Nymodernismen

800
Photo: Arken, Copenhagen Media Center

Ca. 1970 – i dag. Karakteristiske træk: Det er svært at hæfte generelle karakteristika på arkitekturen fra slutningen af det 20. århundrede til i dag.

For det første, er det svært at få overblik over den tid, som vi stadig er en del af, og for det andet, er der sket store udviklinger inden for arkitekturen, og udviklingen er stadig undervejs.

De teknologiske muligheder har i de seneste årtier udviklet sig. Særligt udviklingen og brugen af digitalt software har revolutioneret byggeriet. Inden for arkitekturen udnytter man teknologien til at skabe utraditionelle og anderledes former, som man ikke kunne skabe tidligere.

Materialerne kan også benyttes på en ny måde. Overordnet set er arkitekturen utrolig varieret. Den spænder over alt fra en videreførelse af modernismens enkle formsprog til arkitektur formet på en computer, hvor mulighederne er uendelige og resultatet til tider er former, der ligner noget fra fremtiden. Dog kan man sige, at periodens kendetegn er stærkt forenklede former og glas som det mest brugte materiale.

Postmodernisme

I 1970’erne begyndte flere arkitekter at gøre oprør mod modernismen og dens strenge former og krav til arkitekturen. Man kan sige, at hvor funktionen havde været i højsæde i den modernistiske tradition, er det fantasien, som overtager funktionen i den postmodernistiske stil.

Langsomt begyndte en ny form for arkitektur at vinde frem specielt i USA. Stilen blev kaldt postmodernisme, og den blev kendt for sin blanding af stilarter, genbrug fra andre bygninger og mange forskellige former og farver – alt var lige gyldigt. Postmodernismen blev aldrig særlig udbredt i Danmark, men der er enkelte eksempler som f.eks. Palads Biografen i København.

Dekonstruktion

I løbet af 1980’erne opstod en ny retning inden for arkitekturen, som man kalder for dekonstruktion. I starten var de dekonstruktive arkitekter mest kendt for deres teoretiske overvejelser over arkitekturen, men i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne begyndte der at dukke rigtige bygninger op. En dekonstruktiv bygning skal i sig selv ikke have nogen betydning. På den måde skal bygningen være helt åben for, at beskueren selv kan give den det indhold, han eller hun vil. Dekonstruktive bygninger bliver derfor mest af alt eksperimenter med former og rum.

Bygningen skal give plads til, at beskueren kan udforme sine egne tolkninger ud fra form, materiale og rum. For at sikre, at bygningen kan bruges i almindelige sammenhænge, vil en del af det indvendige af en dekonstruktiv bygning som regel være udformet, så der også er anvendelige rum.

Nogle af de mest kendte eksempler på dekonstruktiv arkitektur er Daniel Libeskinds Jødisk Museum i Berlin og Zaha Hadids brandstation i Weil am Rhein også i Tyskland. Et dansk eksempel på den dekonstruktive arkitektur er Søren Robert Lunds museumsbygning Arken  i Ishøj uden for København. Byggeriet består af flere akser, der støder sammen og nærmest opløser bygningens form.

Nymodernisme

Nymodernismen udvikler sig af modernismens formsprog. De enkle former fra modernismen går igen, men bliver ofte endnu mere forenklede. Mange af de danske arkitekter og tegnestuer lod sig ikke påvirke af de udenlandske retninger, men holdt i stedet fast i en dansk tradition. Op igennem 1990’erne videreudviklede de dels den danske modernistiske tradition dels gik de deres egne veje. Nymodernismen karakteriseres ved at være en videreførelse af formsproget i modernismen, der ofte forenkles endnu mere end tidligere.

En bygning kommer til at bestå af primært én form, som man f.eks. kan se det i Schmidt Hammer Lassen Architects bygning til Det Kongelige Bibliotek også kaldet Den Sorte Diamant. Bygningen består af en enkel sort kube, lavet af granit og glas. Der er ingen udsmykninger på bygningen udover vandets spejlinger i facaden. I denne periode begynder man også at arbejde mere med glas og stål som de primære materialer, hvor modernismens arkitekter primært arbejdede med beton.

Strømninger fra Holland – ny pragmatisme

En af de udenlandske verdensberømte arkitekter, der har inspireret danske arkitekter, særligt de unge, er den hollandske arkitekt Rem Koolhaas. Han er fortaler for den retning man kalder ny pragmatisme. Ny pragmatisme står i modsætning til mange af de andre retninger og tendenser, som man ser inden for arkitekturen på verdensplan.

Se Rem Koolhaas’ tegnestues hjemmeside.

Nogle af de mest dominerende tendenser er:

  • Den symbolladede ekspressionisme, som Daniel Libeskinds arkitektur er udtryk for – se blot Dansk Jødisk Museum i København.
  • Blob-arkitekturen – hvor det er computeren og dens programmer, der er med til at bestemme formen på bygningerne og illusionsarkitektur som man kan se det i f.eks. Jean Nouvels koncertsal for DR i Ørestaden. Læs mere om projektet på DRs hjemmeside.

Det, der karakteriserer disse retninger, er begejstringen over de nye muligheder som udviklingen af ny teknologi giver. Ny pragmatisme adskiller sig fra de andre tendenser og retninger ved, at den omfatter virkeligheden med alle dens forskellige lag.

Her bliver der f.eks. ikke kun fokuseret på stedet, hvor bygningen skal bygges, eller på hvilke materialer, der egner sig bedst til en bestemt type bygning. Arkitekten forholder sig i stedet til virkelighedens kompleksitet og sammensathed, og det medfører nogle gange en arkitektur, der vender konventioner og forestillinger på hovedet.

F.eks. foreslog den hollandske tegnestue MVRDV en økologisk svinefarm i 40 etager. Projektet blev dog aldrig til noget, fordi man mente, at grise ikke kunne bo i etager. Læs mere på MVRDVs hjemmeside.

Den danske tegnestue PLOT har i mange af deres projekter været inspireret af den hollandske måde at gribe arkitektur an på. Tegnestuen har, inden den blev opløst i 2006, fået realiseret en del bygninger, som har rykket ved opfattelsen af, hvordan arkitekturen kan gribes an og se ud. Et par gode eksempler er f.eks. deres projekt til en plads, Høje Torv, på toppen af stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv i København (ikke opført) eller VM-husene i Ørestad i København. De to bygninger med lejligheder er formet som et V og et M. Det er PLOT der står bag Det Maritime Ungdomshus og Havnebadet i København.

Arkitekturen som brand

I løbet de sidste årtier er det blevet moderne at bruge arkitekturen til at brande sig med. Det kan enten være en by, der gerne vil være mere kendt, eller en virksomhed, der benytter sit hovedsæde til at fortælle sin omverden om sig selv. Det kan være vigtigt for både en bys og et firmas vækst og økonomi, at det har et vartegn eller selv er et vartegn, så alle, eller i hvert fald mange, kender den eller det.

Fænomenet brand eller vartegn er kendt fra udlandet. Et kendt eksempel er Bilbao i Spanien med sit Guggenheim Museum tegnet af Frank Gehry. I Bilbao var arkitekturen med til at sætte byen på verdenskortet. I dag kan man også se mange eksempler på den samme udvikling i Danmark.

I et ideoplæg til Vejle Kommune fik man tegnestuen PLOT til at komme med et forslag til, hvordan man kunne bygge noget anderledes på havnefronten i Vejle, så byen kom på Danmarkskortet, og bedre kunne tiltrække nye indbyggere og forøge den økonomiske vækst. Kort sagt, hvordan kunne byen ved hjælp af arkitekturen gøres mere attraktiv.

PLOT foreslog at lave et kompleks med fem bygninger formet som bogstaverne i VEJLE.
I Aalborg bygger man et musikhus på havnefronten. Et markant og anderledes byggeri, der næsten ligner en kæmpereje tegnet af det verdenskendte arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Man kan også se mange eksempler på virksomheder i Danmark, der bruger arkitekturen til at skabe opmærksomhed omkring sig selv. I Struer har virksomheden Bang&Olufsen bygget et nyt hovedsæde, hvor arkitekturen signalerer de samme værdier som virksomhedens verdenskendte design.

I København har advokatfirmaet Plesner bygget nyt hovedsæde i form af et arkitektonisk vartegn ikke kun for dem selv som firma, men også for nærområdet. Bygningen bliver kaldt Kobbertårnet  efter sit primære materiale og fungerer som visuelt pejlemærke.

Udenlandske arkitekter i Danmark

I 2004 var det 250 år siden kunstakademiet i København blev grundlagt, og i den periode var det stort set kun danske arkitekter, der byggede i Danmark. Dette skal ses i forhold til tidligere perioder, hvor udenlandske arkitekter havde spillet en stor rolle, ikke kun for udviklingen af arkitekturen, men også i de konkrete byggesituationer. Omkring årtusindskiftet ændrede situationen sig, og udenlandske arkitekter er igen begyndt at bygge i Danmark.

Nogle af de mest markante byggerier, der enten er færdige eller bliver færdige i løbet af de næste år er: Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard, Daniel Libeskinds Dansk Jødisk Museum, Norman Fosters Elefanthus i Københavns ZOO, MVRDVs ombygning af de gamle siloer på den tidligere Sojakagefabriks grund i København, Coop Himmelb(l)aus musikhus i Aalborg og Jean Nouvels koncertsal til DR osv.

Arkitektonisk er projekterne meget forskellige, men de fortæller alle om en tendens i tiden til, at navnet på arkitekten, der tegner og bygger, betyder utrolig meget. Det hænger sammen med tendensen til at bruge arkitekturen som brand og markedsføring.

Det nye typehus

I dag stiller både arkitekter og moderne familier stadig større krav til boligens design og funktion. I fremtiden vil man i højere og højere grad opleve den intelligente bolig.

Nye krav til boligen

Siden slutningen af 1950’erne er antallet af parcelhuse steget eksplosivt. I begyndelsen af parcelhusets blomstringstid flyttede mange familier fra byen og ud til forstæderne, hvor husene lignede hinanden, lå side om side i et snorlige mønster, og var forholdsvist billige. Husene dækkede familiernes behov for lys, luft og plads.

Danskerne foretrækker stadig i dag at bo i enfamilieshuse, faktisk fandtes der i 2005 godt 1 million parcelhuse i Danmark. Men i dag, hvor mange mennesker har stadig bedre økonomi, og hvor teknologien er i hastig udvikling, bliver der stillet større krav til boligens design og funktion end tidligere.

Én af tendenserne er, at man ikke vil have et hus, der ligner naboens. Det moderne menneske vil have huse med individuelt præg. Huset er for mange mennesker en del af deres identitet. Den stigende interesse for boligen og boligindretning kommer bl.a. også til udtryk i de mange boligprogrammer, der de seneste år er blevet populære på tv.

Ligesom mange boligkøbere i dag stiller større krav til parcelhuset, forholder arkitekter sig også kritisk over for de traditionelle parcelhuse. Mange af de arkitekter, der i dag tegner typehuse, mener, at 1960’ernes og 1970’ernes parcelhuse er fantasiløse, mangler arkitektonisk og æstetisk kvalitet og dermed ikke pynter i landskabet.

Masseproduceret arkitektur

Når man tidligere ville have bygget sit eget unikke, arkitekttegnede hus, besluttede man i samråd med den arkitekt, der skulle tegne huset, hvordan det skulle se ud. Det kunne være en lang og dyr proces, med en lang række møder med arkitekten, før den endelige tegning lå klar. Men i dag er det blevet muligt at købe et arkitekttegnet hus, som er masseproduceret, dvs. tegningerne til huset er lavet én gang, og så har man herudfra bygget et antal ens huse.

På den måde kan man vælge mellem nogle forskellige huse, og derefter få det valgte hus “leveret” og sat sammen. Dette er en både hurtigere og billigere måde at få sit eget arkitekttegnede hus på. Disse huse er således på samme tid arkitekttegnede og masseproducerede.

Til trods for at denne form for arkitekt-tegnede typehuse bliver masseproduceret, har mange af dem stadig den fleksibilitet, at når man har valgt sit hus, kan man selv bestemme fx husets størrelse, antal af værelser og i hvilken retning, man vil have udsigten.

I dag er det kun 1 ud af 20 typehuse, der er arkitekttegnede. Ulempen ved arkitekt-tegnede huse har som nævnt hidtil været, at det er dyrt og voldsomt tidskrævende at gennemgå hele den komplicerede proces der indebærer samarbejde med arkitekt og tegnestue, valg af materialer, osv. Samtidig med ønsket om det individuelle arkitekttegnede hus har mange familier nemlig travlt, og derfor er det ideelle hus for dem det færdigtegnede typehus, som de udvælger og som derefter bliver opført på den ønskede grund.

Udgangspunktet for de nye former for typehuse er, at husene skal være smukke, nærmest som en slags brugskunst. Ligesom vi fx køber designede køkkenting, skal vi også kunne købe designede huse, og på den måde kan vi bo i et stykke kunst.

Karakteristisk for arkitekturen i de nye typehuse er, at grænsen mellem inde og ude bliver flydende. Det sker fx ved brugen af store glasfacader og skulpturelle former. På den måde skabes der harmoni mellem bygninger og det omgivende landskab.

Den intelligente bolig

Det er ikke kun husets udseende, der gennemgår en stor udvikling. Også i husets indvendige funktioner ses en udvikling med en hastighed, så mange af de ting, der tidligere hørte til i science fiction-filmene, nu er en realitet. Blandt de mange bud på fremtidens hus er “den intelligente bolig”. Og allerede nu er mange huse udstyret med flere af de såkaldt intelligente teknologiske installationer.

Kort sagt er kernen i den intelligente bolig, at det ved at udnytte teknologien er muligt at opnå en bedre komfort, en større sikkerhed ved at mindske risikoen for indbrud, brand, osv., og endelig muligheden for at spare på energien.

Blandt de nyeste intelligente produkter, der kan klare hverdagens fysiske opgaver, er den automatiske støvsuger, den automatiske plæneklipper, en ovn der automatisk kan tilberede mad og et køleskab med både tv, elektronisk temperaturregulering og automatisk afrimning.

Den intelligente bolig kan også rumme elementer, der har at gøre med sikkerhed. Der er blevet udviklet alarmer med et nuanceret system, der fx tænder lyset, hvis nogen nærmer sig huset i mørke. Man kan også indstille systemet til, at lyset begynder at blinke i hele huset, hvis alarmen går eller til at udvikle (ufarlig) røg, så indbrudstyven ikke kan se noget. Endvidere kan man få installeret fingeraftrykslæsere, som kun tillader husets beboere at komme ind i huset. Den intelligente bolig kan fx også sende en sms, hvis der er indbrud, brand røg eller gasudslip.

På den mere miljøorienterede del af ideen om den intelligente bolig findes installationer, der medvirker til forbrugsbesparelse. Det kan fx være lys, der automatisk slukker, når der ikke er bevægelse i rummet. Ligeledes kan der være tale om en “sluk-alt-funktion”, så man er sikker på, at alt elektrisk inventar er slukket, når man har behov for det.

En varmeregulering kan sørge for, at der automatisk skrues ned for varmen om natten.
Med mulighederne for en intelligent bolig vil fremtidens hjem og -familier kunne finde de løsninger, der passer til deres behov. Den intelligente bolig er således godt på vej til at blive en yderst fleksibel bolig, der kan tilpasse sig alle de behov, der kan være i forskellige hjem og familier.

Kilder

Arkitektur DK nr. 2, 2004.
Ahnfeldt-Mollerup, Merete : “After 2001”, in: Space Odysseys 01, 2006
Bech-Danielsen, Claus : “Moderne arkitektur – hva’ er meningen?”, Systime, 2004

Det Maritime Ungdomshus
Photo: PLOT/BIG/JDS
Den Sorte Diamant - bro over vejen
© Per Munkgaard Thorsen

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.