Marmorkirken: Finansmanden færdiggjorde hvad kongen ikke kunne

Fra Marmorkirkens grundsten blev lagt, til den stod færdig, skulle der gå næsten 150 år. I dag står Frederiks Kirke, som den reelt hedder, som et enormt værk midt i Frederiksstaden som en hyldest til den romerske barok og danske Grundtvig.

Med sin højde på 79 meter, skyder Marmorkirkens kuppel højt op over Frederiksstadens tagrygge. Kuplens romerske barokstil er inspireret af Peterskirken i Vatikanet med sit buede, pompøse udtryk og mangeartede, sirlige detaljer. De gyldne vinduesrammer, de mange statuer placeret udenpå kirken, og de smukke, farverige kalkmalerier i kuplens indre, vidner tydeligt om inspirationskilden.

Kirkens mange klæder

Marmorkirken blev i sit nuværende udtryk indviet i 1894. Men kirkens grundsten var allerede blevet lagt 145 år før, da kong Frederik 5. anlagde Frederiksstaden med Amalienborg i 1749. I årene indtil færdiggørelse, var der tale om en masse forskellige byggestile. I første omgang planlagde bydelens arkitekt, Niels Eigtved, at bygge en rokokokirke.

Eigtved døde i 1754, og projektet overgik først til Lauritz de Thurah, som står bag Vor Frelsers Kirke. Men i 1756 blev projektet overdraget til franskmanden Nicolas Henri Jardin, som ændrede planerne til en klassicistisk kirke i marmor. Med den plan blev byggeriet så dyrt, at J.F. Struensee i 1770 stoppede det midt i opførslen. I 100 år lå den op til 19 meter høje ruin af en bygning hen i det ellers fornemme område.

Men hvad den enevældige kongemagt ikke havde formået, gennemførte finans- og industrimanden C. F. Tietgen. Han købte ruinen af Finansministeriet i 1874 med forpligtelse til at fuldføre kirken, og kun ti år senere kunne den indvies i den stil, man kender fra i dag.

Førstehjælp fra finansmanden

Arkitekten bag var Ferdinand Meldahl, som også stod for de bygninger, Marmorkirken er omgivet af. Meldahl brugte de bestående mure af norsk, gråflammet Gjellebækmarmor, som har givet kirken sit kaldenavn, og kombinerede dette med kuplen i det romerske udtryk.

Ovenpå marmorblokkene fra den tidligere ruin, fortsatte man med pudset murværk, mens bygningsdetaljer og anden udsmykning blev hugget i sand- eller kalksten. Også indvendigt måtte man gå økonomisk forsigtigt frem med monteret stuk og malede dekorationer. Til trods for de mange forskellige materialer, lykkedes det at skabe en imponerende helstøbt bygning med den mægtige kuppel på 30 meter i indre diameter.

Fra Tietgens side var kirken ikke blot tænkt som et folkeminde til kongehuset, men også som et monument for N.F.S. Grundtvig og grundtvigianismen. En statue af Grundtvig blev derfor rejst ved hovedindgangen. Derudover er hele kirken omgivet af statuer af personer fra Bibelen og den danske og internationale kirkehistorie.

I nærheden af Marmorkirken

Mange historiske bygninger har adresse i Frederiksstaden – og Marmorkirken er udgangspunkt for den akselinje som går gennem Amalienborg Slotsplads, videre til Amaliehaven og slutter ved Operaen på den modsatte side af havnen. Det gamle forsvarsværk, Kastellet ligger heller ikke langt fra kirken. På Bredgade, ligger Odd Fellow Palæet, og Det Kongelige Teater og Charlottenborg ligger begge på Kongens Nytorv.