Forskellige skoletyper

Skolerne i Danmark er bygget på forskellige tidspunkter, og er derfor meget forskellige både hvad angår form, materialer og indretning. Her kan du læse om de forskellige slags skolebygninger, man har bygget gennem tiderne.

Mange af skolerne har man desuden fået tilbygninger, eller man har ændret på den oprindelige bygning. En skole bygget for hundrede år siden ville nemlig slet ikke passe til det, en skole skal kunne i dag.

Landsbyskole

I den første halvdel af 1900-tallet blev der bygget en del skoler. På landet blev der bygget små landsbyskoler, hvor børnene kunne gå til og med syvende klasse. Der er ikke så mange af disse landsbyskoler tilbage i dag. Dem, der er tilbage, har man bygget til og moderniseret, så det stort set ikke er den samme skole længere.

Centralskole

Fra 1930’erne blev der overalt i landet bygget store centralskoler, hvor børn fra et stort område blev samlet. Centralskolerne er store bygninger på omkring 10.000 til 12.000 m2. Centralskolen er et solidt murstensbyggeri i to etager. Den oprindelige bygning er meget traditionel.

Fra hovedindgangen i midten af facaden kommer man ind til enten en aula eller en trappe, der fører op til skolens andre etager. Her ligger klasseværelserne ned ad lange gange. Hvert klasseværelse var tidligere på 48 kvadratmeter. Mange steder er klasseværelserne blevet slået sammen til større lokaler. Tidligere sad læreren på et podium, der var lidt højere end resten af lokalets gulv. Dette podium er fjernet i dag.

Centralskolerne bruges stadig. Mange af dem har fået tilbygninger og er blevet moderniseret. Det har været nødvendigt for at de kan passe til nutidens elevtal og til nyere undervisningsformer. Der var fx ikke plads til gruppearbejde eller computere i de gamle skoler.

Funktionalistisk skole

Efter Anden Verdenskrig blev nogle få skoler bygget i den funktionalistiske stil. Funktionalismen var på dette tidspunkt helt ny i Danmark. Lys og luft fik stor betydning i bygningerne. Der blev brugt store glaspartier, og farverne var lyse og klare. Budskabet i disse skoler var, at her skulle alle børn have lige adgang til uddannelse – uanset hvilken social baggrund, de havde.

Der er bygget meget i funktionalistisk stil af høj kvalitet. F.eks. Skolen ved Sundet. Men det funktionalistiske byggeri kræver, at håndværk og materiale er af høj kvalitet. Det har ikke altid været tilfældet. Mange skolebygninger, der har skullet forestille at være funktionalistiske, er derfor blevet til kedelige betonbygninger med fejl og byggeskader.

Den funktionalistiske stil har desuden den ulempe, at de lange, lige linjer og ensartede overflader bliver noget ensformig. Der er ingen forskel på gange, lokaler, bygninger eller døre. Alt er helt ens. Sådan en bygning kan let virke skræmmende og lige til at fare vild i.

Kamskole

I 1960’erne begyndte man at bygge en ny type skoler. Det skete fordi man fik et nyt syn på, hvad undervisning skulle være. Der skulle være plads til nye arbejdsformer og en mere fri undervisning.
En kamskole er en flad bygning på kun én etage. Bygningen er delt op i flere dele, hvor hver del har sin funktion. I en del ligger klasselokalerne, i en anden faglokalerne, i en tredje skolens ledelse osv.
Kamskolerne har desuden fællesarealer, holdrum osv.

Fordi skolen kun har én etage, bliver det samlede grundareal stort. Afstandene mellem de forskellige dele, fx fra klasselokale til faglokale, blev ret lange. På store skoler kan der let være op til ½ km fra en del til en anden.

Åben plan skole

I 1970’erne udviklede synet på undervisning og skolegang sig meget. Man tænkte nu mere på, hvordan skolerummet, undervisningsformerne og skolens sociale liv skulle hænge sammen. De nye skoler blev derfor helt anderledes, end de havde været før. Man fjernede grænserne mellem de forskellige klasserum og fik store, åbne rum.

Her skulle der være plads til at ændre rummet og møblernes placering alt efter, hvordan man ville undervise. Denne skoletype fik navnet Åben-plan skolen. Skolebygningerne fra denne periode er betonbygninger i én etage. Der var kun få vægge til at dele planet op i rum. De vægge, der var, var opført på en særlig måde, så man kunne ændre rummene efter, hvad man havde brug for. Der blev dog kun opført nogle få stykker af disse skoler.

Men næsten alle skoler, der er opført siden 1970’erne, har hentet ideer fra Åben-plan skolen. Et element fra Åben-plan skolen er f.eks. et stort, centralt fællesareal med omkringliggende klasselokaler. Det skulle bruges til gruppearbejde og sociale aktiviteter både i de enkelte klasser og på tværs af klasser og årgange.

Et andet element er at dele skolen op i små afsnit – små skoler i den store skole. F.eks. en bygning til de små årgange, en til de mellemste, en til en enkelt årgang osv. Det gjorde man for at give eleverne bedre mulighed for at mødes med elever fra de andre klasser indenfor mindre rammer end en stor skolegård.

En skole til projektarbejde

I august 2002 stod Hellerup Skole klar til at blive taget i brug. Hellerup Skole er en helt ny type skole i Danmark. Fra begyndelsen har man nemlig tænkt ind, hvordan den færdige bygning skulle passe til undervisningen.

Børnene skulle være i centrum. Derfor har både børn, forældre, lærere og pædagoger været med til at bestemme, hvordan skolen skulle se ud. Overordnet er Hellerup Skole en bygning, hvor der er højt til loftet, masser af grønne udearealer og store vinduer til at give lys og luft i bygningen. Nogle steder er der skæve vægge og sjove og anderledes trapper. Der er nemlig lagt vægt på overraskelser og oplevelser i bygningens form.

Det er især det indvendige af skolen, der er noget helt særligt for Hellerup Skole. Det hænger sammen med, at der ikke undervises som på andre skoler. Børnene skal først og fremmest lære gennem kreativitet, samarbejde og projektarbejde. Derfor skal skolebygningen ikke være ligesom andre skoler. Bygningen skal passe til den undervisning, der skal foregå i den.

Rummene er derfor store og åbne. De kan opdeles med skillevægge efter, hvad de netop den dag skal bruges til. Skal det være et fællesprojekt mellem flere klasser, eller et lille projekt for en mindre gruppe elever? Skal der være projektarbejde, eller skal eleverne undervises samlet?

På Hellerup Skole bor et antal klasser sammen i et stort, åbent miljø. Klasserne er ikke fra den samme årgang. I stedet er det 0., 1., 2. og 3. a, der bor sammen. På den måde kan eleverne bedre finde nogen at arbejde sammen med, der er på deres eget niveau. Man kan nemlig ikke nødvendigvis de samme ting, selvom man går i samme klasse. Måske arbejder man bedre sammen med nogen i klassen over eller under.

Inventaret, f.eks. borde og stole, er også lavet specielt til projektarbejdsformen. De kan nemlig let stables og stilles væk, hvis der skal bruges gulvplads, eller hvis arbejdet skal foregå i større grupper.

Der er ikke noget stort lærerværelse for alle lærerne. I stedet har lærere og elever en fælles cafe. Her kan alle mødes. På den måde fremhæver bygningen, at lærere og elever er ligeværdige.

Hellerup Skole er indtil videre den nyeste type skolebygning i Danmark. Men sandsynligvis vil der blive ved med at komme nye skoleformer til.