Carlsberg: Måske de smukkeste fabriksbygninger i verden

Erhverv

800
ARA
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Carlsberg Byen deler vandene, men det skyldes i hvert fald ikke de gamle arkitektoniske perler, som området er fuld af.

I dag står en bydel, som stadig er under opførelse, men i over 160 år blev der brygget øl på Carlsberg, og det gamle fabriksområde gemmer stadig på nogle helt unikke rumlige og sanselige oplevelser.

I området bag Europaskolen ligger den såkaldte Flyveplads, der engang var parkeringsplads for de mange tankbiler. Har man fundet vej herind, er det stort set lige meget, hvor man kigger hen, så falder øjet på smukke detaljer. Se eksempelvis skorstenen fra år 1900, tegnet af Vilhelm Dahlerup. En industriskorsten så smuk, at man får lyst til at kramme den.

Kridttårnet er også en sjov størrelse. Da det blev bygget i 1883, var Carlberg et af de få steder i København, som havde elektrisk lys. Det ville man selvfølgelig gerne fremvise, og det skete ved at udstyre vagtbygningen med et fyrtårn, der lyste ind over København.

Hvis du vender dig om, får du øje på Lagerkælder 3, som er det besynderlige navn på bygningen med de store guldskiver. Lageret er tegnet i 1969 af Svenn Eske Kristiansen og rummede over seks millioner liter øl på store tanke. Guldskiverne indikerede hver en bagvedliggende tank inde i bygningen.

Smukke historiske detaljer

Og der er mange andre smukke detaljer på Carlsberg: Elefantporten, Dipylonporten, Det Grå Hus, Carls Villa, Carlsberg Laboratorium, Mineralvandsfabrikken, Æresboligen og De Hængende Haver. Alle bevarede, og alle absolut et besøg værd.

Især De Hængende Haver bør opleves. Haverne er egentlig en facade på en tappehal, som vender ind mod Æresboligen på Carlsberg og den offentligt tilgængelige J. C. Jacobsens Have. Tanken med De Hængende Haver var at lave noget af så høj arkitektonisk kvalitet, at ingen i fremtiden kunne finde på at udvide tappehallen ind i den fredelige oase, som J. C. Jacobsens Have er. Det lykkedes til fulde. I dag er tappehallen væk, mens De Hængende Haver er fredede.

Fakta

  • Carlsberg blev stiftet 1847 af J.C. Jacobsen, som navngav bryggeriet efter sin søn Carl og bryggeriets placering. Berg betyder bjerg på tysk, og selvom Valby Bakkes top kun er 31 meter over havet, er det ikke desto mindre den bakke, som giver Carlsberg sit bjerg.
  • I perioden 1881 til 1906 blev far J.C. og sønnen Carl uenige om bl.a. øllets gæringsproces. Det gik så galt, at de splittede firmaet op i to. Det var dog ikke værre, end at Carl fik lov at bygge en ny fabrik ved siden af sin fars. Står man foran Kridttårnet ved J. C. Jacobsens Gade, har man Gamle Carlsberg på venstre hånd og Ny Carlsberg på højre. Ny Carlsberg kendes især ved de ikoniske Elefantporte på Ny Carlsberg Vej.

I nærheden af Carlsberg Byen

For enden af Ny Carlsberg Vej, kan man krydse Pile Allé og bevæge sig igennem Søndermarken og Frederiksberg Have. Her er både rester af barokhave og en romantisk landskabshave med søer, kanaler og en hel ø kun for fiskehejrer.

I Søndermarken ligger også Cisternerne, der er et tidligere underjordisk vandreservoir, som i dag rummer et unikt udstillingssted. Cisternerne har åbent fra midt i marts til december.

Sted

København, Vesterbro

Arkitekt

Jens Vilhelm Dahlerup
Svenn Eske Kristensen
Hack Kampmann
Vilhelm Klein
Carl Harild
N.S. Nebelong

Opført

1847

Renoveret

2008
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.