Amalienborg: Hjem for kongefamilien

Slot

800
Photo: Marc Skafte-Vaabengaard, Copenhagen Media Center
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Oprindeligt var Amalienborg bygget som palæer til fire adelsfamilier. Men da kongeslottet Christiansborg brændte ned, flyttede kongefamilien ind her – og de er blevet boende i de fine rokokobygninger lige siden.

Amalienborg er det arkitektoniske og symbolske centrum i bykvarteret Frederiksstaden. Kvarteret blev anlagt for at fejre det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum i 1748. Hensigten med anlægget var at hylde den enevældige konge, Frederik V, mens man på samme tid ville opfylde adelens behov for palæer i hovedstaden. Af samme grund var slotsanlægget oprindeligt by-palæer for adelsfamilier, og først da Christiansborg brændte i 1794, blev Amalienborg kongefamiliens bopæl.

Fire palæer og en slotsplads

Arkitekten Nicolai Eigtved stod for planlægningen og den arkitektoniske udformning af såvel det nye bykvarter som palæerne. Midtpunktet i Eigtveds plan er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ (Christian IX’s Palæ), Moltkes Palæ (Christian VII’s Palæ), Levetzaus Palæ (Christian VIII’s Palæ) og Brockdorffs Palæ (Frederik VIII’s Palæ). Alle palæerne er opkaldt efter deres bygherrer. Midt på slotspladsen, hvor Amaliegade og Frederiksgade skærer hinanden, står den franske billedhugger J.F.J. Salys rytterstatue af Frederik V – grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.

Rytterstatue rider mod kirken

Inspirationen til Amalienborg Slotsplads kom fra de kongelige ærespladser, man kendte fra Frankrig. De fire næsten identiske palæer afrunder og lukker pladsens hjørner, og samtidig giver de fire gadeudmundinger en fornemmelse af pladsen som et led i en større sammenhæng. Med andre ord udtrykker pladsens afbalancerede orden og harmoni selve enevældens statsideal. Også rytterstatuen af Frederik V, der rider frem mod Marmorkirken, signalerer den grundlæggende enevældige idé: Kongen er Guds levende billede på jorden.

Da kongefamilien erhvervede Amalienborg i 1794, blev der blandt andet opført en kolonnade tegnet af C.F. Harsdorff over Amaliegade som forbindelsesgang mellem Moltkes og Schacks palæer. Amalienborg er et af Europas fineste rokokoanlæg og har sit navn fra lystslottet Sophie Amalienborg, som tidligere lå på stedet.

I nærheden af Amalienborg

Frederiksstaden som Amalienborg ligger i, er fyldt med pompøse bygninger. Her kan du opleve den storslåede Frederiks Kirke – bedst kendt som Marmorkirken. Kirken er den ene ende af den akse, der går via Amalienborg Slotsplads, gennem Amaliehaven og slutter ved Operaen på modsatte side af Københavns Havn. Men arkitekturen har også mere moderne udtryk lige i nærheden. Blandt andet ligger Skuespilhuset her og indbyder alle til at nyde havnens muligheder. I Toldbodgade 13 finder du et lidt mindre storladent hus, som på elegant vis formår både at skille sig ud og passe ind blandt de gamle nabobygninger i gaden.

Sted

København, Indre by

Arkitekt

Nicolai Eigtved

Opført

1748
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje