Trafiktårn
Øst
Foto: Jens Lindhe og Tranberg Arkitekter
Sted
Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København
Åbent
Lørdag kl. 10-17
Tilgængelighed
- Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
- Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
- Niveaufri adgang til udearealer
- Elevator
- Handicaptoilet
- Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
- Stole eller bænke man kan hvile sig på
- Mulighed for at spise/drikke
- Handicapparkering
- Teleslynge
- Medlem af Solsikkesnoren
- Medlem af God Adgang
Træd ind i jernbanens hjerne, når Trafiktårn Øst åbner dørene til Open House. Få et indblik i kontroltårnet, der dagligt styrer over 45.000 togafgange, og kom helt tæt på arkitekturen, der omslutter det avancerede arbejde.
Har du siddet i toget ind mod hovedbanen, har du måske set den. Den cylinderformede bygning i brune mursten, der stikker ud midt i det trafikale knudepunkt ved Dybbølsbro. Men Trafiktårn Øst er ikke bare et arkitektonisk vartegn. Det er også jernbanens digitale hjerne. Herfra styres over 45.000 daglige togafgange med avanceret digital teknologi, så tusindvis af mennesker hver dag kan komme på arbejde, i skole eller frem til hinanden.
Arkitektur i bevægelse
Trafiktårn Øst er tegnet af Tranberg Arkitekter og stod færdigt i 2015. Tårnet rummer tre kontrolcentre, der styrer trafikken for både lokaltoge, S-banen og Vejdirektoratet, der styrer landets motorveje, landeveje og broer.
Tårnet er 42 meter højt, og med sin runde form afspejler arkitekturen bygningens funktioner, der har fokus på bevægelse, tidsregning og rotation. Indenfor er foyergulvet udsmykket med håndskårne sten i røde/hvide farver lagt i et svimlende geometrisk mønster. Og både inde og ude har billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen skabt kunstværker, der er afrikansk inspireret.
Kom ind i maskinrummet
Nu har du muligheden for at komme helt ind i det trafikale maskinrum, når Open House slår dørene op og inviterer indenfor.
Her kan du på første hånd opleve de smukke arkitektoniske rammer og nyde den unikke kunst, der pryder huset fra bund til top. Samt få en smagsprøve på det højteknologiske arbejde, der foregår i jernbanens epicenter – hævet over Københavns centrum.