Forskellige historiske tiders skole

Her kan du læse om de ældste danske skolebygninger fra middelalderen til 1800-tallet.

Danske skolebygninger fortæller historie. Når man ser på danske skolebygninger tilbage i tiden, kan man nemlig samtidig se, hvilket syn man dengang havde på undervisning. Skolebygningen afspejler, hvad man mente, børnene skulle lære, og hvordan de skulle lære det.

Middelalderen: Klosterskolerne

I middelalderen havde den katolske kirke stor betydning i samfundet. Også når det gjaldt skoler. Hvis børn skulle undervises, blev de det nemlig på klosterskoler. Klosterskolerne lå, som navnet siger, ved klostrene. De var derfor bygget i den samme stil som klostrene. De romanske rundbuer eller gotiske spidsbuer er derfor kendetegnende for en klosterskole. Her blev eleverne undervist af munke.

Flere elever blev også selv munke eller præster. Det var kun drenge, der blev uddannet. Og det var kun sønner af adelsmænd eller andre rige mænd, der kom i skole.

I klosterskolen lærte man latin. Latin var det sprog, al lærdom blev skrevet ned på. Hvis man ville lære noget om jura, lægekunst og naturvidenskab, skulle man kunne læse latin.

Universitetsbiblioteket i København er bygget med gotiske træk. Ikke fordi det stammer fra middelalderen – tvært imod er det bygget i midten af 1800-tallet. Men det er bygget i historicistisk stil, hvor man lånte træk fra andre perioder fra arkitekturens historie.

Renæssancen: Latinskolerne

Da Danmark i 1536 blev protestantisk, overtog kongen alle den katolske kirkes ejendomme. Herunder også klosterskolerne. De fortsatte med at fungere som skoler. Men i stedet for klosterskoler, skulle de nu være latinskoler. Der blev oprettet flere latinskoler, end der før havde været klosterskoler. Alle købstæder skulle have sin egen latinskole.

Latin var stadig det vigtigste fag, som i klosterskolerne. Og det var stadig i høj grad kommende præster, der blev uddannet. Latinskolerne var dog også grundlag for mange dygtige statsmænd, læger og videnskabsmænd af forskellig art.

Ud over kirkelige tekster, læste man også de antikke græske og romerske forfattere. Netop antikken havde stor betydning for renæssancen. Disse forfattere blev derfor en del af den klassiske dannelse for latinskolens elever.

1700-tallet: Borgerdydsskolerne

I 1739 blev de fleste latinskoler lukket. Elevtallet var for lavt. Det hang i høj grad sammen med, at der på dette tidspunkt var blevet åbnet en række såkaldte borgerdydsskoler. Antallet af borgere, dvs. handelsfolk og embedsmænd, var steget. Og for dem var det ikke latin, kirkelærdom og klassisk dannelse, der havde betydning. Det havde derimod viden om handel, økonomi og jura. Så de rige borgere gik sammen om at oprette skoler, der underviste i disse borgerlige dyder.

Borgerdydsskoler blev som regel opført i klassicistisk stil. Denne stil var typisk for 1700-tallets borgerskab, der ville have bygninger, der viste borgerskabets storhed – ved siden af kirkens og kongens.

Skolerne blev smukke, enkle bygninger med klassiske former fra den antikke arkitektur. De fleste er f.eks. udsmykket med søjler og trekantgavl på facaden. Her skulle børnene lære om de borgerlige værdier og dyder og dermed opdrages til at blive gode samfundsborgere. Skolebygningens enkle pragt skulle vise dem det ophøjede og ærefulde i at være en del af det borgerlige samfund.

1700-tallet: Rytterskolerne

Men en ting var den skolegang, som rige borgersønner eller adelssønner fik. Noget andet var skolen til de fattige børn på landet, hvor 90 % af befolkningen boede. Indtil 1720 havde der ikke været noget fælles skolesystem for alle samfundsklasser i hele landet.

Men nu oprettede man Rytterskolerne. Man var nemlig blevet klar over, hvor vigtigt det var, at der kom oplysning og viden ud til alle samfundets grupper. Rytterskolerne fik deres navn, fordi landet var inddelt i tolv rytterdistrikter. Hvert rytterdistrikt skulle nu stå for at oprette 20 skoler.

De 240 rytterskoler blev alle opført i løbet af tre år. De var ens med murstensmure og et højt, tagstensdækket tag. I forhold til de lerklinede og stråtækte hytter, som var normalt for de fleste landsbyer, var skolebygningen usædvanlig flot. Flere steder blev teglstenene efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Grundplanet var det samme i alle skolebygningerne. Bygningen var 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Af rum var der en forstue og selve skolestuen. Desuden var der i skolebygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. I køkkenet var et ildsted, der skulle varme både lærerens bolig og skolestuen op. Ved siden af skolen var der en stald, hvor lærerens køer og får stod.

I skolestuen havde man to lange træborde med bænke. Både borde og bænke var sat fast i gulvet, så de ikke kunne flyttes. Pigerne sad ved det ene bord, og drengene ved det andet. Ved hvert bord kunne der sidde omkring 20 elever. Læreren havde sin plads midt mellem de to borde.

Hvad lærerne angår, så var der på dette tidspunkt ikke nogen læreruddannelse. Man ansatte derfor lidt af hvert til at undervise børnene. Det eneste krav var, at man skulle kunne læse og skrive og helst regne efter de fire regningsarter. Lønnen var til gengæld meget lille.

Indgangsdøren havde en rund portal. Over denne portal var en tavle med en indskrift på den erklærede kongen, Frederik d. 4., at han havde ladet rytterskolerne opføre til Guds ære. Om end indskriften nok mest var til kongens egen ære.

I rytterskolen skulle børnene lære noget, så de kunne tjene konge og fædreland. Det, de lærte, var kristendomskundskab og læsning. Hvis forældrene betalte, kunne de også lære at skrive og regne.

Rytterskolerne blev forbillede for skolebyggeri i de næste 100 år. De var solidt byggede, og mange af dem står endnu, men er bygget om både indvendigt og udvendigt. Tidligere forsøg på at skabe et skolesystem var mislykkedes. Det er nemlig ikke nok at bestemme, hvad der skal undervises i. Der skal også sættes system i byggeri af skoler. Dét var det, der blev afgørende for, at Frederik d. 4’s rytterskoler fik så stor betydning.

1800-tallet: Statens skoler

I 1814 blev der ved vedtaget en lov, Folkeskoleloven, der gjorde det til en opgave for staten at sørge for skoler til alle landets børn. Der blev bygget mange nye skoler, for der var nu langt flere børn, der skulle undervises.

Skolebygningerne fra 1800-tallet viser tydeligt, at det er statens bygninger. En sådan skole er typisk en bred murstensbygning på tre eller fire etager. Facaden inddeles i fag af de mange vinduer. Hver lodret vinduesrække udgør et fag. I midten af facaden er hovedindgangen. Ofte fører en bred trappe op til hovedindgangen. Statens skoler fra 1800-tallet er monumentale bygninger, der skulle indgyde respekt hos eleverne.

Skolens form svarede derfor meget godt til det, der foregik inde i skolen. Det var læreren, der strengt og enerådigt bestemte. Udenadslære og terperi var den måde, man lærte på. Og kunne man ikke sine ting, eller opførte man sig ikke, som man skulle, blev man straffet.