De runde haver: Nyttige og smukke kolonihaver med egen hæk

De runde kolonihaver i Nærum tilgodeser kolonihavens private fred. Samtidig muliggør et stort fællesareal socialt samvær mellem haverne. Haverne er også et stykke landskabskunst, som hver år besøges af mange landskabsarkitekter og turister.

Hvordan kan den traditionelle have gentænkes?

Kolonihaverne i Nærum er ellipseformede og adskiller sig derved fra den traditionelle rektangulære have.

De runde haver er tegnet af have – og landskabsarkitekten Carl Theodor Sørensen i 1948-52. Haverne er inspireret af undersøgelser fra dengang de første mennesker begyndte at indhegne bærbuske og træer for at beskytte dem mod dyrene. Hegnet blev formet efter hvor buske og træer stod og fik derved forskellig runde og ovale former. Have betyder egentlig ‘hegnets rum’.

Overskudslandskabet skaber mødesteder

Ved at gøre haverne runde får hver have sin egen hæk, og man undgår dermed den klassiske nabostrid om hækkens højde og form. Kolonihavens private sfære er bevaret, og samtidig skaber de en masse overskydende rum, som er tænkt som fællesareal.

Overskudslandskabet er et perfekt legested. Her kan børnenes kreativitet komme til udtryk i et rum, som ikke på forhånd er defineret. Samtidig er det et mødested for de voksne mellem haverne. Overskudsarealet passes ved fælles hjælp.

Billedkunst og arkitektur

C. Th. Sørensen så haven som et stykke kultur, en kunstart på linje med billedkunst og arkitektur. Haven var for ham en vigtig bestanddel i menneskets liv. Som noget der både var nyttigt og smukt.

Hver have i Nærum er et lille eksperimentarium. Her findes masser af forskellige små kolonihavehuse, drivhuse og forskellige bede og beplantninger.