Dokk1: Samlingssted på havnen

Dokk1 mikser mennesker med forskellige gøremål og binder havn og by sammen i Aarhus. Her kan bogorme, kulturinteresserede, studiegrupper og børnefamilier slå lejr mellem bogreoler og betondæk.

Dokk1 (udtales Dokken eller Dokk-ét) er et af Aarhus’ mangfoldige mødesteder. Den store bygning er hævet op over gadeplan og placeret lige der, hvor Aarhus Å løber ud i Aarhusbugten – et bindeled mellem den historiske bymidte og havnefronten. 
Bygningen er midtpunkt i en ambitiøs masterplan for at revitalisere den tidligere industrihavn og huser blandt andet hovedbibliotek, stadsarkiv og en mindre gruppe private virksomheder.

For at undgå en bygning, der står i alt for stor kontrast til de rå havneomgivelser, går nogle af de samme materialer og industrielle udtryk igen i Dokk1 – med et nutidigt tvist. Hovedtrappen er lavet i beton ligesom bibliotekets ’dæk’ og facadedele. Flere steder på betondækket kan man stå i tørvejr, eftersom førstesalen er en tvistet klods for sig, der rager ud over den nederste glasblok og skaber referencer til et større skib, som ligger i havn.

Havnedrift med mere

Idéerne bag en planlægning for de bynære havnearealer opstod i 1997, da Aarhus Kommune vedtog at udvide havnen ud i bugten, for at frigøre områderne tættest på byen til andre formål end havnedrift. Arkitekterne Peer Teglgaard Jeppesen og Knud Fladeland Nielsen vandt i 1999 idékonkurrencen for det nye bynære havneområde med et visionært forslag, der inkluderede Dokk1 som centralt element.

Kaos på den gode måde

Det er lige med at danne sig et overblik over stedet, når man træder ind ad hovedindgangen til Dokk1. For som et hvert andet hovedbibliotek sker der lidt af hvert, og derfor emmer stedet da også af liv og en lillesmule kaos.

Det første, man støder ind i, er borgerservice, hvor en masse århusianere flagrer med både dokumenter og pas. Men sprækkerne mellem menneskene i kø skaber alligevel et lille udsyn til bogreolerne og en låner-skranke, og man bliver dermed mindet om stedets hovedformål.

På den anden side af menneskemængden synliggøres fine detaljer, som næsten formår at gøre det rå udtryk poetisk. Hovedbiblioteket har, udover en masse bogreoler selvfølgelig, plateauer i forskellige former og højder samt små læsekroge, som netop gør det muligt at have flere gøremål samme sted. Dybt koncentrerede studerende er altså ikke placeret langt fra Lego-byggende småbørn og forældre.

Det tredje rum

Udenfor på det omkransende betondæk er der fem legepladser samt siddepladser til de voksne. Hvert legeområde repræsenterer en specifik verdensdel og er bygget op som et kompas, der peger mod de fire verdenshjørner. For eksempel kan man mod nord udfordre balancen på isflager, og mod vest kan man klatre op på den nordamerikanske ørns bredde vingefang. 
Et af tegnestuens helt store ønsker var at gentænke bibliotekets funktion og den type rum, der var nødvendigt for borgeren. Schmidt Hammer Lassen betegner stedet som et tredje rum, altså rummet mellem hjemmet og arbejdspladsen, hvor forskellige mennesker kan mødes.