Foto: Dansk Arkitektur Center

Vinterferie: Fest i Kids’ City i Dansk Arkitektur Center!

Pressemeddelelse

København
29. januar 2020

Pressekontakt

Marketing og kommunikationschef
Mia Heil Rasmussen
+45 4016 3332
mhr@dac.dk

Pressefotos

Kælkebakkerne står muligvis tomme i år, men København emmer af sjove oplevelser, der bare venter på at blive til virkelighed i det milde vintervejr. Her kommer Dansk Arkitektur Centers bud på skægge og skønne vinteroplevelser for børn og barnlige sjæle, der rummer alt fra koncerter, dans, og seje rim til syge beats og bif i hele vinterferien.

En vinterferie med drøn på

Der er masser af skæg og skøre løjer på programmet i Kids’ City, når Dansk Arkitektur Center (DAC), sammen med BørnefestiBAL, lørdag den 8. februar slår dørene op til et væld af aktiviteter for byens børnefamilier. Fyld ugen ud med Pippelipop Show, børnejazzkoncert med Silja Okking fra DR Ramasjang og HipSomHap Show, eller syng med på de bedste børnesange sammen med Mek Pek. Gå på opdagelse i Kids’ City, husets dugfriske udstilling om børnevenlige byer, tag en tur i familieværkstedet eller snup en god film med popcorn. Dansk Arkitektur Center vrimler med masser af gratis vinterferieaktiviteter for børn og spændende viden om byens arkitektur for alle.

Kids’ City – børnenes by fortalt for børn og voksne

I udstillingen Kids’ City, Dansk Arkitektur Centers helt store forårssatsning for børnefamilier, kan nysgerrige sjæle og engagerede individer gå på opdagelse i et sanseligt univers med sjove og skæve installationer som omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger og opleve, hvordan god arkitektur gør livet i byen både sundere og sjovere for alle.

Forårsudstillingen sætter lup på, hvordan en ’god by’ kan opleves af både børn og voksne. For kan en by rumme samfundets mindste, kan den i princippet rumme alle. Det handler om rummelighed og alsidighed og fællesskaber og om meget mere og andet end huse og biltrafik. En miniby har rejst sig i Dansk Arkitektur Center med mægtige installationer, der giver mulighed for at klatre, rutsche og undersøge byen helt tæt på. Tanker og idéer bag byens udformning foldes ud langs udstillingens vægge og gennem en række helt nye lydhistorier om børnenes rolle i arkitektur og byudvikling fortalt af byens egen stadsarkitekt, Camilla van Deurs.

I Kids’ City kan man både lege, bygge og brænde krudt af samtidig med, at man bliver klogere på byens former, figurer, lyde og skala. Foto Dansk Arkitektur Center.

DAC Café for børn

Melder sulten sig, så står DAC café på toppen af BLOX også parat med dejlige børnevenlige retter til rimelige priser og den flotteste udsigt over Københavns historiske kulturkvarter og den livlige inderhavn.

Få det samlede overblik over Dansk Arkitektur Centers vilde vinterferieprogram lige her.
Læs mere om selve Kids’ City udstillingen her og om DAC Cafeens tilbud i vinterferien her.

Husk også at smutte forbi DACs Designshop, der med et spændende og varieret udvalg af produkter fra såvel etablerede som nye designbrands appellerer til den kreative side i os alle.

Arkitektonisk Valentine’s løb for voksne børn og forældre

Voksne, børn og forældre og andre løbeglade bør også tage løbeskoene på og være med til at hylde kærligheden på en 5-kilometer lang oplevelse af smuk lyskunst i byens gader og over broer. Husets ’Arkitektoniske Valentine’s Løb’ finder nemlig også sted i vinterferien og er en del af Copenhagen Light Festival 2020, der lyser op i en ellers mørk tid.

Læs mere om løbet, lyskilder til tøjet om præmierne til den flotteste udsmykning, varm suppe og hotte toner af DJ Katrine Ring på Bryghuspladsen foran DAC lige her.