Globalisering

800
Photo: Erol Ahmed, Unsplash
 

Her kan du læse om, hvad globalisering er, og hvad globaliseringen betyder for livsformer og arkitektur. Engang levede de fleste mennesker det meste af deres liv i den egn, hvor de blev født.

De kendte dem, der boede i nærheden, men kendte til gengæld ikke så mange, der boede længere væk, ligesom de heller ikke vidste meget om, hvad der foregik ude i verden.
De færreste havde været ude at rejse. Desuden var de selvforsynende og behøvede ikke at handle sig til ret mange varer.

I dag er det de færreste – i hvert fald i den industrialiserede verden – der lever på den måde.

Der er ikke mange, der lever hele deres liv det sted, de bliver født. Mange flytter flere gange i deres liv og rejser en del, enten på ferier, på studierejser, forretningsrejser el. lign. Nogle bosætter sig og arbejder i andre lande.

Med nutidens højtudviklede teknologi får vi nyheder og kulturelle input fra det meste af verden, og vi kommunikerer nemt og hurtigt med folk på den anden side af jorden. Den mad, vi spiser, det tøj, vi går i, og de biler, vi kører rundt i, kommer fra mange forskellige lande og kan blive transporteret fra den ene del af verden til den anden på ganske kort tid.
Det er globaliseringens tid.

Industrialisering og urbanisering

Globaliseringen hænger sammen med den omfattende urbanisering, der er sket inden for de seneste ca. 150 år, og som stadig får storbyer rundt om i verden til at vokse.

Før industrialiseringen i den vestlige verden boede de fleste mennesker på landet, og mange flere mennesker end nu arbejdede inden for landbruget.

Da landbruget blev industrialiseret i 1800-tallet, overtog landbrugsmaskinerne menneskenes arbejde. En meget stor del af dem, der hidtil havde arbejdet med landbrug, blev derfor arbejdsløse. Samtidig begyndte fabrikkerne at fylde mere og mere i bylandskabet, og de arbejdsløse fra landet flyttede ind til byerne, i håb om at få arbejde. Denne proces kaldes urbanisering.

Hvor hjem og arbejde ofte lå i nærheden af hinanden på landet, er det de færreste i en storby, der bor og arbejder inden for en kort afstand. Der kræves derfor en velfungerende infrastruktur, således at folk kan transporteres frem og tilbage mellem hjem og arbejde.

I moderne storbyer ser man derfor et veludviklet motorvejsnet sammen med en velfungerende kollektiv transport som togbaner, undergrundsbaner, sporvogne, busser osv.

Først når folk nemt kan komme frem og tilbage, begynder byen for alvor at vokse og brede sig. På et tidspunkt bliver der så høj befolkningstæthed i byen, at man må bygge opad i stedet for udad, og derfor ser man i mange moderne storbyer den ene skyskraber efter den anden.

Det postindustrielle samfund

Byerne voksede i takt med industrien, og i dag, med den moderne teknologis udvikling, ser vi fortsat en stor vækst i byerne.

I de vestlige – og i en række andre – lande er der nu sket et skift fra et industrielt til et postindustrielt samfund.

Der er tale om en bevægelse mod et videnssamfund, hvor viden er blevet en handelsvare, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i udviklingen af computerteknologien. Brancher, hvor viden er en handelsvare, er fx finansindustrien, reklameindustrien, computerindustrien, filmindustrien, osv. Disse nye industrier får mange byer til at vokse hastigt.

Det postindustrielle samfund stiller større krav til sine indbyggere. Der stilles fx langt større krav til uddannelse, når de moderne samfund i højere og højere grad baserer deres økonomi på vidensindustrien. Man skal derfor have særlige kvalifikationer for at klare sig godt i den postindustrielle verden.

I et postindustrielt samfund vil der altid være mennesker, der ikke kan leve op til de stadigt højere krav, og som derfor ikke kan følge med udviklingen. De vil ende på bunden af samfundet, og hvis de bor i storbyer, hvor konkurrencen på job- og boligmarkedet er hård, må de ofte bosætte sig i de billigste boliger eller i slum i udkanten af byen. Derfor rummer de fleste moderne storbyer kontraster, som bl.a. kommer synligt til udtryk i byens boligbyggeri. Der vil være alt fra prangende luksusboliger til usle slumboliger.

Hvad er globalisering?

Ordet globalisering er et relativt nyt ord, og det kan være vanskeligt præcist at indkredse, hvad det betyder. Men der er nogle fællestræk ved de fleste beskrivelser af globalisering.

Ordet “global” kommer af “globus” og har at gøre med det, der omfatter hele verden.

Et af kendetegnene ved globalisering er, at verden bliver mindre, forstået på den måde, at det er blevet lettere, billigere og hurtigere at flytte personer og genstande samt kommunikere over store afstande. Denne del af globaliseringen er gjort mulig af de højtudviklede moderne teknologier som telefoner, mobiltelefoner, computer, internet, satellit-tv og jetfly.

Der tales om “den globale landsby”, som refererer til, at man via tv og internet kan hente hele verden hjem i stuen – og at man mere eller mindre er under indflydelse af, hvad der sker i hele verden. Når millioner af mennesker verden over på samme tid ser transmissioner af angrebet på World Trade Centre i New York 11. september 2001 eller ser live-transmissioner af OL eller af VM i fodbold, så er det en del af globaliseringen.

Ligesom det gælder for tv-nyheder, er tempoet også højt for udvekslingen af information, penge, varer, ideer og arbejdskraft, der bevæger sig rundt på kryds og tværs af lande og kontinenter. En del af globaliseringen vil således også indebære, at der opstår en gensidig afhængighed. Man påvirkes i højere og højere grad af, hvad der sker rundt om i verden.

Noget, der foregår lokalt, kan altså have global betydning. Samtidig bliver man i højere grad forbundet med hinanden i et omfattende og verdensomspændende net. Globalisering betyder bl.a., at information, varer, penge og arbejdskraft i højere og højere grad udveksles på kryds og tværs af lande og kontinenter.

Selvom ordet globalisering kan være svært at definere, påvirkes vi ikke desto mindre af globaliseringen hver dag i snart alt, hvad vi foretager os. I kraft af tøj, musik, tv, nyheder, mad, ting, ferier osv., kommer vi dagligt i kontakt med resten af verden.

En global markedsplads

I takt med at det er blevet lettere at flytte varer og penge fra et sted til et andet, er den globale handel vokset voldsomt.

Handlen med råvarer og fabriksvarer er tyvedoblet fra slutningen af 1940’erne til år 2000.

Efter 2. verdenskrig blev de store internationale organisationer FN, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og GATT (senere WTO) etableret. Det var med etableringen af disse organisationer, at det, som vi kalder globaliseringen, startede. Formålet med organisationerne er at regulere verdensmarkedet, som er vokset enormt siden 2. verdenskrig.

Kritikerne af globaliseringen giver globaliseringen skylden for de stadigt voksende uligheder mellem rige og fattige lande. De fattigste får ikke gavn af eller adgang til globaliseringen, fordi de mangler skolegang og uddannelse, og fordi de ikke har adgang til den mest basale teknologi.

Tilhængerne af globaliseringen mener, at den frie markedshandel vil skabe flere jobs og derved give større rigdom for alle. De mener, at det også vil komme de fattige lande til gode, fordi de får mulighed for en øget eksport til andre lande.