Lys

800
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk

Lyset spiller en vigtig rolle for den måde, man oplever en bygning på. For at vi kan se en form og et rum, skal der nemlig være lys.

Når du skal lægge særligt mærke til lyset i en bygning, kan du altså undersøge disse ting:

  • Er lyset på bygningen eller i rummet klart eller dunkelt?
  • Hvordan hænger lyset sammen med bygningens eller rummets farver?
  • Hvad betyder materialets overflade for lyset?
  • Hvordan ændrer lyset i og på bygningen sig i løbet af dagen? Hvad betyder det for den måde, man oplever bygningen på?
  • Hvordan er lyset med til at skabe stemning i bygningen eller i rummet?

Lyset skaber stemning

I klart lys ser vi formen på en helt anden måde, end hvis lyset er dunkelt, eller hvis rummet ligger hen i mørke.

I dunkel belysning vil vi fx. opleve et rum som mindre, end hvis det er klart oplyst. Stemningen i et rum ændrer sig også efter, hvor oplyst det er. Et rum uden ret meget lys vil let komme til at virke enten uhyggeligt eller dystert.

Det kan også komme til at virke mere fortroligt, fordi vi ikke behøver at forholde os til hele rummet, men kun den del af det, der anes i det sparsomme lys.

Lysvirkninger

Mængden af lys og det sted i rummet, lyset er placeret, eller det sted, lyset kommer fra, betyder derfor meget for, hvordan vi oplever et rum. Arkitekten skal derfor tænke på, hvordan han bedst udnytter dagslyset i en bygning. Fx. ved at placere vinduerne i de verdenshjørner, lyset hovedsageligt kommer fra. Den nordlige væg i en bygning er den væg, der vil komme mindst lys ind ad.

De farver, et rum er malet i, betyder også noget for, hvordan lyset virker. Et rum i mørke farver kræver mere lys, før det opleves lyst. Lyset får også farverne i et rum til at virke anderledes og oftest varmere. Naturligt lys får som regel farver til at virke varmere, end ved kunstigt lys fra lamper.

Overfladen har også stor indflydelse på, hvordan lyset falder på bygningen. En blank overflade, fx glas eller metal, afspejler det naturlige lys i langt højere grad end en ujævn overflade.

Kontraster mellem lys og mørke

Store kontraster mellem lys og mørke sætter sit præg på den måde, man oplever en bygning på.

Det er f.eks. en stor rumlig oplevelse at komme fra en lille, mørk gang ind i et stort, oplyst rum med mange vinduer. I barokkens arkitektur var det en hyppigt brugt effekt at sætte kontraster mellem lys og mørke op mod hinanden.

Det var med til at gøre barokkens bygninger dramatiske og virkningsfulde. Man blev hele tiden overrasket og overvældet.

Det foranderlige lys

Arkitekturens mure, gulv, tag, vinduer, døre osv. er som regel fastlagte. Men lyset forandrer sig hele tiden, både hvad styrke, farve og tidspunkter angår. Det ændrer sig fra morgen til aften og gennem årstiderne. Om vinteren vil lyset fx ikke falde på samme måde som om sommeren, hvor der er mange flere lyse timer, og hvor lyset er skarpere.

Dagslys

Lys spiller en stor rolle for vores oplevelse af arkitektur. Det kan forandre en bygning og forme et rum. Lys og skygge giver os en fornemmelse af arkitekturens former og materialernes karakter.

Men dagslyset er et udfordrende element at arbejde med, da det ændrer sig fra morgen til aften og med de forskellige årstider. Lyset ændrer karakter, styrke og farve.

At forstå dagslysets muligheder er af stor betydning i nordisk arkitektur, hvor lyset er sparsomt om vinteren. Én af arkitektens vigtigste opgaver er derfor at placere sin bygning, så dagslyset udnyttes optimalt, og så lyset passer til de funktioner, de enkelte rum skal bruges til.

Funktionelt lys

Til sit hus i Klampenborg tegnede arkitekten Mogens Lassen i 1955 et atelier, hvor lyset kommer ind fra et stort nordvendt vindue. Vinduet er placeret i det tøndehvælvede loft og er rummets eneste naturlige lyskilde. Denne enkle lysåbning skaber et samlet sidelys, der er godt at arbejde ved.

Poetisk lys

På Faaborg Museum har arkitekt Carl Petersen arbejdet med at skabe vekslende rumvirkninger, hvor fx et kvadratisk, et ottekantet og et rektangulært rum følger hinanden. Variationen i oplevelsen af de disse rumtyper understøttes med rummenes forskellige farver og gulvmønstre. Men rummene er også lysinddelt på forskellig vis. Et særligt indtryk gør den ottekantede kuppelsal, der får ovenlys fra en åbning i kuplens top. Lyset samler sig her om den sorte skulptur i rummets midte, hvilket skaber en højtidelig og poetisk stemning om kunstværket.

Himmelsk Lys

Lyset får ofte en hovedrolle i kirker som symbol på det himmelske. I Bagsværd Kirke har arkitekt Jørn Utzon skabt en naturlig scene til lyset. Loftet bølger gennem rummet som skyformationer, hvorfra et blødt lys kan bryde igennem fra en indirekte lyskilde. Det hvide rum med lyse gulve, loft og vægge gør det muligt at se lysets mange nuancer og afskygninger. Denne scene til lyset skaber på samme tid en voldsom intensitet og stille ophøjethed i rummet.

Kunstlys

Arkitekterne skal ikke alene arbejde med at få det bedste ud af dagslyset. Ofte skal der også placeres kunstigt lys i rummet. Kunstlyset skal ikke erstatte dagslyset, men tegne rummet på sin egen måde. Her er det vigtigt, at der både bliver lys- og skyggepartier, så man får en rumlig virkning. Arkitekterne må igen overveje, hvilke funktioner lyset skal opfylde og hvilken stemning, lyset skal tilføre rummet.

Utzon Center
Photo: Andreas Trier Mørch, Arkitekturbilleder.dk

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.