Renæssancen

Rosenborg Slot
Photo: Wonderful Copenhagen, Copenhagen Media Center
 

Her kan du læse om Renæssancen, der er en periode fra ca. 1400-1600. Dens kendetegn er enkle grundplaner, plane flader og lige linjer, lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler.

På facaden af San Andrea i Mantua kombinerede Alberti to af antikkens vigtige arkitekturdele, nemlig søjlerne og triumfbuen. Denne kombination blev siden brugt i utroligt mange af renæssancens kirker. 

Ordet renæssance betyder genfødsel, og det, der genfødes, er tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken. Man ønskede at genskabe de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt. Søjlerne og trekantgavlen fra templet var noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning. 

Renæssancen opstod i slutningen af 1300-tallet i Firenze i Italien. Herfra bredte den sig hurtigt til resten af Italien. Omkring 1500 havde den nået de fleste andre europæiske lande – heriblandt Danmark.

Mennesket i centrum

Renæssancen er en periode, hvor synet på mennesket ændrer sig drastisk. Det er i denne fase af Europas historie, at individet fødes. Det skal forstås på den måde, at det enkelte menneske – individet – bliver noget i sig selv. Det er ikke længere udelukkende noget ud fra sin slægt, status og tro. Menneskets liv på jorden sættes nu i centrum – i stedet for længslen efter det evige liv hos Gud. Og på alle områder vil man udforske og uddanne individet. Bl.a. gennem kunsten.

I billedkunsten bliver portrættet f.eks. den store genre i renæssancen.

Geometrisk idealisme

Antikkens kunstnere havde arbejdet ud fra geometriske former og matematisk udregnede proportioner mellem formerne. Disse geometriske love genoptog renæssancens arkitekter. De ville skabe rum, hvor der ikke var tilfældige størrelsesforhold mellem de enkelte dele.

Proportionerne for hver del af en bygning skulle være nøje fastlagt ud fra de andre dele. Fx skulle etagerne have en bestemt højde i forhold til bredden af vinduet, og bygningens længde skulle afpasses i forhold til højden. Den målestok, der blev brugt for størrelsesforholdene, var menneskekroppen.

Bygningens dele skulle forholde sig til hinanden, ligesom menneskekroppens dele forholdt sig til hinanden. Man undersøgte f.eks., hvordan håndens størrelse forholder sig til underarmen, til armen og til kroppens størrelse. Disse proportioner overførte man til arkitekturen.

Idealet for renæssancens kunst var harmoni, symmetri, enkelhed, regelmæssighed og balance. Alt sammen udregnet og afstemt efter matematiske og geometriske love.

Perspektivet

En anden vigtig baggrund for renæssancens bygninger var opdagelsen af perspektivet. Perspektivet er en tegnemetode, som bruges til at genskabe rum på fladt papir. Gennem matematiske regler og udregninger kan man tegne sig frem til, hvordan man fra et bestemt punkt vil opleve et rum. Perspektivets metode gør det muligt at tegne dette rum, så det virker tredimensionelt.

Med perspektivtegningen kunne arkitekterne nu tegne en bygning, som den ville komme til at se ud, når den var færdig. Man vidste nu præcis, hvordan man skulle bygge, i stedet for kun at have en flad tegning af den færdige bygning. Med perspektivet kunne arkitekterne skabe en fuldstændig regelmæssig og symmetrisk arkitektur.

For at tegne i perspektiv måtte man dog fastsætte det punkt, som man forestillede sig at bygningen skulle ses fra. Dette punkt blev ofte bygningens centrale punkt. Her løb alle perspektiviske linjer sammen, og alt var bygget symmetrisk op omkring dette punkt. På den måde blev menneskets blik udgangspunkt for udformningen af renæssancens bygninger.

Renæssancens byplaner

Den geometriske orden, som renæssancens arkitekter arbejdede med i deres bygninger, blev også overført til byerne. Byen skulle ikke længere være noget, der bare bredte sig tilfældigt. Huse og gader skulle følge en bestemt plan og et geometrisk mønster, og de skulle være fuldstændigt regelmæssige og symmetriske. En by kunne f.eks. anlægges i form som en sekskant, ottekant og tolvkant, eller som en stjerne med seks, ni eller tolv spidser. I midten af byen lå en plads. Herfra udgik alle byens hovedgader. Fra denne centrale plads kunne man se ud over hele byen gennem de lange, perspektiviske linjer.

Den geometriske by var desuden god som befæstning, fordi man kunne holde udkig efter fjenden fra de mange hjørner. De tykke mure kunne modstå angreb fra krudt, der var et helt nyt våben for renæssancens europæere.

Renæssancens fyrstehuse

I de rige italienske handelsbyer blev der i løbet af renæssancen opført store huse til de rige fyrster og handelsmænd. Disse paladser er gode eksempler på brugen af renæssancens former. De er enkle, symmetriske og regelmæssige. Udsmykningen er søjler, pilastre og frontoner, som man havde hentet fra den antikke arkitektur. Facaden var derfor det vigtigste, fordi det var den folk kunne se.

Renæssancen i Danmark

Renæssance er perioden ca. 1536-1660.

Perioden kort

I Danmark varer det over 100 år, før arkitekturen påvirkes af renæssancen. I Danmark er man uenig om, hvornår renæssancen begynder og slutter, men perioden er ca. fra 1536-1660. År 1536 markerer reformationen, som betød, at kirkens magt blev brudt. Det medførte mange ændringer i samfundet, som bl.a. kunne ses i arkitekturen. Kirken mistede ikke kun sin altdominerende magt i samfundet, men også en masse land, godser og andre privilegier. I stedet blev staten, symboliseret ved kongen, styrket.

Hvor det i middelalderen var kirken, der stod for det meste nybyggeri, som mest var kirker, var det nu den nye magtklasse, adelen, der byggede nyt. Adelen byggede som oftest herregårde. Med den nye type byggeri fulgte også en anden måde at bygge på. Man ændrede stil, og selve måden at bygge på forandrede sig. Det gjorde, at arkitekturens udseende i nogen grad ændrede sig.

I Danmark forbinder man renæssancen med Christian IV, fordi mange af hans bygninger er opført i renæssancens stil. Stilen er dog ikke som den italienske renæssances, men nærmere den form, renæssancen fik i Nederlandene. Rosenborg Slot og Børsen er gode eksempler på renæssancebygninger i Danmark.

Karakteristiske træk

Det, vi kender som renæssancearkitektur i Danmark, er meget anderledes end arkitekturen fra den italienske renæssance. I Danmark blev man ikke inspireret af den italienske måde at bygge på, i stedet for kiggede man på arkitekturen fra Holland. Derfor taler man om, at man i Danmark byggede i nederlandsk renæssancestil.

Arkitekturen fra Italien er kendetegnet ved enkle grundplaner, plane flader, lige linjer, brug af søjler, symmetri og harmoni. I Danmark er arkitekturen fra renæssancen kendetegnet ved specielt svungne gavle og etagedelte spir. Begge dele mindede mere om middelalderens arkitektur, og var faktisk i direkte modstrid med de italienske principper for god arkitektur.

Karakteristisk for den danske renæssancearkitektur er altså, at den ikke var et fuldstændigt brud med middelalderens måde at bygge på. Det var den italienske renæssancearkitektur imidlertid. Ændringerne i Danmark var ikke så revolutionære som i udlandet, og oftest var det mest dekorationerne og udsmykningerne på bygningerne, der ændrede sig set i forhold til middelalderens arkitektur. I Danmark forbinder man renæssancen med Christian 4., fordi mange af hans bygninger er opført i renæssancens stil. Rosenborg Slot og Børsen er gode eksempler på renæssancebygninger i Danmark.

Arkitkturen fra ca. 1536-1660

Herregårde

Efter reformationen i 1536 var kirkens magt blevet brudt. Det betød, at adelen nu blev dominerende i det politiske og økonomiske liv. Gode konjunkturer satte gang i herregårdsbyggeriet. Hesselagergård på Fyn link til værkbeskrivelse blev bygget i 1538 for det danske riges kansler Johan Friis – en af de nye magtfulde mænd.

Det er en af de første bygninger i Danmark, der bærer præg af renæssancen. Det kan man bl.a. se i gavlene med de store halvrunde afslutninger, den måde vinduerne er lavet på og de mange vandrette gesimsbånd (dvs. fremadstående kanter).

Et andet karakteristisk træk ved Hesselagergård er, at det er bygget til at modstå angreb. I 1534-36 var en opstand, Grevens fejde, som blev startet af jyske bønder, blevet nedkæmpet, og mange herremænd var nervøse for, at det kunne ske igen. Det kom til at præge den måde, man byggede sin bolig på. Herregården skulle ikke blot være flot og bygget i en bestemt stil, den skulle også kunne modstå angreb.

Borgerhuse

De mange nye velhavende borgere i Danmark byggede ikke kun herregårde. Man begyndte også at bygge byhuse i den nye stil. Mange af husene fra den tid er desværre senere brændt eller revet ned, men enkelte står tilbage f.eks. Mathias Hansens hus på Amagertorv link til Amager Torv beskrivelse i København fra 1616 og Jens Bangs Stenhus i Aalborg fra 1623-24. Jens Bangs Stenhus i Ålborg er sammen med borgmester Mathias Hansens hus på Amagertorv i København de fornemmeste eksempler på borgerhuse i renæssancestil. Begge huse er bygget i sten og virker meget monumentale med sandsten omkring vinduerne og dørene. De har desuden store svungne gavle, hvor mange af dem er falske. De blev bygget, så man kunne placere hejseværk på facaden. På den måde kunne man bringe tunge møbler gennem vinduerne. De indvendige trapper var nemlig tit for små til møbeltransport. De to huse adskiller sig fra de fleste andre huse ved at være bygget i sten, på et tidspunkt, hvor det ellers er meget populært at bygge i bindingsværk i Danmark – også i renæssancestil.

Til at starte med byggede man på to forskellige måder, hvad enten man byggede med træ (bindingsværk) eller med sten. Efterhånden begyndte man i stenhuse at efterligne konstruktionen og opbygningen i bindingsværkshusene, fordi man byggede med sten mod gaden og med bindingsværk mod gården. Fælles for de to måder at bygge på, var at man ikke var interesseret i at vise hverken en klar konstruktion eller det naturlige materiale. Facaderne blev ofte dækket af maling i stærke farver. Specielt i Køge og Ribe kan man se mange gode eksempler på velbevarede bindingsværkshuse fra renæssancen.

Christian 4.

Nederlandsk renæssancestil blev Christian 4.s favorit byggestil. Han er i dag kendt som den største danske byggekonge, fordi han efter danske forhold fik bygget mange store bygningsværker. Kongen byggede mange kendte bygninger som f.eks. Frederiksborg Slot, Børsen, Rundetårn og Rosenborg Slot i København. Rosenborg Slot blev bygget i 1606, og var tænkt som et lille sommerslot uden for byens volde. Slottet blev senere udbygget med flere tårne, og i dag kalder man ofte den nederlandske renæssancestil for Rosenborgstilen opkaldt efter slottet, fordi man synes, at den måde, det er bygget på, gør det helt enestående i dansk arkitekturhistorie.

Christian 4.s byplaner

Christian 4. byggede ikke kun slotte, kirker og andre prangende bygninger. Han anlagde også hele byer eller bydele. I 1617 blev bydelen Christianshavn i København planlagt. Der var ikke stor forskel på den måde, man tænkte byplanlægning på i Danmark og i Italien. Det er tydeligt at se, at kongen var inspireret af de italienske byplanlæggere. I Italien opstod der i renæssancen en ny måde at tænke byplanlægning på. De fleste af middelalderens byer opstod omkring et torv, hvor områdets beboere samledes til marked. Handlen trak flere mennesker til, og sådan voksede byerne langsomt frem af sig selv. De blev ikke planlagt, men bredte sig alt efter, hvad de mennesker, der flyttede til, havde brug for. I modsætning hertil planlagde man byer i renæssancen efter meget bestemte principper og regler.

I renæssancens idealby skulle alt indordnes under strenge geometriske principper. Byen blev anlagt omkring en central plads, hvor hovedgaderne udgik fra. Stod man midt på pladsen, havde man overblik over hele byen, fordi man kunne se ned ad de lange, lige gader.

På den måde blev menneskets krop midt i byens rum et symbol på kontrol og orden. Det var karakteristisk for renæssancen, der stillede alt menneskeligt i centrum. Ofte blev byerne anlagt med en grundform som en femkant eller sekskant med en bred mur omkring. Renæssancens idealby var desuden god til at beskytte byen, fordi man nemt kunne holde udkig efter fjenden fra de mange hjørner, og i tilfælde af krig, nemt kunne beskyde dem.

Christianshavn som idealby

Hvis man sammenligner en plan over en renæssance idealby med Christianshavn, kan man nemt se både ligheder og forskelle. Bydelen er anlagt på en kunstig ø og skulle fungere både som en særlig handelsbydel og som forsvarsværk af København mod vandet. Rundt om resten af København var der en vold, men mod vandet var byen ubeskyttet af andet end flåden, og det ville Christian 4. gøre noget ved. Christianshavn er ikke helt geometrisk fuldendt som de italienske idealbyer, fordi den ene side nærmest blev skåret af, så bydelen kunne tilpasses de lokale forhold mod vandet. Bydelen er dog anlagt med et regulært og geometrisk gadenet med en kanal efter hollandsk forbillede, og rundt om bydelen kan man i dag stadig se og opleve den specielle kantede form med bastionerne. I midten af bydelen ligger torvet som samlingspunktet.

Christianshavn er ikke den eneste by eller bydel i Danmark, der er bygget på denne måde. I Fredericia kan man næsten se det samme mønster.

Kilder

Faber, Tobias: “Dansk Arkitektur”, Arkitektens Forlag

 

 

Rosenborg Slot
Photo: Wonderful Copenhagen, Copenhagen Media Center
Børsen
Photo: Vilhelm Wohlert, Arkitekturbilleder.dk