Det Maritime Ungdomshus

Kultur

800
Photo: PLOT/BIG/JDS
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Det er blandt de første byggerier af Bjarke Ingels og hans daværende partner Julien de Smidt i deres tegnestue PLOT. Det Maritime Ungdomshus på Amager er en demonstration af, hvordan de klassiske dele af et byggeri kan gentænkes og få større brugsværdi.

Ungdomshuset med det karakteristiske bølgende dæk ligger på kanten af Øresund i Sundby Sejlforenings havn og med Amager Strandpark som nabo. Både over og under husets dæk er der rig mulighed for undervisning, leg og fritidsaktiviteter helt tæt på vandet.

Et ønskehus

Ungdomshuset blev til på opfordring af lokale beboere og indgik som led i kvarterløftet omkring Holmbladsgade.
Beboerne ønskede sig et hus, der både kunne rumme faciliteter til Sundby Sejlforenings ungdomsafdeling og fritidsaktiviteter for børn og unge i området. De to ønsker har tegnestuen PLOT (senere BIG og JDS) forenet i en konstruktion med to huse overdækket af et 1.600 kvadratmeter bølgende trædæk, der ligger som et kunstigt landskab ved vandkanten.
På dækket kan man opholde sig, lege, grille og solbade, og i ‘bobler’ under dækket er der plads til opbevaring af både og andet udstyr. I husene under dæk er der klublokaler, kontor, køkken, værksteder og multifunktionelle møde-, opholds- og undervisningslokaler.
“Vi har endnu ikke fundet på noget, som ikke kunne lade sig gøre i det her ekstremt multifunktionelle hus. Vi kan for eksempel hive både inden for til reparation, holde foredrag eller lave værksteder uden problemer,” fortæller Frank Lambert, som er medarbejder i Det Maritime Ungdomshus.

Elegant og praktisk løsning

Det bølgende dæk er ikke bare sjovt at lege på, det er også en praktisk og elegant løsning på et miljøproblem: Grunden, der ligger under Det Maritime Ungdomshus, er nemlig så forurenet, at et almindeligt hus bygget direkte på grunden, ville have krævet en kostbar rensning af jorden.
“I stedet for at bruge en fjerdedel af budgettet til at rydde op valgte vi at dække tungmetallerne med træ. På den måde skabte vi 1.600 kvadratmeter udendørsareal istedet for de planlagte 375,” fortæller arkitekt Julien De Smedt. Tegnestuen bag Det Maritime Ungdomshus vandt flere priser for den særprægede arkitektur og praktiske funktionalitet.

Sted

København, Amager

Arkitekt

PLOT

Bygherre

Københavns Kommune

Ingeniør

ALECTIA

Entreprenør

E. Pihl & Søn A/S

Samarbejdspartner

Lokale og Anlægsfonden

Opført

2004
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.