Kanonbådsskurene
3XN tegnestue

Foto: Rasmus Hjortshøj

Sted

Kanonbådsvej 8, 1437 København K

Åbent

Lørdag kl. 10-17

Tilgængelighed

  • Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
  • Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
  • Niveaufri adgang til udearealer
  • Elevator
  • Handicaptoilet
  • Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
  • Stole eller bænke man kan hvile sig på
  • Mulighed for at spise/drikke
  • Handicapparkering
  • Teleslynge
  • Medlem af Solsikkesnoren
  • Medlem af God Adgang

​Kom inden for på 3XN’s tegnestue, der holder til i de gamle kanonbådsskure på Holmen. Her kan du gå på opdagelse i deres hundredvis af modeller, mens du overvældes over nærheden til vand og naturen omkring dig.

Omgivet af Arkitektskolen, Den Danske Scenekunstskole og Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen, finder du 3XN’s tegnestue beliggende helt nede i vandkanten. Tegnestuen holder nemlig til i de fem sammenhængende, brune træskure med røde teglsten på taget, der for 200 år siden var fungerende kanonbådsskure. Træder du inden for vil du fornemme historien i de gamle træbjælker, og kaster du et blik ud af de sprossede vinduer, vil du få øje på Christiania på den anden side af vandet.

Fra kanonbådsskur til moderne tegnestue

Kanonbådsskurene er oprindeligt bygget i forbindelse med Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. De skulle huse Danmarks nye kanonbåde, der blev bygget til den danske flåde som en erstatning af den flåde, som Danmark tabte i krigen mod England i 1807. Skurene, der blev fredet i 1964, fremstår i dag restaurerede.
Bæredygtighed ligger som et bagtæppe for alt, hvad 3XN gør, og med det fokus blev den selvstændige grønne forskningsenhed GXN oprettet i 2007. GXN’s arbejde med adfærdsdesign og bæredygtighed påvirker alle 3XN’s projekter.

Gå på opdagelse i hundredvis af modeller

Til Open House får du mulighed for at opleve de historiske bygninger og tidligere kanonbådskure, der i gamle dage husede flådens kanonbåde. Samtidigt bliver du budt velkommen inden for i 3XN og GXN’s åbne kontormiljø et stenkast fra vandet. Her kan du komme helt tæt på tegnestuens mange modeller og gå på opdagelse i GXN’s materialebibliotek.