Aarhus Teater: En forestilling i sig selv

På Aarhus Teater bliver der fortalt historier andre steder end blot i den gyldne teatersal. Flyvende ugler, den danske flora og fauna og 11 svaner med reference til H.C. Andersens eventyr pryder stedets facade og mange rum.

Aarhus Teater skal ses forfra. Facaden er nemlig fyldt med farverige dekorationer og udskårne skikkelser, og så har gavlen fået sig sin egen teaterforestilling i form af en scene fra Maskerade malet af maleren Hans Tegner.

Teatret er et af de få eksempler på jugendstil eller skønvirke, i Danmark, en kunstnerisk stilart kendetegnet ved at blande arkitektur med dekorativ kunst, inspireret af naturens former som tulipaner og åkander samt (fabel)dyr. Facaden er desuden udstyret med glasmosaikker med blomsterdekorationer, et glasmaleri af en ugle og et lille væsen i oxideret kobber, som sidder på trekantsgavlen og vogter over pladsen. Arkitekten Hack Kampmann stod for mange af dekorationerne, mens nogle blev realiseret af kunstneren Karl Hansen-Reistrup.

Nyt borgerskab med nye behov

I slutningen af 1800-tallet ønskede Aarhus et nyt teater, da byen var vokset til Danmarks næststørste by. Planerne blev dog forsinket i over 15 år grundet uenighed om placeringen og manglende opbakning. I 1896 nedsatte man en komité, der anbefalede en placering på den trekantede grund mellem Skolegade, Kannikegade og Bispetorvet, en grund som var ejet af Aarhus Kommune. Hack Kampmann, der var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og bosat i Aarhus, blev bedt om at udarbejde en plan for projektet.

Et kulturtempel til Aarhus

I 1897 præsenterede Hack Kampmann sit udkast, med et ønske om at teatret skulle stå frit og monumentalt, som et kulturelt centrum i Aarhus. Facaden blev vendt mod domkirken med ideen om at skære det lange, spidse torv tværs over og skabe et mere intimt og dynamisk byrum.

Aarhus Teater blev finansieret gennem aktiesalg til byens borgere, hvor 20.000 kroner blev indsamlet fra 5-600 aktionærer i A/S Aarhus Ny Teater. Grundstenen blev lagt, og teatret indviet den 15. september 1900 med “Prinsessen på Ærten” for ca. 1000 gæster.

Arkitektonisk mangfoldighed

Hack Kampmanns design til Aarhus Teater blander græske, italienske og franske elementer med Jugendstilens naturformer, hvilket gør bygningen unik og svær at kategorisere.

Under 2. Verdenskrig blev dele af foyeren ødelagt af en bombe, og en omfattende renovering blev gennemført, blandt andet af Reinstrups tidligere medarbejdere.

Senere udvidelser og fredning

I 1953 blev C.F. Møllers Tegnestue bedt om at bygge et moderne kulturhus tæt ved Hack Kampmanns teaterhus. Den nye bygning indeholder garderober, kontorer m.m., mens selve teatret ikke blev berørt. Aarhus Teater blev fredet i 1990 og er senere blevet restaureret. I dag er teatret stadig velbesøgt med seks forestillinger om ugen.

Aarhus Teater er et monument over både byens kulturelle udvikling og Hack Kampmanns arkitektoniske vision, der har sikret teateret en central plads i Aarhus’ kulturliv.