Rum

533
Photo: Cristina Gottardi, Unsplash

Arkitektur adskiller sig fra maleri og skulptur ved, at du kan gå ind i den. Den har et indre – rummet. Det gælder, hvad enten dette rum er indrammet af mure og tag, eller rummet er en plads, omkranset af bygninger, hegn eller bevoksning.

Når du træder ind i et rum, giver dine sanser dig automatisk et indtryk af stedet. Dine sanser fortæller dig om stedets farver, lys, lugte og lyde. Disse indtryk giver dig en fornemmelse af rummets størrelse, form og afgrænsning. Du får et indtryk af rummets atmosfære.

Er rummet åbent eller lukket, mørkt eller lyst, koldt eller varmt og er lyden i rummet skarp eller blød? Alle disse forhold er med til at bestemme, hvordan du oplever rummet.

Den måde, et rum er udformet på, er ikke tilfældig. Arkitekten har haft en bestemt hensigt med den måde, han har skabt rummet på. Med forskellige virkemidler som materialer, rummets størrelse og lys kan han skabe en bestemt stemning i og omkring rummet.

Når du skal se nærmere på rummet i en bygning, kan du undersøge disse ting:

  • Hvad har været udgangspunkt for bygningen – rummet eller legemet?
  • Hvad skaber rummet?
  • Hvor stort er rummet?
  • Hvilke former består rummet af?
  • Hvad bruges rummet til?
  • Hvordan oplever du rummet, og hvorfor oplever du det sådan?

Rum eller legeme

I arkitekturen taler man om legeme og rum. Bygningens legeme er murmassen. Rummet er det tomrum, murene omkranser.

Nogle gange tager arkitekten udgangspunkt i bygningens legeme og lader det ydre bestemme bygningens rum. Andre gange planlægger han først rummenes form og lader bygningens legeme opstå derudfra.

I Politigården i København er der fx taget udgangspunkt i den cirkelformede gård i midten, og så har bygningens legeme, murene, formet sig omkring dette rum.

Hvad skaber rummet?

Rummet afgrænses af forskellige dele. Ellers ville det ikke være et rum. Det kan fx afgrænses af mure, loft og søjler. De materialer, rummet afgrænses af, har betydning for, hvordan man oplever rummet. Der er fx stor forskel på, om murene er af glas eller granit. Granit afskærmer rummet helt, mens glas åbner det mod omgivelserne. Lyset spiller også ind på, hvordan rummet opleves.

Rummet kan være bygget op af forskellige former – fx en firkant, en cirkel, en kuppel, trekanter osv. Jo større rummet er, jo mindre lægger man mærke til grundformen. Den har dog alligevel stor betydning for, hvordan rummet opleves. En cirkel som grundform giver fx rummet en tydeligere midte end i et aflangt rum, hvor man bliver ledt frem mod endevæggen.

Rummets størrelse har også betydning for, hvordan man oplever det. Et stort rum virker ofte mere imponerende end et lille rum. Det kan også virke skræmmende eller overvældende.

Sammenhæng med funktionen

Formen på et rum hænger ofte sammen med, hvad rummet skal bruges til. De fleste kirker har fx et aflangt rum, fordi der skal være plads til optog, der fører frem mod alteret. Et lille rum er bedre egnet til privat samvær, mens en stor sal bruges til ceremonier og fester.

Ofte betyder rummets form, at man opfører sig på en bestemt måde, når man kommer ind i rummet. Et aflangt rum vil fx lede personer, der kommer ind i rummet, frem mod endevæggen.

Et stort rum med højt til loftet, som fx et kirkerum, vil som regel betyde, at man går og taler mere stille, fordi alle lyde forstærkes.

Hvordan opleves rummet?

Den måde, rummet er skabt på, betyder meget for, hvordan du oplever rummet. Oplevelsen af et rum kan være meget forskellig. Et rum kan fx opleves imødekommende, skræmmende, imponerende, tyngende, spændende, overvældende.

Mange forskellige elementer spiller ind på, hvordan du oplever rummet. Fx størrelse, lysforhold, udsmykning og form.

La Venaria Reale, Venaria Reale, Italy
Photo: Cristina Gottardi, Unsplash

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.