Den Sorte Diamant
Kultur
Den Sorte Diamant er konstrueret som en kubeform, der hælder til siden og dermed skråner ud mod havnevandet. Den skrå facade giver bygningen en dynamik, der adskiller den fra et traditionelt hus med vinkelrette facader.
Ud mod vandet kløver et stort snit bygningens sorte masse i to. Dette snit er beklædt med glas og indeholder bygningens lyse atrium. Ved hjælp af tekniske beregninger har det været muligt at konstruere glasfacaden uden store tværgående eller lodrette bjælker – en klar gevinst for facadens æstetiske udtryk.
Den skrå forspændte glasfacade består af et system af trykstænger og trykkabler, hvor der i ét lodret system er en belastning på 10 tons. Konstruktionen bæres øverst af den store ståldrager, der vejer 1 ton pr. meter og som fastholdes af ”syvtallerne” af polsk stål nederst i konstruktionen. En konstruktion, der muliggør den skrå facade uden for mange forstyrrende komponenter.
Bølgende betonbalkoner
En vanvittig svær udfordring for ingeniørerne fra MOE har været at skabe de bølgende balkoner i atriet, der samtidig også skulle skråne. Over 10.000 koordinatpunkter i formopbygningen gjorde, at man kunne forme, bukke og udforme forskallingen til støbningen og dermed give Den Sorte Diamants indre et nærmest silkeblødt look.
Udforsk byen
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.