men et meget højt og smalt hus virker anderledes end et hus med en nogenlunde ens højde og bredde.
  • Er vinduerne for små, for store eller af tilpas størrelse i forhold til resten af facaden?
  • Er døren for lille, for stor eller af tilpas størrelse i forhold til resten af facaden?
  • Fylder udsmykningen for meget, eller passer den godt til resten af bygningen?

Facade

Facaden kan kaldes bygningens ansigt. Det er den del af en bygning der vender ud mod vejen. Det er den del af bygningen man ser først, og derfor er det som regel også den der er gjort mest ud af.

Når du skal se på facaden, kan du kigge efter disse ting:

  • Hvordan er døre, vinduer og forskellige udsmykningsdele? Er der et mønster i både lodrette og vandrette linjer? Gentages elementerne, eller står de for sig? Dette kaldes for facadens rytme.
  • Kan du finde geometriske former som trekant, firkant, kvadrat, cirkel, kegle osv. i facadens opbygning?
  • Hvilken farve har facaden?
  • Rager facaden ud over gaden, er den jævn, eller trækker den sig tilbage? Danner facaden hulrum, eller laver den fremspring ud i gaderummet? Er der fx karnapper eller balkoner?
  • Hvordan er facadens hjørner? Skarpe eller afrundede?
  • Er taget afvalmet (med skrå tagflade på gavlsiden), halvvalmet (som kun går halvt ned på gavlen hvorefter muren tager over), sadeltag (hvor to skrå tagflader mødes foroven.)
  • Hvordan virker taget i forhold til facaden?
  • Hvordan hænger de forskellige dele af facaden sammen?

Rytme

Begrebet ‘rytme’ er hentet fra musikken.

Her forløber rytmen over tid, mens musikken spiller. I arkitektur er der ikke dette forløb i tid. Men man kan opleve rytme i arkitektur, når man iagttager arkitekturen. Når du følger en bygnings linjer med øjnene, bruger du tid. Hvis bygningens enkelte dele følger hinanden i et fast mønster, kan det give en fornemmelse af en rytmisk struktur.

Hvis elementerne gentages regelmæssigt, er der en fast rytme. En fast rytme får en bygning til, at virke mere stabil end en uregelmæssig rytme.

Det kan f.eks. være en regelmæssig gentagelse af vinduerne, vindue-vindue-vindue-vindue.

Læser man bygningens facade fra venstre mod højre, kan man opleve det som takt 1-1-1-1.

Veksles vinduerne fx med døre, bliver takten 1-2-1-2-1-2.

En hel valsetakt opleves på facaden, der fx veksler mellem vindue, karnap, dør 1-2-3-1-2-3-1-2-3.
I Hornbækhus er facadens rytme regelmæssig, hvilket skaber orden og ro i bygningen.

I det jødiske museum i Berlin ser man tydeligt en uregelmæssig rytme i facaden. Det giver en meget virkningsfuld facade. Foto: Jannie Bendsen

Geometriske former

En facade, der er bygget op omkring geometriske former, får som regel bygningen til at fremstå mere stabil og harmonisk.

Den geometriske form giver facaden et fast udgangspunkt.

Det kan fx være en trekant, en firkant, et kvadrat, et rektangel, en cirkel, pyramide osv

Farve og udsmykning

Hvilken farve har facaden?
Hvordan spiller farven sammen med facadens form?

En lys farve gør fx en stor form lettere, mens en mørk farve gør selv en lille bygning tung.
Hvordan er udsmykningen? – overdådig eller enkel f.eks.?

Facadens forhold til gaden

Rager facaden ud over gaden, er den jævn, eller trækker den sig tilbage?

Danner facaden hulrum, eller laver den fremspring ud i gaderummet? Er der fx karnapper eller balkoner?

Hvordan er facadens hjørner? Skarpe eller afrundede?

Facadens tag

Er taget afvalmet (med skrå tagflade på gavlsiden), halvvalmet (som kun går halvt ned på gavlen hvorefter muren tager over), sadeltag (hvor to skrå tagflader mødes foroven.)

Hvordan virker taget i forhold til facadens mur? Er det stort, så det tynger bygningen ned, eller fylder det kun lidt i forhold til muren? Hvad betyder det for facadens helhed?

Helhed

Hvordan hænger de forskellige dele af facaden sammen?
Hvad er dit samlede indtryk af facaden? Er den fx imponerende, indbydende, skræmmende, hyggelig, smuk osv.?

Etager og fag

Et arkitektonisk værk består af både horisontale (vandrette) og vertikale (lodrette)linjer. Det er etagerne og fagene. Etagerne er de horisontale linjer, og fagene er de vertikale linjer.

I forhold til etager og fag i en bygning kan du undersøge disse ting:

Antal etager og fag

I nogle bygninger er overgangen mellem etager og fag markeret, men i nyere bygninger er de sjældent markeret. Som regel kan du både horisontalt og vertikalt tage det sted, hvor en ny vinduesrække begynder, som overgangen mellem etager og fag.

Antallet af etager og fag kan sige noget om, hvor stor bygningen er. Desuden betyder det noget for, hvordan størrelsesforholdene og bygningens struktur og rytme er.

Ulige antal fag

Hvis der er et ulige antal fag, altså et ulige antal vinduer, vil det som regel være, fordi bygningen er bygget op omkring en midterakse.

Det kan f.eks. være døren, der er anbragt i denne akse.
Det, der er anbragt i midteraksen, bliver fremhævet.

Ens eller forskellige etager

I nogle bygninger er etagerne ens fra øverst til nederst. I andre bygninger er der forskel på dem.

Den nederste etage kan fx være i et grovere materiale. Det er med til at få bygningen til at virke mere solid og forbundet til jorden.

Der kan også leges med denne virkning ved at udforme den nederste etage i glas. Det virker meget overraskende. Man regner med, at den nederste del er tung, da den jo skal bære hele bygningen.

Arkitektur handler ikke blot om at tegne et hus, men også om at skabe et sted. Arkitektur handler om at forme og indrette rum, hvad enten det er rum i en bygning, by, have eller et landskab.

Formen må være relevant, så rummet kan bruges til de funktioner, man ønsker. Men formen kan også have et kunstnerisk udtryk. I denne kategori gælder det om at vurdere arkitekturens komposition. Er der sammenhæng mellem bygningens forskellige dele? Fremstår formen harmonisk, afklaret og logisk? Er der et samspil mellem bygningens ydre og indre rumvirkning?  Har arkitekten fundet en form og et udtryk, der passer til dette særlige sted?

De tre grundformer

I arkitektur taler man om de tre grundformer – trekanten, firkanten og cirklen.

Arkitekterne sammensætter og bearbejder grundformerne på forskellig vis. Når en enkel grundform udvælges og fremhæves som i de tre billedeksempler, giver det ofte en monumental effekt.

Form og udtryk

Arkitekten skal finde et udtryk og en form til sin bygning, der passer til bygningens funktion, omgivelser, og beboere. Skal det være et dynamisk eller stille udtryk? Enkelt eller komplekst? Skal der vælges en geometrisk eller organisk form? Valget afhænger dog også af arkitekternes personlige stil, hvilket er tydeligt, når man sammenligner arkitekten Tadao Andos bygning til møbelfirmaet Vitra med arkitekten Frank Gehrys bygning til det samme sted og firma. De to nabobygninger spiller på vidt forskellige udtryk – det enkle og det komplekse.

Tadao Andos bygning er kendetegnet ved et enkelt og asketisk udtryk med rene, geometriske former og grafiske linjer. Materialevalget er spartansk med en markant brug af beton, og formen er let at aflæse og overskue med de rene rektangulære former, der hviler i sig selv.

Frank Gehrys nærliggende designmuseum fremstår som en dynamisk og ekspressiv collage af kuber, tårne og svungne ramper, der er flettet ind mellem hinanden. Bygningen står i hvidt puds, hvor lys og skyggevirkninger tydeligt ses og skaber spændende aftegninger på den komplekse bygningskrop. Taget er i titan, hvilket giver et ekstra spil med lysrefleksioner.

Det ydre og indre rum

Arkitekter arbejder ofte med at skabe et spændende spil mellem en bygnings ydre og indre rum – interiøret og eksteriøret. En umiddelbar forbindelse og sammenhæng kan skabes ved, at gentage elementer og materialer fra eksteriøret til interiøret, så man få en glidende og rolig overgang mellem de to rumoplevelser.

I Vila C af den belgiske arkitekt Juul Vanleysen er der en meget tæt forbindelse mellem interiøret og eksteriøret. Store glaspartier åbner villaen mod haven og skaber en næsten usynlig overgang mellem det ydre og indre rum. Husets modsatte side domineres derimod af en markant og massiv stenmur, der dog også indgår i interiøret. En kegleform bryder de rene modernistiske linjer og kuber. Kegleformen bryder ind i den transparente glaskube og etablerer igen en glidende overgang mellem interiøret og eksteriøret, idet keglens beklædning er fælles for de to rum og formen både kan ses og opleves indefra og udefra.

På kunstmuseet AROS i Århus har arkitektgruppen Schmidt, Hammer og Lassen derimod ladet overgangen mellem de to rum stå som en kontrastfyldt overraskelse. Bygningens eksteriør er præget af en markant tyngde med den røde, massive murstenskube i modsætning til interiørets lette, lyse udtryk og svungne former. Udefra kan man få et fascinerende indblik i bygningens interiør ved det markante snit gennem bygningen, hvor kuben brydes med en glassprække.