Brohuset

Brohuset var et af de første boligbyggerier ved Ørestads nye bypark, der eksperimenterede med fællesarealer og åbenhed.

“Grundstenen til denne almene boligbebyggelse med navnet Brohuset, opført på dette af Ørestadsselskabet erhvervede areal, nedlagdes onsdag den 22. marts 2006 i Dronning Margrethe II’s 34.regeringsår, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister, Ritt Bjerregaard var overborgmester, Klaus Bondam var borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen i København…”

Dette og meget mere stod skrevet på det dokument, der sammen med dagens avis og en mønt, blev muret inde ved grundstenen til Brohuset i Ørestad City, da første spadestik til byggeriet blev taget. Skulle huset nogen sinde falde, vil fremtidens arkæologer kunne læse, at her stod opført et hus med 123 boliger, hvoraf 34 indgik i to bofællesskaber for seniorer, og at en bolig på 90 m2 kom til at koste 7.800 kr. foruden husstandens individuelle forbrug af el, vand og varme.

Bogstavet S i lag

Brohuset har fået sit tilnavn på grund af de broer, der spænder sig ud over indgangene til gårdarealet i syvende sals højde. Men bygningen kunne lige så godt have heddet S-Huset. Broerne optræder nemlig som konsekvens af, at hele huset er tænkt som syv S-formede lag, der er anbragt oven på hinanden.

S’et på anden etage og S’et på syvende etage vender modsat de andre, og dermed opstår der et plateau til taghaver ovenover første-salen og de karakteristiske broer på syvende etage. Tilsammen antager bygningen en form med forskudte fremspring og udsigts- og opholdsarealer, der giver beboerne kroge, hjørner og varierede udsigter i og omkring huset.

Fra bar mark til forskellige uderum

“Den særlige udfordring for Ørestad City er, at man bogstaveligt talt starter på bar mark.”

Sådan formulerede arkitekterne én af præmisserne for deres forslag til Brohuset. Der var ingen karakter at spille sammen med og ingen stemning at læne sig op ad. Til gengæld var der horisonten. Blandt andet derfor blev bygningen ”punkteret” af de store porte, som vil gøre det muligt at se indover Amager og imod resten af København fra Sydvest.

Udearealerne spiller i det hele taget en væsentlig rolle i byggeriet, der kommer til at grænse op til en ny offentlig bypark. Gården udgør et halvoffentligt rum, hvor terrænet ligger lidt højere end de omgivende arealer, taghaverne er halvprivate til fælles brug for beboerne, og de enkelte lejligheders altaner udgør et privat uderum.