DR Koncerthuset
Sted
Ørestads Boulevard 13, 2300 København
Åbent
Søndag kl. 10-17
Tilgængelighed
- Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
- Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
- Niveaufri adgang til udearealer
- Elevator
- Handicaptoilet
- Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
- Stole eller bænke man kan hvile sig på
- Mulighed for at spise/drikke
- Handicapparkering
- Teleslynge
- Medlem af Solsikkesnoren
- Medlem af God Adgang
Arkitekten bag DR Koncerthuset så det som en meteor, der skulle slå ned i Ørestad og skabe liv i bydelen. Kom forbi og oplev ved selvsyn den store blå isblok, når der er Open House i DR Koncerthuset.
Jean Nouvel fandt inspiration til DR Koncerthuset i Peter Høegs roman, Frøken Smillas fornemmelse for sne, og blandt andet derfor skabte han Koncertsalen som en meteor, der er landet i en blåfrossen isblok. Den blå indpakning er gennemsigtig via et utal af små huller, så man kan fornemme strukturen af en bygning inde bagved.
Arkitektur af en anden verden
Og netop indersiden får du rig mulighed for at opleve, når Open House byder dig velkommen i DR Koncerthuset. Her vil du ved selvsyn kunne komme ind i ”meteoren” og se det imponerende arbejde – både akustisk, arkitektonisk og funktionelt – som Jean Nouvel står bag.
Den franske arkitekt ville bygge en moderne udgave af forrige århundreders markante katedraler. Han var fascineret af Radiohuset på Frederiksberg, der blev tegnet af Vilhelm Lauritzen i 1930’erne, og han lod sig inspirere af farver og materialer derfra.
Mærk selv akustikken
Når Open House lukker op for Koncerthuset, får du mulighed for at kigge inden for i meteorens hovedscene samt i studie 1 og se (samt måske høre), hvordan der er arbejdet med fleksibel akustik.
Koncertsalen, der er udformet som et amfiteater med scenen i midten og publikum på forskudte podier på alle sider. Bortset fra Koncertsalen er Studie 1 Koncerthusets største studie. Det er det mest rå og samtidig mest alsidige lokale, som f.eks. kan rumme både konference, middag, koncert og netværksområde på én og samme tid.
Link til vidensbase på DAC: https://dac.dk/viden/arkitektur/dr-koncerthuset/