Bellahøj Huse: Danmarks første rigtige højhuse

Bolig

800
Foto: Sandra Gonon, Arkitekturbilleder.dk
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

De første højhuse i Danmark bygges i København på det tidligere Bellahøj. Navnet på boligerne er Bellahøjhusene. Komplekset omgives af et parkområde skabt af en af Danmarks kendte landskabsarkitekter og byder på en række fællesanlæg.

Har vi skyskrabere i Danmark? “Bella-højhusene” omdøbte københavnerne hurtigt de høje punkthuse på Bellahøj i Brønshøj. De var Danmarks første højhuse og resultatet af en konkurrence afholdt i 1944 med arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen som vindere.

“Skyskraberprojektet” blev først opført efter krigen, i første halvdel af 1950’erne, med fire almennyttige boligselskaber som bygherrer.

Bebyggelsen rummer i alt 28 højhuse med fra 9 til 13 etager med ca. 1300 overvejende små boliger med fællesanlæg som f.eks. butikker, børneinstitutioner og vaskeri.

Eksperiment for en ny byggeteknik

Den tidligere gård Bellahøj omformede man til restaurant, og der blev anlagt en friluftsscene i bebyggelsens midterste parkområde. Punkthusene ligger parvis og forskudt omkring et trappe- og elevatorparti med glasfacader. Rummene mellem husene er planlagt af landskabsarkitekten C. Th. Sørensen.

Husene i sig selv blev et eksperiment for en ny byggeteknik. Bellahøj blev de første boliger herhjemme af beton støbt i “glideforskalling”. Undervejs under støbningen af betonen benytter man sig af en særlig teknik, hvor man glider formen undervejs.