25hours Hotel: Fakultet i farverig forvandling

Erhverv

800
© Stephan Lemke
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

25hours Hotel gemmer sig i en tidligere universitetsbygning i Københavns middelalderby. Luksushotellet rummer enestående indretning, der blander bygningernes oprindelige ånd med en nutidig æstetik og hylder den historiske arv midt i Indre By.

Det er til at overse, når man passerer. For facaden ligner til forveksling den oprindelige fra 1885 og gør ikke meget væsen af sig i et område bevaret i samme nedtonede farveskala. Men her, midt i Københavns majestætiske middelalderby, omringet af Trinitatis Kirke, Rundetårn, Pilestræde og Købmagergade, findes luksushotellet 25hours Hotel i en tidligere afdeling af Københavns Universitet.

Fortidens facade med farverigt indre

Bevæger man sig ind bag det nu udflyttede fakultets afdæmpede ydre, mødes man til gengæld af hele farvepaletten. Overalt er der en legende stemning – fra de bløde, røde velourmøbler til de mønstrede, mangefarvede flisegulve. I en af bygningens gamle baggårde findes nu en bar, der fungerer som cirkelformet samlingspunkt og velkomsthal for både rejsende og lokale.

Overalt er der referencer til bygningens tid som universitet, og i receptionen pryder en enorm bogskulptur af kunstneren Alicia Martin lokalets midte. Den tidligere klassiske københavnerbaggård har fire originale indgange, som man har bevaret fakultetets afdelingsbogstaver på.

I dag er området overdækket med et glasloft, der er placeret i samme højde som bygningernes øvrige tage, så den gamle baggård nu er et lyst og indbydende rum. Fra baren er der adgang til hotellets restaurant med endnu et glasloft, der kan åbnes og byder himlen ind på sommeraftener.

Over arkæologien

Adressen har fra 1740’erne huset forskellige bygninger. Først et trykkeri, så Den Kongelige Porcelænsfabrik og senest en del af Københavns Universitet frem til 2017. Siden 2022 har hotellet haft hjemme på adressen. En stor del af projektets DNA er respekten for det historiske område, som ligger på en gammel kirkegård. Under renoveringen gjorde man et hav af arkæologiske fund, fra gamle mønter til skeletter, som gjorde renoveringen mere tidskrævende end estimeret, fordi meget skulle graves ud til fremtidig bevaring.

Hotellet strækker sig over flere bygninger bundet sammen af to nye konstruktioner i sort metal med gyldne vinduesrammer, der respekterer de oprindelige facaders personligheder.

Bygningskomplekset bindes sammen af de tidligere mørke baggårde, som alle er transformeret til mere nutidige behov. Foruden restauranten og barområdet i tidligere baggårde, er en tredje omdannet til en stille have, hvor gæster har fri adgang fra de tilstødende værelser gennem store glasdøre. Værelserne selv er alle indrettet forskelligt med teksturer, mønstre og farver som gennemgående temaer.

I nærheden af 25 Hours Hotel

Hvis du besøger 25hours Hotel, er det oplagt at gå nogle få skridt hen og gå hele vejen op til toppen af Rundetårn, hvor du har udsigt over Københavns fra 35 meters højde. Tæt på er også Kongens Have, hvor man kan se Rosenborg Slot, og så er Hauser Plads og Trinitatis Kirke og også et besøg værd.

Sted

København, Indre by

Arkitekt

Valdemar Ingemann
BBP Arkitekter

Bygherre

Hines Nordics

Ingeniør

EKJ Rådgivende ingeniører

Entreprenør

Hoffmann A/S

Indretning

Martin Brudnizki Design Studio

Opført

1885

Renoveret

2022
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.